Mange små portioner

---

Unge som gamle kan i princippet være småtspisende, men ofte forbinder man småtspisende med ældre mennesker.
Det, der kendetegner disse ældre mennesker, er, at de er så raske, at de stadigvæk er i stand til at spise, men på grund af fysiske eller psykiske lidelser, er de ude af stand til at spise den mængde, der er nødvendig for at dække deres daglige behov for energi og næringsstoffer.
Det kan tage lang tid at standse et vægttab og øge vægten hos ældre, fordi mange faktorer påvirker lysten og evnen til at spise og drikke. Det kan være kroniske sygdomme, sygehusophold, et stort medicinforbrug, ensomhed, dårlig tandstatus, tygge- og synkeproblemer, depression, demens og nedsat fysisk funktionsevne.

Fedt skal der til

Den mad, de småtspisende tilbydes, skal sikre, at de holder en tilfredsstillende ernæringstilstand. Hvis den ældre allerede er underernæret, (som Inger Nielsen, se case) er målet at han eller hun igen opnår en tilfredsstillende ernæringstilstand. Er den ældre normalvægtig, er målet at undgå underernæring.
For den, der ikke kan spise ret meget, er det særligt vigtigt, at den mad, der tilbydes, har stor energitæthed. Da fedt indeholder dobbelt så meget energi som protein og kulhydrat, skal maden have et højt fedtindhold. Tilsætning af smør, planteolier og fede mælkeprodukter til maden er velegnede til at øge fedtindholdet.
Omvendt skal kulhydrater – det gælder også kostfibre – udgøre en mindre del af maden.
Mængden af frisk frugt og grøntsager skal derfor begrænses, frugt og grønt kan i stedet spises som mos eller suppe tilsat fløde eller proteinpulver i. Sukker er der ingen begrænsning på og kan f.eks. indtages i drikke, is, kage m.m. Anbefalet energiprocentfordeling til småtspisende – og voksne generelt.

Næringsstof	Småtspisende	Voksne generelt
Protein	18 E%	10-20 E%
Fedt	50 E%	25-35 E%
Kulhydrat	30-35 E%	50-60 E%
Heraf sukker	Ingen begrænsning	Max. 10 E%
Kostfibre	10-15 g pr. dag	25-35 g pr. dag

Protein genopbygger

Selvom protein ikke har den samme energitæthed som fedt, skal kosten også have et forholdsvist højt proteinindhold. Det skyldes, at protein indgår i opbygning og genopbygning af muskelvæv.
Æg, kvark og skummetmælkspulver kan bruges til at øge proteinindholdet i maden. Ligeledes indeholder kød, fisk, ost og andre mælkeprodukter meget protein.

Husk vitaminpillen

Det er selvfølgelig også vigtigt, at den småtspisende får de vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for – og det er stort set umuligt i så små portioner, energitæt mad.
Derfor anbefales det, at den småtspisende tager en vitamin- og mineraltablet dagligt. Ældre over 65 år skal desuden have et dagligt tilskud af D-vitamin på 10 mg kombineret med kalcium. Ældre på plejecentre skal have et D-vitamin tilskud på 20 mg i kombination med kalcium, da erfaringerne viser, at de kommer mindre ud i lyset.

Mange små måltider

Mad til småtspisende skal fordeles på mange små måltider – f.eks. seks eller otte – i løbet af dagen.
Maden skal også tilpasses den småtspisendes behov.
Hvis det er en ældre svækket person, som af en eller anden grund ikke magter at spise fast føde, kan madens konsistens også have stor betydning for, om den bliver spist.

Drik energi

Syge og småtspisende drikker ofte vand eller andre drikkevarer uden megen næring i. Hvis de erstattes med energi- og proteindrikke, kan både energi og næringsindtagelsen øges væsentligt.
Mange sygehuse og storkøkkener producerer hjemmelavede energi- og proteintilskud, men der findes også en række industrielt fremstillede. De kan inddeles i to kategorier: ‘de komplette næringstilskud’ og de ‘ikke-komplette næringstilskud’. De komplette produkter kan ernæringsmæssigt erstatte sygehuskost eller normalkost og har en energifordeling på: protein 15-20 E%, fedt 25-30 E% og kulhydrat 50-60 E%.
De ikke-komplette næringstilskud anvendes til energi- eller proteinberigelse eller som erstatning for den saft og juice patienten ellers drikker. Disse tilskud har et højere protein- og næringsstofindhold end de komplette ernæringstilskud. Energifordeling på måltider til småtspisende og ved normalkost:

Måltider	Småtspisende	voksne
Morgen	20%	20-25%
Frokost	15-20%	25-30%
Aften	15-20%	20-25%
Mellemmåltider	40-50%	15-30%