Superkosten sat under lup

---

Silkeborg har som en af landets få kommuner besluttet sig for at screene ældre, der bliver visiteret til den kommunale mad. Hvis de vejer for lidt eller har tabt sig indenfor de seneste måneder får de ‘ordineret’ superkost.
Superkosten indeholder meget energi og har en høj fedtenergiprocent, som skal få de ældre til at tage på i vægt og forbedre deres trivsel.

Ikke så super

Men superkosten virker ikke.
De ældre, der får den fede mad, tager ikke på i vægt.
– En undersøgelse, som kommunen foretog i 2005 viste, at det langt fra var alle, der fik noget ud af superkosten. Kun 25 ud af 126 tog på i vægt, fortæller Erland Kastberg, som er visitator i hjemmeplejen og kontaktperson til kommunens madleverandører.
– Undersøgelsens resultat satte gang i en diskussion af hvorfor superkosten ikke virkede, og hvad der så skulle til. Og vi besluttede først og fremmest at få fødevareregionen til at undersøge maden for at sikre os, at den var i orden.
Det var den ikke.
Undersøgelsen viste, at superkosten fra kommunens tre leverandører Kokken og Konditoren, Tjele Produktionskøkken, som laver maden for Medirest, og Det Danske Madhus ikke levede op til aftalen. Fedtenergiprocenten lå for lavt. Ifølge anbefalingerne skal den ligge på 50, men ifølge undersøgelsen lå den mellem 27 og 39 procent.

Mere præcise beregninger

I Tjele Produktionskøkken var medarbejderne overraskede over, at maden ikke levede op til anbefalingerne.
– Dengang regnede vi ikke på alle ingredienser. Vi tog det mere gruppevis, erkender ledende økonoma Kirsten Storgaard. Men det har vi selvfølgelig ændret på siden, siger hun.
Også det Danske Madhus er blevet grundigere med beregningerne, men ledende økonoma Mette Lei har samtidig en anden forklaring på den lave fedtenergiprocent.
– Fedtenergiprocenten i vores mad blev beregnet til 39, men det var ikke alle måltidskomponenter, der var med i det regnestykke, som fødevareregionen lavede. Og det er jo rigtig vigtigt at regne det hele med, når maden kontrolleres. Det er i forvejen ikke let, at nå så høj en fedtenergiprocent i et enkelt måltid, tilføjer hun.
– Det er første gang, at vi er blevet kontrolleret. Og jeg synes faktisk at det er en god ide, at kommunerne vælger at gøre det. Men vi skal selvfølgelig lige lære, at tage imod sådan et kontrolbesøg og f.eks. sikre, at fødevareregionen får alle måltidskomponenter med, når de vil undersøge maden, konstaterer hun.

Leverandørerne må betale tilbage

I kommunen ærgrer man sig over undersøgelsens resultat og rasler med sablerne overfor sine madleverandører.
– Vi har kontaktet leverandørerne for at fortælle dem, at de ikke lever op til den kontrakt, de har indgået med kommunen, fortæller afsnitsleder Helle Støve. Desuden har kommunen besluttet at bede fødevareregionen foretage endnu en undersøgelse af superkosten, for at se om problemet er løst, og om maden lever op til anbefalingerne.
– Hvis leverandørerne fortsat ikke lever op til aftalen med kommunen, så skal de betale udgifterne til undersøgelsen, ligesom vi også vil kræve tilbagebetaling af de penge, som kommunen har betalt ekstra for superkost i den periode, der ligger mellem den første og den anden undersøgelse, advarer hun.
Mens normalkosten koster 38 kr. pr. måltid – som brugerne selv betaler – betaler kommunen nemlig resten op til de 78 kr. som den særligt fede mad koster.

Færre superkostleverandører

Foreløbig har køkkenerne altså fået en chance for at leve op til de aftalte krav. Og det har de lovet. Efter 1. januar er der imidlertid færre leverandører af superkost i Silkeborg.
Kirsten Storgaard fortæller, at Tjele Produktionskøkken stopper med at lave superkost til kommunen pr. 1. januar.
– Vi får nok at gøre i vores egen storkommune, hvor seks kommuner lægges sammen til Ny Viborg Kommune, hvor der også skal ske køkkensammenlægninger, forklarer hun.
Det Danske Madhus bekræfter, at de fortsætter produktionen af superkost, mens det ikke har været muligt at få en kommentar fra Kokken og Konditoren.

Kommunesammenlægningerne går ud over maden

Selvom maden bliver superfed, er det ingen garanti for, at de ældre spiser nok.
Og i kommunen skorter det da heller ikke på visioner for, hvad man også kunne gøre.
– Vi drømmer om at tilbyde kostvejledning både til brugerne og til personalet. Det har vi prøvet tidligere med rigtigt gode resultater, fortæller Erland Kastberg.
Et øget sortiment med f.eks. berigede supper og andre mellemmåltider ville sandsynligvis også have god effekt, mener han. Ligesom mere træning og motion til de ældre hører til blandt visitatorens drømme for fremtiden. Men virkeligheden presser sig på.
– Med kommunesammenlægningerne forude bliver det nok ikke lige her, indsatsen kommer til at ligge. Det må vi erkende. Det bliver der hverken tid eller råd til, siger han.