Indenfor køkkenmurene

---

– Så fletter jeg sådan her, siger Silja Vainer, da hun har rullet en dejklump ud til tre lige lange pølser, der i fletbrødet – challot – symboliserer sandhed, retfærdighed og fred.
– Og så lægger jeg den dobbelt, så det bliver til sådan en lille tyksak.
Med rappe, rutinerede fingre retter hun brødet til og flytter det over på bagepladen. Det er torsdag aften, og Silja Vainer er i gang med at forberede mad til shabbat – den ugentlige tilbagevendende jødiske helligdag, der begynder ved mørkets frembrud hver fredag og slutter lørdag aften, så snart mindst tre stjerner kan ses på himlen.

Fælles kosher

– Shabbatten er en velsignelse i et travlt, moderne menneskes liv.
Vi køber ikke ind, vi kører ikke bil, vi laver ikke nye ting. Og vi er næsten altid sammen med vores familie, fortæller Silja Vainer.
Hun og hendes mand, Freddy Vainer, besluttede allerede før de giftede sig, at de ville holde kosher i deres hjem – det vil sige leve efter de jødiske spiselove. De er begge vokset op i jødiske hjem.
I dag er ægteparrets tre døtre voksne, og der er kommet børnebørn til. Silja Vainer er pensionist efter et arbejdsliv som hjemkundskabslærer og leder af Jødisk Pædagogisk Center.
Glæden ved madlavning er åbenlys, som hun former de forskellige brød. Da de flettede shabbatbrød er færdige, ruller hun korte dejpølser, slår en knude på hver enkelt og laver på den måde en lille, delikat bolle. På et tidspunkt tager hun en klump dej fra og smider den ind i bunden af ovnen.
– Så skal jeg lige læse det her, siger hun, og læser på hebraisk en kort lovprisning af Gud op fra et stykke papir. Den lille dejklump i ovnens bund er et symbol på ofringer i de to store jødiske templer i Jerusalem, der begge blev ødelagt ved belejringer langt tilbage i historien.

Ingen blodig mad

Silja Vainer slår et æg ud i et plasticlitermål og kigger det omhyggeligt efter for blod, inden hun bruger det til at pensle brødene med. Den jødiske bibel forbyder indtagelse af blod, fordi blodet ses som livsnerven. »Thi blodet er livet«, hedder det i 5. Mosebog. Forbuddet gælder blod i æg – men selvfølgelig også i kød. Dyr skal derfor slagtes ved et hurtigt snit i halspulsåren, så blodet løber fra kroppen – præcis som ved halalslagtning. Dermed bliver kødet kosher, som betyder ‘ren’ eller ‘egnet’. Jøder spiser heller ikke svinekød, hestekød, kaniner, skaldyr og visse fisk. Alle reglerne for, hvad man må indtage, stammer fra De Fem Mosebøger.

Mælk for sig og kød for sig

Silja Vainer drysser birkes over brødene. De små frø symboliserer velsignelse – ‘birkes’ er et hebraisk ord. Hun skruer ned for hønsekødssuppen, der koger livligt, og viser køkkenskabene frem i det lyse, venlige køkken.
Til højre er der gryder, redskaber og service til mad, der indeholder mælk. Til venstre det samme til madlavning og servering af kødmad. For enden af køkkenet er der plads til redskaber til neutrale madvarer, ‘parve’, der hverken indeholder mælk eller kød – for eksempel grøntsager og frugt.
Opdelingen i kød- og mælkemad stammer også fra den jødiske bibel, hvor det tre gange nævnes, at mennesker ikke må spise kød og mælk sammen.
– Opvaskemaskinen bruger jeg kun til service, der har været brugt til kød. Resten tager jeg i hånden. Andre gør det, at de skifter kurvene ud, forklarer Silja Vainer. Opdelingen betyder også, at familien altid holder mindst en times pause mellem kødmad og mad, der indeholder mælk.
For Silja Vainer er adskillelsen helt naturlig:
– Hvis jeg har spist kød til middag og dugen er ren, så bruger jeg ikke den samme dug til morgenmad med mælk næste morgen. Og jeg ville føle, det var helt forkert at drikke mælk til en middag med kød. Det handler om det religiøse aspekt, men det handler selvfølgelig også om, at det er en fuldkommen integreret del af min identitet. Jeg har aldrig kendt andet. Det er ikke fordi, man altid kan finde fornuftige grunde – og jeg overvejer ikke, om jeg skal holde kosher. Det er bare sådan, siger hun og smiler.

Kosher i en verden af tilsætningsstoffer

Aftalen som Silja og Freddy Vainer lavede før deres ægteskab, om at overholde de jødiske spiselove, står altså stadig ved magt. Kun på et enkelt område oplever Silja Vainer, at hun har været nødt til at ændre vaner.
– Da vi var unge, tænkte vi aldrig over, hvad vi købte. Men i dag bliver der proppet så mange forskellige tilsætningsstoffer i maden, at vi læser varedeklarationerne meget nøje. Og nogle af de ting, vi holder øje med er gelatine og osteløbe. De indeholder som regel animalske bestanddele.
Og det går ikke i en jødisk husholdning, medmindre de stammer fra kosher-slagtede dyr.
– Så som moderne kosher-forbruger, må man være opmærksom på tilsætningsstofferne, siger hun med et smil.