Hent PDF [1 Mb]
16 organisationer, heriblandt Kost & Ernæringsforbundet, anbefaler et totalt rygeforbud på alle indendørs arbejdspladser. Forbuddet vil berøre 800.000 danskere, der dagligt udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen.
Hvidbog om passiv rygningOrganisationerne har samlet sig i ’Netværk mod passiv rygning’ og har i december udgivet en hvidbog om passiv rygning. Den viser, at passiv rygning er langt farligere, end vi tidligere har troet. Passiv rygning er årsag til lungekræft, hjertesygdom og varige luftvejssygdomme. Og passiv rygning skader det ufødte barn. Røgen siverForskning viser samtidig, at det slet ikke er tilstrækkeligt at gå ud på bagtrappen at ryge, hvis man vil undgå at genere kollegerne.Hverken god ventilation, udluftning eller rygerum hindrer røgen i at skade. De sundhedsfarlige stoffer siver fra rum til rum og indåndes, når man passerer igennem. Også selvom rygerne har forladt banen. Rygerne efterlader røgpartiklerne i støvet, på gulv og møbler, og de hvirvles op og spredes, når man går forbi. Derfor er f.eks. rengøringspersonalet og andre, der opholder sig i rum, hvor der har været røget, også udsat for en sundhedsmæssig risiko. Forbudt ved lovRøgen er altså umulig at komme udenom.– Den eneste effektive beskyttelse er, at der ikke ryges inden døre. Og det kan kun sikres ved lovgivning, mener overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra redaktionen bag hvidbogen. Netværksgruppen opfordrer derfor folketinget til at indføre ‘et totalt forbud mod rygning indendørs på alle arbejdspladser og i det offentlige rum’. Politisk ansvarMen spørgsmålet er, om politikerne er parate til at tage det ansvar.Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen forventes her først på året at komme med et udspil om passiv rygning. Men det frygtes, at han i stedet for et forbud mod rygning på arbejdspladserne, foreslår en lappeløsning, der tillader rygerum – også på f.eks. cafeer og restauranter. – Vi er bekymrede for, at politikerne ikke tør vælge den løsning, der beskytter de ansatte, siger Inge Haunstrup Clemmensen. En måling fra blandt andet Sundhedsstyrelsen viser ellers, at 55 procent går ind for en lov, der sikrer mod passiv rygning på arbejdspladsen. Sundhedsstyrelsens kampagne ’Stop rygning på arbejdspladsen’:Røg til dagligt. 25 procent af voksne danskere er rygere.Ud i kulden. 39 procent af de offentligt ansatte og 22 procent af de privatansatte er på en arbejdsplads, hvor der ikke må ryges inden døre. Arbejdsskader. Som passiv ryger udsættes man for de samme skadelige stoffer som en ryger. Det er hovedårsagen til den øgede risiko for lungekræft. Arbejdsskadestyrelsen har besluttet at anerkende lungekræft, som følge af passiv rygning, som en arbejdsskade. På sygehuset. Arbejdsmiljøinstituttet har beregnet, at 47 danskere hvert år dør, og at mindst 1.000 indlægges på sygehus, fordi de har været udsat for passiv rygning på deres arbejdsplads. www.sst.dk www.hvem-skal-bestemme.dk Hvidbog om passiv rygningDanmark er bagefter. Mange europæiske lande har gennemført et totalt rygeforbud i offentlige bygninger. Norge, Sverige, Irland, Italien og Malta tilmed også på cafeer og restauranter. Børn er også passive rygere. Børn, der udsættes for røg, har oftere mellemørebetændelse, lungebetændelse og andre infektioner. Passiv rygning er årsag til astma. Vuggedød kan skyldes passiv rygning. Og der indlægges 2.000 børn om året på grund af passiv rygning.Passiv rygning nedsætter børns indlæringsevne. Hvis din kollega var en bil. En undersøgelse har vist, at hvis en bil gik i tomgang i garagen i en halv time var luftens indhold af skadelige røgpartikler overbevisende færre, end hvis man lod tre cigaretter ryge sig selv i samme garage. Røg i køkkenet. De eneste arbejdspladser, hvor man er tilbageholdende med at anbefale et totalt rygeforbud er private hjem og arbejdspladser, der minder om private hjem, f.eks. plejecentre og sociale institutioner. Her må man finde ordninger, som begrænser de ansattes og andre beboeres udsættelse for passiv røg, anbefaler hvidbogen. www.nejtilpassivrygning.dk |
