Stedsegrøn

---

Da Kirsten Jungsberg var fem år, besøgte hun ofte en jævnaldrende grandkusine på landet. Sammen legede de med dyrene på gården. Kirsten blev glad for en kylling, som hun kaldte Marie. Marie lød sit navn og fulgte i hælene på Kirsten, når hun var på besøg. En dag blev kyllingen slagtet, og den uforberedte Kirsten så sit kæledyr ligge livløs på bordet. Fra det tidspunkt var hun færdig med kød.

Livslang vegetarisme

– Jeg sagde ‘aldrig mere’ til mine forældre – og det har jeg holdt, fortæller en nu noget ældre Kirsten Jungsberg. Hele sit voksenliv har hun arbejdet for at udbrede kendskabet til vegetarisme. Selv er hun veganer – og spiser altså hverken kød, æg eller mælkeprodukter. Tanken om at bruge uld eller skind er hende også imod.
De seneste år har hun sammen med tre andre tegnet foreningen Vegetarbo. Foreningen vil etablere en vegetarisk boform med plejepladser, seniorbofællesskab og også gerne boliger til andre aldersgrupper.
– Jeg drømmer om, at det skal være en helt lille landsby med børnehave og så videre. Men det mest presserende er plejeboligerne, og inden fem år skulle de første gerne være flyttet ind, siger hun.

Kødfrit område

Når plejeboligerne er de vigtigste for Kirsten Jungsberg, så er det fordi hun oplever de eksisterende tilbud som utilstrækkelige og ydmygende for vegetarer.
– Mange vegetarer ender på et almindeligt plejehjem. Og det går man altså ned på, siger hun med fasthed i stemmen.
Personlige beretninger har overbevist hende om, at der mangler viden om vegetarisme i køkkenerne.
– Nogle tror, at vegetarer spiser fjerkræ og fisk. Og de får serveret mad, som indeholder animalsk fedt.
For nogle vegetarer – heriblandt Kirsten Jungsberg selv – kan det tilmed være en anstødssten overhovedet at blive konfronteret med kødspisning.
– Vegetarbo skal være kødfrit område. Stanken af kød vækker ubehag. Tanken om, hvad dyrene har måttet gå i gennem, og på folk, der står og skærer i et dødt dyr, som i stedet burde springe rundt, er mig inderligt imod, forklarer hun.
Tanken er derfor også, at Vegetarbos ansatte så vidt muligt selv skal være vegetarer, så hele stedet bliver gennemsyret af ideen om, at dyr ikke bør slås ihjel til menneskeføde.

Kommunal interesse

Men et er drømme, noget andet virkelighed. Er Vegetarbo et luftkastel?
På ingen måde, forsikrer Kirsten Jungsberg. Foreningen samarbejder med Organisation af Selvejende Institutioner og for øjeblikket undersøges det, hvor boligerne konkret kan ligge. Den endelige udformning og antallet af boliger ligger ikke fast, men Kirsten Jungsberg forestiller sig, at der skal være mellem 20 og 30 pladser til mennesker med plejebehov. Og et antal aflastningspladser til ældre, når de bliver udskrevet fra sygehuset. Dertil kommer boliger til ældre, der kan klare sig selv.
Fra kommunal side er der efterhånden stor interesse for projektet.
– Pludselig får de øjnene op for, at det her er rigtigt. At der er et behov, siger Kirsten Jungsberg.
Og det betyder, at et par kommuner har budt ind med konkrete muligheder i eksisterende bygninger. Også et grundareal til nybyggeri har været på tale.

Ingen plads til snuptags-vegetarer

Foreningen Vegetarbo har foreløbigt 38 medlemmer. Og tanken om et fællesskab for både plejekrævende og ældre uden behov for hjælp samt yngre tiltaler tilsyneladende mange.
– Jeg snakkede med en den anden dag, der ikke lever vegetarisk. Hun var meget interesseret, men jeg sagde til hende, at den ikke gik, når hun ikke er vegetar. »Det kan jeg da nå at blive endnu« svarede hun.
Men nej, for faktisk har foreningen et krav om, at kommende beboere skal have levet vegetarisk i mindst to år. Det er nemlig ikke er anbefalelsesværdigt at gå fra animalsk kost til ren vegetarisk fra den ene dag til den anden, mener Kirsten Jungsberg.

Vegetar i Danmark

Dansk Vegetarforening har cirka 500 medlemmer og oplever en stigning i medlemstallet. Mange udadvendte tiltag giver pote, mener pressesekretær Sune Borkfelt, der generelt oplever en øget interesse for vegetarisme.