Mad efter billedbogen

---

På Viborg Sygehus bliver alle patienter screenet ved indlæggelsen – eller senest indenfor 48 timer.
– Det vil sige, måske er det endnu ikke alle patienter, der bliver screenet, men det er intentionen, fortæller Bodil Jessen, der er kostkonsulent på Viborg Sygehus.
Screeningen munder ud i en beregning af patientens BMI, som sammen med sygdomsforløbet afgør, hvad patienten skal have at spise: normalkost eller den mere energitætte sygehuskost. Eller måske specialkost, der er målrettet patienter i ernæringsmæssig risiko.
Screeningen er altså afgørende for, om patienterne får den mad, de har brug for, så de kan blive raske hurtigst muligt. Og i sidste ende for, om køkkenets indsats bærer frugt.
– Og det er ikke så vanskeligt at screene patienterne, når det først bliver rutine, forklarer Bodil Jessen. Plejepersonalet fortæller, at det kan ske samtidig med indlæggelsen. Så bliver det heller ikke et langt forhør om vægt, appetit og spisevaner, men blot en del af samtalen med patienten.

Gør som på billedet

For at gøre det enkelt og overskueligt for afdelingerne at bestille og servere den rigtige mad for patienterne, så har køkkenet lavet billeder, der viser alle køkkenets menuer. Billedmaterialet står på alle afdelinger, og når afdelingen vender et blad, kommer der en ny menu frem, nemlig den menu, som senere vil blive bragt op fra køkkenet. Maden er afbildet med tilbehør, drikkevarer mv. Og billederne viser, hvordan den skal anrettes til patienter, der skal have henholdsvis normalkost og specialkost.
– Plejepersonalet skal ikke tage stilling til, hvilken kostform patienterne skal have, når de bestiller mad. De skal bare bestille mad til det antal patienter, der er på afdelingen. Når maden kommer op, så er det op til plejepersonalet, der øser manden op til patienterne fra buffeten på afdelingen, at bruge billedbogen til at vælge den rigtige portionsstørrelse og det rigtige tilbehør til patienter, der skal have normalkost, og dem der skal have sygehuskost, forklarer Bodil Jessen.
– Maden er nøjagtigt den samme til alle patienter. Det er portionsstørrelsen og tilbehøret, der afgør om det bliver normalkost eller sygehuskost. Til den energitætte sygehuskost serveres f.eks. smør i stedet for minarine, sødmælk i stedet for vand osv.
– Her går vi ikke efter at være sunde, men efter at tilbyde mere energi og protein, tilføjer hun.
– På billederne har vi brugt det samme service, som de bruger på afdelingen. Det er også med til at gøre det let at se, hvor store portionsstørrelserne skal være, forklarer Bodil Jessen.
– Billederne har haft stor betydning for plejepersonalets forståelse af de forskellige kostformer. De er blevet meget bevidste om forskellen på normalkost og sygehuskost og ved, hvad de skal vælge. Før var de bare forvirrede over forskellen, supplerer Bente Kristensen, der er ledende økonoma på Viborg Sygehus.

Huskeseddel i lommen

Hos de småtspisende patienter rækker appetitten ikke til sygehuskost. Hvis de skal have energi og protein nok, skal de have mange små, energitætte måltider i løbet af dagen.
Og derfor har køkkenet suppleret billederne med en ’lommeseddel’, som de har stukket i plejepersonalets lommer. Lommesedlen giver et overblik over de madvarer, som plejen kan tilbyde de småtspisende i løbet af dagen. Alt fra supper over energidrikke til pålægschokolade og småkager.
Maden kan de hente i fryseren på afdelingen – hvis de har husket at bestille ekstra varer til lageret. Ellers kan de ringe til køkkenet og få maden bragt.
– Og hvis en patient ønsker sig noget der ikke står på sedlen, så kan vi også lave det. Det gælder bare om at sige til, siger Bente Kristensen.
Det er som regel helt almindelig hverdagsmad, som boller i karry, millionbøf eller høne i asparges, patienterne ønsker. Det er sjældent, der bliver bestilt en engelsk bøf, tilføjer hun.
– Når der indløber ønsker til køkkenet – og det gør der med jævne mellemrum – så er det som regel diætafdelingen, der står for at lave maden. Eller en anden medarbejder. Det finder vi ud af, siger Bente Kristensen.

Der skal regnes på maden

Hvis en patient får ordineret sygehuskost eller specialkost indebærer det en forpligtelse hos plejen til at følge op på, hvad der bliver spist, forklarer Bodil Jessen.
– Hvis plejepersonalet kan se, at halvdelen af maden går ud igen, må de reagere. Her kan lommesedlen være en hjælp, fordi den kan give ideer til, hvad de kan tilbyde patienten. De kan også se, hvor meget energi og protein, der er i de enkelte mellemmåltider – og så må de selvfølgelig regne på, om det er nok.
Gør plejepersonalet det?
– Det er det optimale. Vi kan ikke sige, at det bliver gjort på alle afdelinger i dag. Men med det her system er det i hvert fald blevet lettere – lettere end da alle informationer om maden alene lå på computeren, mener Bodil Jessen og henviser til sygehusets elektroniske kosthåndbog, som ligger samme sted som patientjournalen.
– Plejepersonalet kan også kontakte diætisten, hvis de er i tvivl, om en patient får nok eller mangler inspiration til, hvad de kan tilbyde. Ligesom de også altid kan ringe til køkkenet for at diskutere maden til en enkelt patient, tilføjer hun

Patienterne kan læse med

Billederne kan også bruges til at vejlede patienterne om maden.
– Det kan for eksempel være ved udskrivning af hjertepatienter, der har fået sygehuskost, mens de var indlagt og for at komme sig ovenpå operationen, men nu skal hjem og lære at lave hjertesund mad, forklarer Bodil Jessen.
– På billederne står der, hvad maden indeholder af energi og protein, og bag på dem er der en beskrivelse af principperne i de enkelte kostformer, f.eks. hvilken type mælk og brød der anbefales. Det kan man bruge til at vise forskellen på fed og sund mad.
– I øvrigt kan vi se, at der også er mange patienter, der af sig selv bladre i bogen, når den står på buffeten, tilføjer hun.

Undervisning af de ansvarlige

Det er forskelligt fra afdeling til afdeling om patienterne får vejledning. Ligesom det er forskelligt, hvor meget de enkelte afdelinger overhovedet går op i maden.
– I forbindelse med præsentationen af billedmaterialet har jeg været rundt på alle afdelinger sammen med diætisterne. Det er godt at få snakket med alle. Og det er også forudsætningen for, at få plejepersonalet til at bruge de muligheder, vi tilbyder, siger Bodil Jessen. Faktisk burde vi nok komme mere rundt ...
Lidt system er der dog i informationen, for hver afdeling har et kostteam med to fra plejen.
– Ikke nødvendigvis sygeplejersker, det kan også være social- og sundhedsassistenter. Det kommer helt an på, hvem der brænder for det med maden, siger Bodil Jessen og fortæller, at kostteamene skal uddannes.
– De skal lære køkkenets tilbud at kende, og de skal kunne samarbejde med diætisterne. Ideen er, at de føler et ansvar for maden og kan sætte sig i respekt på afdelingen. Her skal de jo præge alle de andre til at tage maden alvorligt, siger hun.