Spis lidt af hvert

---

Fødevaregrupperne er brød, gryn, kartofler, ris og pasta. Fisk. Frugt og grønt. Kød og æg. Mælk og ost. Og anbefalingen lyder på, at spise lidt fra dem alle. Gerne til alle måltider, men hvis ikke det er realistisk, så hver dag eller næsten hver dag.
Hvis man tænker på de fem fødevaregrupper, når man sammensætter sit måltid, så kan det være med til at inspirere til nye variationer. F.eks. at spise både frugt og grøntsager til morgenmaden. Eller måske fisk som nordmændene.¶

Giv madpakken en hånd

Fødevarestyrelsen har lavet en pjece ‘Giv madpakken en hånd’ – som også tager udgangspunkt i, at madpakken skal indeholde noget fra alle grupperne. Det er en god huskeregel, der gør madpakken sund, skriver styrelsen. Og den kan bruges uanset om man er ‘traditionel eller eksperimenterende, og bruger mange eller få penge på madpakken’.¶

Noget ind imellem

I de nordiske næringsstofanbefalinger skal morgenmaden give 20-25 procent af det daglige energibehov for at give en god start på dagen. Det svarer til, at du som voksen kvinde (med et energibehov på ca. 9.200 kJ) skal have 1.840-2.300 kJ om morgenen.
Frokosten skal give 25-35 procent, det samme gælder aftensmaden og mellemmåltiderne som vi skal have to, tre af skal give op til 30 procent.
Mellemmåltiderne er med til at sikre, at vi får nok mad og forskellige næringsstoffer.
Ikke mindst småtspisende – f.eks. mindre børn, gamle eller syge med lille appetit – skal have mange, små, energitætte mellemmåltider.
Mellemmåltiderne er samtidig med til at holde blodsukkeret stabilt, hvis vi vælger gode og mættende mellemmåltider – og ikke forfalder til søde sager, snacks eller hvidt brød – som desværre tit er det letteste at få fat på, hvis man har glemt at fylde madkassen hjemmefra.
Gode mellemmåltider er ’frokost i miniskala’, f.eks. fuldkornsbrød, magert pålæg, frugt og grønt.¶

Sammensætning af maden

Y-tallerkenen tegner den nye huskeregel for, hvordan maden skal øses op på tallerknen: kød, æg, fisk, ost og fedtstof skal udgøre 1/5, brød, ris, pasta eller kartofler det dobbelte, og det samme gælder grøntsager og frugt.
Det er vigtigt at vælge fuldkornsbrød og evt. fuldkornspasta og brune ris, der har det højeste næringsindhold og giver mindst blodsukkerudsving. Kød og pålæg skal være magert – 10 gram fedt eller derunder.
Der er delte meninger om måltidets fordeling på fødevaregrupper. Om vi skal spise mange kulhydrater, eller de giver for store blodsukkerudsving. Hvordan vi får nok af de gode fedtsyrer. Om det er godt med frugt og grønt i samme måltid osv.
Under alle omstændigheder er det en god ide, at være opmærksom på, om måltidets sammensætning bekommer en vel.¶

Hold øje med vægten

Det sjette kostråd opfordrer os samtidig til at holde øje med vægten.
Forskningen viser, at det er langt lettere at tabe sig, inden vi har taget for mange kilo på. Og derfor gælder det om i tide at erkende problemet, hvis vægten stiger mere end et par kilo.
Når det ifølge Ernæringsrådets formand, Bjørn Richelsen, kræver ‘en umanerlig voldsom viljestyrke’ at komme tilbage på sin normalvægt, hvis man f.eks. vejer 20 kilo over, så skyldes det, at vi ikke alene skal modstå hverdagens fristelser, vi er samtidig oppe imod, at vores krop føler sig truet, når vi er på slankekur. Den vil forsøge at holde på sit huld, og det gør den blandt andet ved at udskille en større mængde af hormonet leptin fra fedtcellerne. Hormonet sender besked til hjernen om at sænke stofskiftet og samtidig øges appetitten.
Derfor gælder det om også at lytte til det 8. Kostråd, der anbefaler en halv times motion dagligt – og en time til børn og unge.¶ <unknown tag: url>søg ‘giv madpakken en hånd’</url> <unknown tag: url>De 8 kostråd</url> <unknown tag: url>www.meraadet.dk</url>