Processing time: 1328946176.8021 secs
Det kunne godt være en kostfaglig niche økonoma Birthe Pugholm har fundet i jobbet som rygestop-instruktør. Her giver hun også gode råd om at undgå at tage på i vægt.

Styr på røgen – og maden

Kost, ernæring & sundhed 2 · 2006

Det er mange år siden, Birthe Pugholm selv har taget et sug af en cigaret – faktisk så mange, at hun ikke helt kan huske det.
– Det må være mere end 20 år siden, jeg har i hvert fald ikke røget, mens jeg har arbejdet her, siger hun med henvisning til jobbet som kostkonsulent på Holbæk Sygehus.
Til gengæld har hun de senere år været tæt på mange rygere, som har haft svært ved at lægge cigaretterne på hylden, og som derfor har søgt hjælp på et rygestop-kursus. Og her er Birthe Pugholm, en af de instruktører, som har undervist håbefulde kommende ikke-rygere.

Glæde når det lykkes

Tilbuddet om at blive uddannet som rygestop-instruktør kom fra Vestsjællands Amt for nogle år siden, og Birthe Pugholm sagde som tillidsrepræsentant ja tak.
For amtet var det et led i en plan om røgfri institutioner samt en politik om sundhedsfremme blandt både borgere og medarbejdere. Birthe Pugholm ville gerne hjælpe kolleger og andre, der ønskede at kvitte røgen.
– Jeg synes, det er spændende at knække koden hos hver enkelt ryger og samtidig bruge gruppedynamikken på holdet. Undervisningssituationen kan jeg også bruge i mit daglige arbejde som kostkonsulent på sygehuset – det at nogle skal blive klogere på noget, jeg fortæller om, siger hun.

Bange for at tage på

Birthe Pugholm har gennemført syv rygestophold – et for kolleger og medarbejdere i det Servicecenter, hun er en del af på Holbæk Sygehus. Resten har været for borgere og brugere i amtet. Undervejs er det gået op for hende, at frygten for at tage på i vægt er noget, der afskrækker især kvinderne fra at holde op med at ryge. Så her kommer Birthe Pugholms kostfaglige baggrund ind som en ekstra kompetence.
– Man får større lyst til mad, når man holder op med at ryge – og samtidig forbedres både lugt- og smagssansen. Her er det en stor fordel for mig, at jeg kender til den kostfaglige side af sagen og kan give gode råd om maden. Jeg siger til dem, at hvis de kan styre det med røgen, kan de også styre det med maden! Det betyder meget for kvinderne. For eksempel viser det sig, at man kan udskyde vægtøgning ved at bruge f.eks. nikotin-tyggegummi og plaster, fortæller Birthe Pugholm.
Hun mener også, at alle kan holde op med at ryge – men det kræver visse erkendelser.
– Man skal være utroligt motiveret og erkende, at man faktisk er narkoman. Hjernen har udviklet receptorer, som venter på nikotinen, og de receptorer har man resten af livet. Samtidig er der nogle sociale konsekvenser ved at holde op, f.eks. på arbejdspladsen. Man mister det rygenetværk, man tidligere var en del af. Der kan også være en vis misundelse fra rygerne over for dem, som formår at holde op, siger hun.

Gode til at rose hinanden

Sygehuset er blevet røgfrit, siden Birthe Pugholm blev rygestop-instruktør. Der er stadig rygere i køkkenet, men ikke flere end på andre arbejdspladser, vurderer hun.
– Tidligere havde vi en rygepolitik og nogle få, som røg meget, og det gav et kedeligt indeklima, trods en god udsugning. I dag er hele sygehuset røgfrit, en proces, som blev gennemført uden større problemer, og mange er glade for et forbedret indeklima. Der har dog været visse praktiske problemer forbundet med rygeforbuddet, fordi man ikke må ryge på sygehusets område, fortæller hun.
I dag er rygestop-tilbuddet flyttet fra de amtsligt uddannede rygestop-instruktører og ligger i regi af apoteker og de praktiserende læger i amtet. Det både ærgrer og undrer alle instruktørerne, fortæller Birthe Pugholm:
– Det undrer os, fordi kurserne var godt besøgt og altid overtegnede, og fordi amtet stadig har en politik om sundhedsfremme. Man mister også den gruppedynamik, der ligger på et hold – folk er utroligt gode til at rose hinanden og vil gerne selv roses. Det er en stor sejr for dem, de er sindssygt stolte, når de holder op, men samtidig er det nemt at falde i igen efter et stykke tid, hvis man ikke har noget, der holder en fast, f.eks. et rygestophold. Succesraten er også større på et hold end hvis man selv prøver at holde op, siger hun.
Arbejdet som rygestop-instruktør ligger uden for arbejdstiden, og Birthe Pugholm gennemfører i dag kurser i kommunalt regi og deltager, når der gennemføres kampagner i kommune og amt. Desuden bliver hun løbende efteruddannet på et område, hvor der forskes meget.
– Rygerne er altid godt opdaterede og drømmer om den lette løsning – for eksempel en vaccine. Derfor er der behov for at formidle den nyeste viden til dem.
– Jeg vil opfordre andre kostfaglige til at tage uddannelsen som rygestop-instruktør og vejlede rygere – også om kosten. Det er der et stort behov for, siger Birthe Pugholm.

Kort sagt...

Birthe Pugholm, kostkonsulent og rygestop-instruktør:
Mange kvinder frygter at tage på, hvis de holder op med at ryge. Det kan afskrække nogle fra at prøve.
Hvis man kan styre røgen, kan man også styre maden.
Man kan udskyde vægtøgningen ved at bruge f.eks. nikotin-plaster eller tyggegummi.
Der er flere, som holder op med at ryge, når de går på et rygestop-hold, end hvis de prøver selv.
Det kræver stor motivation at holde op med at ryge – og en erkendelse af, at man er narkoman.

Fakta om rygestop

Et rygestop-hold gennemføres fem gange á to timer over seks uger. Her bliver der givet råd, udvekslet erfaringer og fremlagt oplysninger, der kan støtte rygerne i deres rygestopforsøg. Et rygestopkursus er ikke nogen mirakelkur. Statistikken viser, at 20-30 procent af deltagerne på et rygestophold er røgfri efter et år. De resterende vil næsten alle have fået inspiration og mod til at kaste sig ud i et nyt forsøg. Nogle rygere skal igennem tre, fire og fem forsøg, før de er røgfri, men ved hvert rygestopforsøg samler de værdifulde erfaringer til det endelig rygestop.
Kilde: Vestsjællands Amt


Processing time: 0.1339 secs