Skuemestre for en dag

---

– Det gør det ud for tin, griner hjemkundskabslærer Anna Mondrup og ruller en lang bane sølvpapir ud på midten af den hvide dug på det lange bord. Så går hun over til en stor papkasse og begynder at pakke glas og andet ud af avispapir.
– De her har jeg ikke kunnet nænne at smide ud, siger hun med et smil og pakker et par tinlysestager i 70’er stil ud.
I dag kommer stagerne igen til ære og værdighed. 7.a holder Smagens Dag på Hornslet Skole. Temaet er renæssancemad med fokus på skueretter. Og netop tinfade og andet tilbehør hørte renæssancen til.
– Skal der hvide eller grønne lys i stagerne, spørger Anna Mondrup.
Daniel overvejer.
– De skal være grønne … det er jo grøntsager vi arbejder med, lyder det kække svar, og grinende sætter hans lærer lys i.

Mad for sjov

Imens er flere elever i gang med at placere deres kreationer på sølvpapiret. I renæssancen blev hoffets borde smykket med overdådige skueretter af voks, gips, træ eller sukker. Skueretterne var avanceret pynt kun til øjet – og når det gik højt, kunne de forestille hele jagtscener eller optrin fra den græske mytologi. Anna Mondrup har grebet det lidt mere jordnært an: eleverne har lavet skueretter af frugt og grøntsager. Bogen ‘Sjov pynt med frugt og grønt’ har givet inspiration – og mange af børnene har selv ladet fantasien råde. Resultatet er imponerende. En flok piger har lavet et tog af frugt. De fire vogne af halve meloner er fyldt med frugtsalat. Andre har afprøvet anvisningerne på vikingeskibe og dyr udskåret og sat sammen af forskellige grøntsager. En aubergine står nu på bordet og glimrer med sit talent for at være ugle med store øjne af persillerodsskiver og fjer skåret forsigtigt i skindet. Den er omgivet af utallige andre kunstfærdigheder.

Smagens Dag giver ny inspiration

Begrebet skueretter er nyt for både lærer og elever i 7.a, men kan fint relateres til nutiden.
– Det er et godt tema. Det er jo in at finde tilbage til rødderne, og eleverne har bare sagt juhuuu forklarer Anna Mondrup. Hun glæder sig over børnenes entusiasme. Det er 13. gang hun griber chancen for at gøre noget ekstra ud af maden på Smagens Dag – og endnu en gang med succes.
– På Smagens Dag tillader vi os at købe lidt flere råvarer. Det giver børnene et kendskab til nogle flere smage.
Sådan en god oplevelse som i dag inspirerer dem helt sikkert fremover i hjemkundskab, siger Anna Mondrup glad, mens hun fæstner en medbragt ranke af tallerkensmækkerblomster og blade i lampen over bordet.

Selviscenesættelse

Nanna og Line har hørt efter i timen og har fået styr på begrebet skueretter.
– Det er sådan noget, der kun er til pynt. De gjorde meget ud af maden i renæssancen, forklarer Nanna, mens Line relaterer begrebet til en nutidig oplevelse.
– Til min bedstefars og bedstemors sølvbryllup var der en skål, der ligesom var flettet af appelsinstrimler og så var der frugter i. Det var jo også en slags skueret, forklarer hun.
Bi Skaarup er middelalderarkæolog og medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi. Hun har skrevet bogen ‘Renæssancemad’, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med skueretterne.
– I renæssancen dyrkede man individet, og det var vigtigt at markere sig og sin position i samfundet – og det blev skueretterne brugt til. Ved bordet markerede kongen sig på alle måder i forhold til de andre, og skueretterne var sådan en slags »Nu skal I alle sammen se, hvor betydningsfuld jeg er«, forklarer hun og fortæller, at Christian den IV havde et skuekøkken på 220 kvadratmeter ovenpå madkøkkenet – og at hans børn måtte få fem skueretter pr. måltid!

Stående eller siddende gæst

– Det har krævet fantastisk meget, for skueretterne måtter aldrig genbruges, sige Bi Skaarup. Selviscenesættelsen var gennemført – ikke kun i skueretterne. Ved gæstebud blev mange gæster udelukkende inviteret til at kigge på. Som tilskuere stod de rundt om bordet, og da Christian den IV’s søn blev gift i 1634 var der kun 22 siddende gæster.
Udover praleriet var skueretterne selvfølgelig også til for at fryde sanserne – og op gennem århundrederne blev de efterhånden transformeret til sølvopsatser, hvoraf nogle fortsat bruges ved det danske hof.

Til bords

I skolekøkkenet er bordet færdigdækket. Daniel kommer bærende på et fad med ovnbagte æbler. Anna Mondrup ænser ikke hans forespørgsler om, hvor desserten skal hen. Hun er travlt optaget af noget andet.
Annaaa – gider du svare mig! Det er varmt, det her, lyder det desperat fra drengen.
– Jamen, hold det varmt, indtil vi skal have det, lyder kommentaren fra Anna Mondrup.
Udover skueretterne og de ovnbagte æbler har børnene også nået at lave rodfrugtpostej, kylling i sovs, friskbagte boller og frugtsalat. Nu kommer fade og skåle på bordet, og så går alle til bords – her skal ingen nøjes med at kigge på!