Mere af det grove

---

Kostråd 3 anbefaler kartofler, ris, pasta, brød og gryn i rigelige mængder – et halvt kilo om dagen til voksne. I følge kostrådene skal kulhydraterne udgøre basis i kosten og give os mindst halvdelen (50-60 procent) af den daglige energi.
Begrundelsen er, at jo mere de kulhydratrige råvarer fylder på madplanen, jo mindre fedt spiser vi, og jo flere fibre får vi. Og begge dele er en fordel, når det handler om at undgå livsstilssygdomme som fedme, diabetes og hjertekarsygdomme.

Dansen om kartoflerne

Kartofler har til tider fået skyld for at fede. Men kartofler indeholder stort set ingen fedt. Det fede er sovsen, f.eks. opbagt sovs, smørsovs eller pandefedt, der traditionelt har fulgt med kartoflen. Eller frituren til pomfritterne. Det anbefales at koge eller bage kartoflerne – altså tilberede uden fedt.
Alligevel er der rejst kritik af kostrådet, der anbefaler kartofler stort set hver dag. Kritikken går på, at kartofler har et højt glykæmisk index – jo mere kogte, jo højere index. Råvarer med et højt index giver en hurtig stigning og et tilsvarende hurtigt fald i blodsukkeret og dermed kort mæthedsværdi – vi bliver hurtigt sultne igen.

Kritik af de hurtige kulhydrater

Kompasset anbefaler ris, pasta, brød og gryn – mindst halvdelen i fuldkorn. Fuldkorn betyder at kornproduktet – hvad enten det er pasta, brød eller andet – indeholder hele kornets kerne og dermed langt flere næringsstoffer og flere fibre end produkter af sigtet mel. Og det glykæmiske index er lavere i fuldkorn end i sigtet mel.
Tor Nørretranders og andre har i deres kritik af de nye kostråd peget på, at de virker modsat hensigten: i stedet for at forebygge overvægt ved at ville sænke fedtindholdet i kosten, øger de overvægten ved at få os til at spise mere, end vi har brug for. Og det skyldes primært de raffinerede kulhydraters ugunstige indvirkning på blodsukkerbalancen og den ringe mæthedsværdi.
Der er dog fortsat strid om værdien af det glykæmiske index, når man vil sige noget om enkelte råvarers effekt på blodsukkeret.

Vælg højt fiberindhold

Kostkompasset opfordrer os til at læse deklarationen på især brød og morgenmadsprodukter for at undgå dem, der har et højt sukker- eller fedtindhold. Og vælge dem, der har det højeste fiberindhold. Fiberindholdet skal mindst være 5 g pr. 100 gram.
Rugbrød (der som regel er fuldkornsbrød) indeholder to, tre gange så mange fibre pr. 100 gram som hvidt brød.
Ifølge anbefalingerne skal vi have 25-35 gram kostfibre pr. dag – men får i gennemsnit kun 22 gram. Det skyldes blandt andet, at vores forbrug af rugbrød er halveret siden 1985. Og det samme er sket med mængden af kartofler – siden 1950.
Vi får den største mængde fibre fra brød og andre kornprodukter. Men fibre fra frugt og grønt bidrager også til de 22 gram.