Der var både fest, farver og fag på menuen, da Kost & Ernæringsforbundet holdt ekstraordinær generalforsamling.
Fagdag med musik & komikGeneralforsamlingen den 10. oktober i Odense var slået sammen med en fagdag for forbundets medlemmer og bød derfor på både musik og komik samt to faglige oplæg. Det ene – et pust fra verden udenfor de store køkkener – stod køkkenleder og kogebogsforfatter Tina Scheftelowitz for. Mens køkkenchef Mette Lei fra Det danske madhus i Silkeborg, trakterede med et oplæg om, hvordan kost- og ernæringsfaglige både konkret og mentalt skal ruste sig til at tage udfordringerne op i forbindelse med strukturreformen. Vi er alle krigereDet gælder om at optræde som ‘kriger’ – at deltage og se muligheder – i stedet for at tage offerrollen på sig, opfordrede Mette Lei.– Er man offer, skyder man alt fra sig, finder undskyldninger og lader livet glide forbi. Se i stedet uvisheden ved fremtiden som en mulighed for forandring. Og en chance for at slippe det, der ikke fungerer. Hun opfordrede samtidig både ledere og medarbejdere til at gøre skøre ting for at finde inspirationen. – Involvér andre udefra for at diskutere udvikling. Det vil åbne døre og give os næring. Og det mod, det kræver, kan vi bruge i vores daglige arbejde, tilføjede hun. Mette Lei fremhævede, at køkkenerne kun skal beskæftige sig med det, der giver kunden værdi. Så bliver brugerne glade, og så bliver politikerne glade. Helsekost på høje hæleGlæden ved maden – og ved råvarerne især – var også omdrejningspunkt i Tina Scheftelowitz’ oplæg. Hun fortalte hvordan hendes mange kogebøger bliver til og appellerede til kreativitet i kantinekøkkenet. Ideerne om ‘helsekost på høje hæle’, som hun kalder den sunde mad, hvor det meget tunge og grove er erstattet af noget lettere, kan dog sagtens både berige og forny alle typer køkkener.– Du skal have en ide med din mad. Så går det lettere, og du vænner brugerne til din mad. Smagen er gud, tilføjede hun. Massevis af krydderurter, salt, sødt, surt og bittert. Ja, også bittert, understregede hun. F.eks. i form af kaffe, vin, chokolade, tonic – eller gin – det løfter maden til nye højder. Råvarerne skal være gode, gerne økologiske. Der skal flere krydderier til, mindre olie, og årstiden skal råde. Så skal der være både frugt og grønt og groft til alle måltider, lød hendes råd for et suverænt måltid. Den mentalhygiejniske kostpyramideSuveræn kan man vist også roligt kalde Anders Lund Madsens stand up. I et hæsblæsende tempo, med mange, mange ord gav han de fleste et godt grin, mens han gennemgik sin ‘mentalhygiejniske kostpyramide set ud fra en brugervinkel’: ‘det var så det’ laget i bunden, det basale, det man skal have mest af. Slimålskofficienten i midten af pyramiden, det man kan glide af på. Og øverst ‘det globale ansigtstab’.– Og er der noget, man skal undvære i kostpyramiden, så er det toppen. Taber man ansigtet skal man lade det ligge, for så kan ingen gøre en noget. Så er man bare nede, helt nede. Hr. Madsen gik rigtigt langt ud ad tangenten, men kom tilbage for at mime en dansk færdigret. Kunne deltagerne gætte hvilken, kunne de blive den lykkelige ejer af hans bog ‘om alt det, der ikke findes ord for’. Vindersvaret var ‘danske frikadeller’. Bring jer selv på banenVed dagens slutning anbefalede formanden, at alle deltagere skulle finde modet og selvværdet frem. Og hun gav dem noget at have det i.Den opløftende opsang blev ledsaget af et billedshow med fine billeder af forbundets medlemmer i store køkkener, små køkkener, i samarbejde med små og ‘store’ brugere og i selskab med dejlig, dejlig mad. – Vi skal stå som de faggrupper, der skaber madtryghed. Vores image skal være, at vi tilbereder mad, man kan stole på. Når det er os, der har tilberedt maden, så kan man regne med, at der er styr på råvarer, ernæring, sammensætning og hygiejne. – Vi ved, hvad vi har med at gøre, og vi skal ikke være blege for at reklamere med vores viden. Den er unik. – Vi har et fag, som har fantastisk stor samfundsmæssig betydning. Rigtigt mange mennesker er afhængige af, at vi gør det godt, sagde formanden. – Så lur mig, om de ikke vil savne os rigtig meget, hvis ikke vi var der med vores viden, tilføjede hun.
<unknown tag: url>Læs hele talen ‘Billeder på fremtiden’ på hjemmesiden</url>
| Artiklen er en del af et tema: Forbundet Artikler i Køkkenliv: Ny direktør med høje ambitioner for forbundet Forbundet hentede frokost hjem til medlem Formandens nytårstale: Gud bevare hverdagsmaden Der er nok at se til i regionerne Flere mails og et nyt magasin Flere artikler i temaet Netnyt: Mød forbundet i Herning Næstformanden siger farvel til nytår Stress giver flere sygedage Madproffer vis hvem I er Kokke er velkomne i forbundet Flere netnyt i temaet |









