Fedt skal der til

---

Kostkompasset anbefaler, at begrænse fedtet til 25-35 procent af energien. Det gælder voksne med almindelig appetit. Helt små børn og småtspisende ældre skal have mere fedt.
30 procent fedt svarer til 75-95 gram fedt om dagen afhængigt af, hvor højt vores energiforbrug er.
Højst 10 procent af fedtet må være mættet fedt, det hårde fedt fra dyr. Resten skal være fedt med umættede fedtsyrer (10-15 procent) eller flerumættede fedtsyrer (5-10 procent). Det vil sige fedt fra fisk og planteolier.

Spar på det mættede fedt

Nogle af de flerumættede fedtsyrer, linol- og linolensyre, er livsnødvendige. Desuden er fedt i maden en forudsætning for, at vi kan optage de fedtopløselige vitaminer.
For meget fedt ser til gengæld ud til at øge blodets kolesterolindhold, det gælder især mættet fedt, og det kan være med til at give hjertekarsygdomme.
Meget fedt i maden øger også risikoen for overvægt, kræft og diabetes 2.

Transfedt

Når fedt hærdes kan der dannes transfedtsyrer. Transfedtsyrer øger risikoen for hjertekarsygdomme.
I Danmark har vi som det eneste EU land sat en grænse for mængden af transfedt i fedtstof og færdigvarer på to procent. Men det er tvivlsomt, om vi kan opretholde dette, fordi det ikke matcher de øvrige EU lande.

Sparekampagner

Flere kampagner har forsøgt at få os til at spare på fedtet. Og det er lykkedes. I 1985 udgjorde fedtet 43 procent af energien, og ved den seneste undersøgelse fra 2002, var vi nede på 35 procent.
Det har dog ikke resulteret i, at vi er blevet lettere. Tværtimod bliver der flere tykke danskere. Landbohøjskolen undersøger derfor om fordelingen af fedt, protein og kulhydrat i kosten har betydning for, hvor let – eller svært – det er at tabe sig og vedligeholde et vægttab (se Køkkenliv 11/06).

Skraaab brødet

En af de måder, vi kan spare på fedtet, er ved at droppe fedtstof på brødet.
Hvis vi smører skrabet fedt på fire stykker brød om dagen, svarer det til 112 gram eller 1/2 pakke smør om ugen.
Ost og mælk indeholder også meget mættet fedt. Det er en god ide at vælge ost med højst 17 gram fedt pr. 100 gram. Og skummetmælk med 1,5 gram fedt pr. halve liter i stedet for sødmælk med 17,5 gram.
Ved at vælge magert kød sparer vi også på det mættede fedt.
Det er derimod ikke så afgørende, at spare på mængden af fedt på panden, når vi steger. Forsøg har vist, at kød kun optager lidt fedt. Paneret kød og fisk optager mere. Og grøntsager, især kartofler og aubergine, suger meget stegefedt.
Til gengæld skal vi smide stegefedtet ud, inden det stivner omkring kødet. Og lade være med at bruge det til sovs.

Plads til de gode fedtsyrer

Vi får cirka halvdelen af det fedt, vi spiser, som skjult fedt f.eks. i brød, kiks, kager, chokolade og alle former for fast food. Sparer vi her og også på det synlige, mættede fedt, så er der plads til de livsvigtige, umættede fedtsyrer. Som vi kan få ved at spise fede fisk og ved at hælde solsikkeolie eller andre koldpressede olier over salaten.