Der var engang en grevinde … hun var så forudseende at oprette en fond, der blandt andet betyder, at folk der har brug for at skifte spor kan komme i køkkenet på Café Danner. Og de kan bruge erfaringerne som springbræt til en køkkenfaglig uddannelse.
Jul i slotscafeenGlæden ved arbejdetnavn: køkkenassistent Jønkert Kristensenkolleger: en kok, en cafemedarbejder, en misbrugskonsulent og en projektleder. sted: Café Danner, museumscafé på Jægerspris Slot. Cafeen drives af Frederiksborg Amt, men overgår fra 1. januar til Frederikssund Kommune. Cafeen er revalideringsvirksomhed for amtet og uddanner desuden kursister indenfor køkkenområdet. mad: frokost, kaffe og kage samt middage til selskaber –alt af økologiske råvarer. uddannelsen: 10 måneder med teoretisk og praktisk undervisning i køkkenet, dansk og regning. – Det er et spændende sted og jeg skal bruge nogle helt andre sider af mig selv, fortæller Jønkert, der netop har fået fast arbejde i cafeen efter fire måneder som vikar. Ligesom kursisterne har hun valgt at skifte spor. Efter 28 år i plejehjemskøkkenet er hun i dag landet i et køkken, hvor der stilles store krav til hendes menneskelige og pædagogiske evner. – Lige nu fylder det mere end det faglige, erkender hun. Men jeg er glad for det, og god til at holde begge ben på jorden. Og hvis ikke det går – for det sker selvfølgelig også – så har jeg mine kolleger, som jeg kan snakke med om problemerne, fortæller hun. Og selvfølgelig kræver det sin kvinde, at få køkkenet til at fungere sammen med fem, seks kursister, der ikke har nogen køkkenerfaring, men derimod en meget forskellig, og for nogles vedkommende, broget baggrund. – Det hænder vi står i nogle aparte situationer, siger Katrine Andersen, der er projektleder i cafeen. Derfor holder vi også strategimøder, ligesom vi får supervision udefra. – F.eks. er vi nødt til at have faste vikarer, som vi kan kalde ind, hvis aftalerne med kursisterne ikke fungerer. Mange af dem har turbulente liv, og der skal ikke så meget til, før læsset vælter, og det bliver uoverskueligt at tage på arbejde. Og det dur ikke, når vi står med et selskab på 50, der skal have middag. Men vi ved, det er sådan og indretter os på det. – Det daglige arbejde fungerer til gengæld rigtigt godt, tilføjer Katrine Andersen. Vi har ganske få samarbejdsproblemer, og er der en konflikt, tager vi den i opløbet. Jeg tror det er fordi, vi kan lave nogle meget individuelle aftaler med hver enkelt om, hvad de gerne vil have ud af at være her, tilføjer hun. Alle kursister er henvist fra kommuner i amtet for at blive afklaret erhvervsmæssigt. Hver kommer med sin baggrund. – Vi har f.eks. haft lærere, pædagoger eller socialrådgivere, som er sygemeldt på grund af en arbejdsskade, misbrugsproblemer eller andet. En anden gruppe er bogligt svage og har aldrig taget folkeskoleeksamen. Men de har det til fælles, at de har brug for en ny chance for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Og arbejdsglæden? – Ja, den er her bestemt. Det er godt at se kursisterne glædes, når det lykkes at sætte dejlig mad på bordet. Og der er også glæde ved at arbejde med de fantastiske råvarer – det er nemlig en del af cafeens koncept, at alt skal være økologisk, siger Jønkert Kristensen. Og så er det godt at kunne hjælpe nogen på vej. – To ud af tyve er gået videre med en ernæringsassistentuddannelse og de fleste af resten er i fleksjob på køkkenområdet. Fem er ansat i køkkenet på en daginstitution, fortæller Katrine Andersen. | Artiklen er en del af et tema: Glæden ved faget Artikler i Køkkenliv: Vilje, vovemod og varme Hvis ikke vi skulle uddanne, hvem så? Jul i slotscafeen Køkken med egen have Beboernes vindue til omverden Flere artikler i temaet Netnyt: Små smil skaber arbejdsglæde Kender du en ildsjæl på jobbet? En stærk profession Et køkken, der rager op Vi skal styrke professionen Flere netnyt i temaet |









