Centralkøkkenet på Psykiatrisk Hospital i Risskov har sammen med de øvrige sygehuskøkkener i Århus Amt været prøvekaniner for Kvalitetshåndbogen.
De fik ryddet ud i papirerneSiden 1989 har Centralkøkkenet på Psykiatrisk Hospital Risskov arbejdet med kvalitetsudvikling efter Sundhedsstyrelsens Kvalitetsmodel. Så det var ikke nogen novice på området, som konsulent Ulla Lundstrøm henvendte sig til i 2004, da hun og den øvrige arbejdsgruppe havde behov for køkkener til at afprøve Kvalitetshåndbogen. Cheføkonoma Ole Hoffmann husker godt sin egen reaktion, da han fik det dengang ufærdige manuskript til bogen til gennemlæsning. – Min første tanke var: Det er da løgn! Det virkede umiddelbart overvældende og svært tilgængeligt med alle de begreber, der blev jongleret med. Men efterhånden som jeg fik det læst, opdagede jeg, at teksten både var formuleret klart og rummede en forenkling. Ved at bruge bogen kan et køkken opbygge sin kvalitetsorganisation systematisk og uden at spekulere over, at der findes forskellige kvalitetsmodeller og standarder, lyder vurderingen fra Ole Hoffmann. En koordinator og mange udvalgFem østjyske sygehuskøkkener har hver for sig ageret prøvekaniner for Kvalitetshåndbogen. Centralkøkkenet på Psykiatisk Hospital er en stor arbejdsplads med 80 medarbejdere i selve køkkenet plus 40 i afledte funktioner. Her har man organiseret sig med en ledende medarbejder, som udelukkende arbejder med overordnet personaleledelse og kvalitetsudvikling.– Hun koordinerer møder og aktiviteter for de forskellige undergrupper, der typisk har 6-8 medlemmer. Af hensyn til produktionen er vi jo er nødt til at sikre, at der ikke er for mange, der holder møde samtidigt, siger Ole Hoffmann. Opgaven med at sammenholde de retningslinjer, som køkkenet arbejder efter på kvalitetsområdet med de skemaer til selvevaluering, som findes i Kvalitetshåndbogen, var nyttig selvransagelse. – Vi havde jo sådan set beskrevet det hele, men ikke i den rækkefølge eller den sammenhæng, der er nødvendig ved en akkreditering. Har vi f.eks. en kvalitetsstrategi for køkkenet? Nej, og så alligevel: Den fremgår delvist af vores virksomhedsmodel og delvist af centralkøkkenets personalepolitik. Vi tog fat på at skrive tingene sammen. Hvor vi før havde måske 1.000 sider, viser det sig, at vi kan nøjes med 500. Hvis tingene fylder for meget og er spredt, bliver de ikke brugt. Vi nåede frem til det essentielle, og det var en god proces, siger Ole Hoffmann, og viser et ringbind med titlen ‘Kvalitetsorganisation’ og et andet med ‘Kosttilbuddet’. Akkrediteret på prøveCentralkøkkenet blev tilmed prøveakkrediteret. Tove Salting, der er kvalitetskoordinator på Sønderborg Sygehus og med i arbejdsgruppen bag bogen, brugte en dag på at udspørge ledelse og tilfældigt udvalgte medarbejdere om deres kendskab til rutiner og interne reglementer på kvalitetsområdet.– Selvfølgelig var jeg spændt og tænkte på forhånd: Ved alle medarbejdere overhovedet, hvad det her drejer sig om? Men det gjorde de! Der var ingen slinger i valsen, konstaterer cheføkonomaen. Ledelsen fik dog undervejs konstateret et hul, der nu vil blive lukket: – Vi er påpasselige med at give nye medarbejdere et introduktionsprogram, hvor de får alle mulige facts om sikkerhedsforhold, organisation m.m. Men spørgsmålet er, om vores mangeårige medarbejdere har samme viden. Det råder vi bod på ved at holde tre seancer for samtlige ansatte i løbet af foråret, siger Ole Hoffmann. | Artiklen er en del af et tema: Teknologi er ikke kun teknik Artikler i Køkkenliv: Forsøgskanin på nyt system Bittesmå chips med vældige muligheder Kvalitet – værsgo og spis De fik ryddet ud i papirerne Mad under ekstreme betingelser Flere artikler i temaet Netnyt: Multimedieskat fra 2010 |









