Kong gulerod

---

Det er ikke let, når Anne går til numerolog og bliver til Lianne. Eller når Pia Jensen forvandler sig til Pia Thorgård, fordi hun gifter sig. Navne sætter sig fast – og er svære at erstatte – også når det gælder madvarer. Men hvis det står til EF-domstolen, skal vi snart ind og have ryddet op på én af hjernehylderne – for fra oktober 2007 må dansk feta ikke længere hedde feta. Ganske givet til ærgrelse for Arla, der netop har investeret i et nyt fetamejeri ved den dansk-tyske grænse – men dog har været på forkant ved at indstille sig på at markedsføre osten under et nyt navn: ‘Apetina – hvid ost i saltlage’.

Feta er... fra Grækenland

Navnestriden om dansk feta begynder i 1991, hvor danske containere med feta bliver stoppet ved den græske grænse. Det fører til årelange, jurdiske tovtrækkerier i EU om navnet feta. Kan osten kun laves rigtigt i Grækenland – eller kan andre – f.eks. Danmark – være med på vognen?
I 1992 vedtager EU at beskytte nationale, regionale og traditionelle madprodukter. Hensigten er at værne om varer, der har en særlig kvalitet, der knytter sig til fremstillingsområdet.
I dag er 700 produkter omfattet af beskyttelsesordningen – alt fra øl til krydderier, kødvarer og oste.
Og Grækenland har fået beskyttelse til feta – som en ost, der har en særlig smag og aroma på grund af den særlige og varierede flora, som malkedyrene færdes i.

En rigtig Kong Gulerod

Men hvad med lille Danmark? Har vi kun bryderier af ordningen?
Nej, for faktisk har vi selv tre fødevarer på listen: Danablu, Esrom og Lammefjordsgulerødder.
Svend Anker Nielsen er landmand og kan dårligt huske, hvordan ideen om at søge et beskyttet navn til lammefjordsgulerødderne opstod.
– Jeg ved egentlig ikke, hvordan vi havde hørt om det, men det var nærliggende, når vi boede i så afgrænset et område, fortæller han fra markerne i Odsherred.
Hensigten med at søge har han dog ingen problemer med at erindre. Det var nemlig et ønske om øget opmærksomhed på Lammefjordens særlige kvaliteter.
– Da jeg var barn, var det lige meget, hvor du kom hen. Hvis du talte om Lammefjorden, så sagde folk gulerødder. Midt i 90’erne havde jeg så den beskæmmende oplevelse ude i butikkerne, at de unge mennesker sagde »Hvad er det«, når jeg kom med lammefjordsgulerødder til grøntafdelingen.
Sammen med fem andre avlere søgte Svend Anker Nielsen EU beskyttelse – og i dag er det kun gulerødder dyrket i Lammefjorden, der må bruge betegnelsen.
Samtidig indebærer beskyttelsen, at gulerødderne dyrkes efter aftalte principper og kontrolleres af Plantedirektoratet. Dermed bliver ‘navnet’ også en kvalitetsstempling.
Og Anne Thane, der er koordinator i Lammefjordens grøntsagslaug, er sikker på, at ‘stemplet’ sælger flere gulerødder. De seneste år har lammefjordsgulerødderne f.eks. været markedsført på dyrskuer og ved årlige Grand Cru konkurrencer – noget, der har fanget mediernes interesse, fortæller hun.

Danablu er dansk ... og måske australsk

I dansk mejeribrug er man principielt set ikke begejstret for ordningen. Man frygter nemlig, at feta dommen vil føre flere domme med sig.
– Holland står allerede klar med en ansøgning om at få Gouda og Edam med på EU’s liste, siger Hans Bender, afdelingschef i Mejeriforeningens Bruxelles-kontor til Politiken.
Men ét er principper, noget andet hverdag. Svend Ålborg er konsulent i Mejeriforeningen og sekretær for Producentforeningen af Danablu og andre specialoste.
– Jeg støtter selvfølgelig den principielle holdning. Men nu er loven der jo. Og set fra en Danablu-synsvinkel er det vældigt godt, siger han.
Danablu og Esrom blev registreret i 1992. Og der har været rig lejlighed til at bruge beskyttelsen.
– Danablu må kun laves af dansk mælk. Men vi har ofte oplevet, at tyskerne har lavet ost og kaldt den Danablu for at eksportere den til Spanien. Og så har vi kunnet sige ‘hov, hov, det må I ikke’.
Til gengæld har vi også oplevet, at både USA og Australien forsøger sig. Og det kan vi ikke rigtigt gøre noget ved, for ordningen gælder jo kun i EU, fortæller Svend Ålborg.
Ligesom med Lammefjordsgulerødderne er de beskyttede navne også garant for kvalitet i osteverdenen.
– Stemplet betyder, at vi opretholder en ensartet kvalitet. Hver måned er der kontrol ved Steins Laboratorium. Hvis en producent ikke lever op til kravene, fratages han retten til at bruge navnet Danablu eller Esrom.
– Så man er virkelig oppe på dupperne, siger Svend Ålborg.