Tal er politik

---

De mange forskellige tal, der er blevet sat på de offentligt ansattes lønninger er sikkert helt rigtige. Alle sammen. For tal er også politik. Og det kan sagtens være rigtige tal, selv om de er forskellige.
Forskellen på tallene handler om, hvad der tælles med. Når man snakker løn, er der nemlig stor forskel på, hvad man regner med. Er løntallet for eksempel kun grundløn, eller er det løn inklusive funktions- og kvalifikationstillæg, men uden tillæg for at arbejde om aftenen, natten og i weekenden.
Og hvad med pensionen? Er den regnet med i løntallet, selv om den slet ikke står på ens lønseddel, hvis man for eksempel er uddannet politibetjent og ansat i staten som tjenestemand.
Og er det forkert, som mange grupper af lønmodtagere mener, at regne tillæg for arbejde om aftenen, om natten og i weekender med i løntallet.

Offentlig eller privat

For nogle faggrupper er der meget stor forskel på den løn, der står på lønseddelen hver måned, afhængig af om man er ansat i en kommune eller i en stor privat virksomhed.
Men der er ofte også forskel på, hvor lang arbejdsdagen reelt er, og hvordan mulighederne er for at holde fri, når ens barn er sygt eller når man har født eller adopteret. Der kan også være forskel på, hvor høj pensionen er. Og der kan være forskel på, om frokostpausen er en del af arbejdstiden eller ej.
Nogle lønstatistikker regner lønnen ud fra præsterede arbejdstimer og ikke ud fra aftalte arbejdstimer. De præsterede arbejdstimer er arbejdstiden minus fravær på grund af sygdom. Mens de aftalte arbejdstimer er den arbejdstid, der er aftalt i overenskomsten.
I nogle opgørelser blandes de forskellige grupper sammen. Og det giver selvfølgelig ikke et rigtigt billede, hvis man blander den løn ansatte på basis-overenskomsten får, med den løn ansatte på lederløn og folk, der har et specialistjob, får. Ligesom det er forkert at tælle jordemødres og ledende sygeplejerskers løn sammen, som et dagblad gjorde.

Begge har ret

Så når politibetjenten i tv-avisen vredt kan afvise, at han hver måned får 33.000 kr. i løn, som finansministeren har nævnt, har han ret.
Men finansminister Thor Pedersen (V) har også ret. Han har sagt, at en politibetjent i gennemsnit alt inklusive tjener 33.000 kr. om måneden. Men det beløb er der sikkert ingen politibetjent, der kan finde på sin lønseddel. For beløbet er et gennemsnit. Og der er regnet både overarbejde, merarbejde, tillæg og pension med i beløbet.
Beløbet er altså rigtigt, men politibetjentene kan f.eks. ikke finde et beløb for pension på deres lønseddel. De er nemlig tjenestemænd, og så er det staten, der har ansvaret for, at den pension, der er aftalt, også er sat til side og er der, når tjenestemanden skal på pension.

Ligeløn er mange ting

I mange år har ligeløn handlet om forskellen mellem kvinders og mænds løn. I de senere år er ligeløn også brugt om den løn sammenlignelige faggrupper kan tjene i henholdsvis det private erhvervsliv og den offentlige sektor.
I Sundhedskartellet taler de 11 organisationer om, at faggruppernes løn skal svare til den løn sammenlignelige grupper kan tjene i det private erhvervsliv. F.eks. skal den løn, man tjener, når man har taget en mellemlang videregående uddannelse (MVU) være den samme, uanset om man er offentligt eller privat ansat. En MVU kan f.eks. være til sygeplejerske eller professionsbachelor i ernæring og sundhed.
Sundhedskartellet har set på tal fra Danmarks Statistik og regnet ud, at en privat ansat med en MVU tjener 26 procent mere end en offentlig ansat med en MVU. I det regnestykke har Sundhedskartellet lagt grundlønnen sammen med funktions- og kvalifikationstillæg, pension og ATP.

Regulering på 80 procent

De ansatte i kommuner, regioner og i staten har i deres overenskomster en ordning, der skal sikre, at lønnen på det private arbejdsmarked ikke spæner for meget forud for lønnen på det offentlige arbejdsmarked.
Reguleringsordningen er på 80 procent. Det betyder, at de offentligt ansatte får 80 procent af forskellen mellem den løn privatansatte har fået og den, de selv har fået.
Til oktober får de ansatte i kommuner og regioner fra reguleringsordningen en lønstigning på 0,41 procent. I oktober 2006 var lønstigningen fra reguleringsordningen på 1 procent.
For de ansatte i staten har forskellen til lønstigningerne på det private arbejdsmarked været mindre. Ja, de statsansattes reguleringsordning har endda flere gange været negativ, så den er blevet modregnet i de aftalte lønstigninger. I april 2006 blev lønstigningen f.eks. modregnet med 0,56 procent.
I april i år fik de statsansatte dog udbetalt 0,1 procent i reguleringsordning.