Køkkenet er som en familie, hvor beboerne er med til at dyrke råvarerne og lave maden. Det giver arbejdsglæde, mener køkkenleder Dorthe Kristensen på Jelling Have.
Køkken med egen haveGlæden ved fagetNavn: Dorthe Kristensen, køkkenleder Arbejdsplads: Køkkenet på Jelling Have, som er et bo- og arbejdssted for 33 sindslidende.Stedet er et alternativ til det psykiatriske hospitalsmiljø og ideen er, at mennesket skal ud af den passive sygdomsrolle og ind i et forpligtende fællesskab. Det betyder, at også køkkenpersonalet skal tænke ud over de vante faggrænser. Kolleger: tre køkkenassistenter, en køkkenleder og en ufaglært Mad: køkkenet laver al mad til beboere og personalet og bruger flest mulige råvarer af egen avl. Jordbær, salat, kartofler, løg, forskellige slags bær og frugt fra egne frugttræer. Ni af årets måneder er Jelling Have selvforsynende med råvarer fra jord, buske og træer. Og to gange om året får de grise fra Jelling Gård, der ligesom Jelling Have, hører ind under OK Fonden. Dorthe Kristensen har været afdelingsleder for køkkenet i otte år og det at have en køkkenhave, der kan levere næsten alle råvarer, giver stor arbejdsglæde – men også faglige udfordringer. – Sidste år havde vi så mange tomater, at vi lavede en tomatuge, hvor vi stort set kun lavede retter med tomater, fortæller hun. Før Dorthe Kristensen kom til Jelling Have, arbejdede hun som køkkenassistent på et kursussted, hvor de kun var hende og chefen. Jelling Have er en meget anderledes arbejdsplads. – Den her arbejdsplads er ligesom en familie. Det gælder også madlavningen. Vi sylter rødbeder, laver rabarbersaft, og mange af de råvarer vi bruger, er der nogen af beboerne, der har været med til at dyrke. – Jeg bliver glad, når en beboer stolt kan komme med de første nye kartofler fra vores have, eller når vi ved, at de grise vi får, er fedet op og passet af en af beboerne på gården, siger hun. Hvis de traditionelle afgrøder i haven og drivhuset ikke rækker – eller det er udenfor sæsonen – så er Dorthe Kristensen heller ikke bange for at prøve kræfter med de mere utraditionelle som f.eks. mælkebøtteblade eller skvalderkål. – Der var et år, hvor vi prøvede skvalderkål. Det smager lidt som spinat. Men en af beboerne ville vide, om det stod så skidt til med økonomien, at de nu skulle til at spise ukrudt, husker hun. Det var nu ikke grunden. Omvendt er Dorte Kristensen ikke sikker på, at selvforsyningen er ensbetydende med den store besparelse. – Men den værdi, der ligger i, at beboerne får et indhold i hverdagen ved at hjælpe til i køkkenhaven, den kan ikke gøres op i penge, siger hun. Og det er ikke bare i køkkenhaven, at beboerne er med. Også rengøring, vedligeholdelse – og madlavning foregår i samarbejde med beboere. – Hende, der plejer at hjælpe til, er på ferie i denne uge. Det kan vi godt mærke, for hun laver som regel salat og andre ting. Dorthe Kristensen laver hygiejnekurser for personalet og beboerne en gang om året – som hun skal, hvis beboerne skal have tilladelse til at arbejde med. I øvrigt er de beboere, som er med i køkkenet, kun involveret i arbejdsopgaver, der ikke kræver køkkenmaskiner. Madplanen ligger fremme, og såvel beboere som personale er med til at præge den. – Hvis en af beboerne har et ønske til en ret, så tager vi den med, og er den lidt for fed, så går vi ind og retter den til. Ideerne kommer tit fra ugebladene, dem læser de i vaskeriet, og så klipper de gode opskrifter ud, som vi samler i en mappe. | Artiklen er en del af et tema: Glæden ved faget Artikler i Køkkenliv: Vilje, vovemod og varme Hvis ikke vi skulle uddanne, hvem så? Jul i slotscafeen Køkken med egen have Beboernes vindue til omverden Flere artikler i temaet Netnyt: Små smil skaber arbejdsglæde Kender du en ildsjæl på jobbet? En stærk profession Et køkken, der rager op Vi skal styrke professionen Flere netnyt i temaet |









