Processing time: 1328954130.6434 secs
Centralkøkkenet på Herlev Hospital har undersøgt, hvor meget patienterne spiser, mens de er indlagt. Undersøgelsen viser, at alle patienter får for lidt energi og protein. Samtidig er det langt fra alle småtspisende patienter, der får ‘kost til småtspisende’. Og mellemmåltidet må de fleste se langt efter.

For lidt energi til patienterne på Herlev Hospital

Kost, ernæring & sundhed 15 · 2007

Alle patienter på Herlev Hospital får for lidt at spise. Og de patienter, der er i ernæringsmæssig risiko får ikke den mad, der er beregnet til dem.
Det fortæller den rapport, som Centralkøkkenet på Herlev Hospital skrev hen mod slutningen af 2006.
Centralkøkkenet har skrevet rapporten på baggrund af en undersøgelse af 119 patienter, 38 mænd og 81 kvinder. Blandt patienterne, der kom fra forskellige afdelinger på hospitalet, fik 77 sygehuskost, 17 kost til småtspisende, 19 patienter fik normalkost og 6 fik en anden form for kost.

Småtspisende får for lidt

Screening af de 119 patienter viser, at 36 procent af patienterne er i ‘ernæringsmæssig risiko’. Det betyder at patienten enten er underernæret eller i fare for at blive det under behandlingen på hospitalet, eller patienten er i fare for at tabe sig under behandlingen.
Patienter i ernæringsmæssig risiko bør ifølge Den nationale kosthåndbog få ‘mad til småtspisende«. Men det er der kun 17 af de 36 patienter, der får. Det bør få plejen til at sætte fokus på principperne for de enkelte kostformer, konkluderer rapporten.

Alle får for lidt

Ingen af patienterne får dækket deres energibehov 100 procent. Og mere end halvdelen af patienterne får ikke dækket deres ‘minimumsbehov’, som ifølge rapporten svarer til 75 procent af energibehovet.
Af de patienter, der er i ernæringsmæssig risiko får knapt halvdelen (44 procent) dækket deres minimumsbehov for energi. Og det viser sig, at det faktisk er de patienter, der får ‘kost til småtspisende’, som bedst får dækket deres behov for energi.

Mest energi fra hovedmåltiderne

Morgenmad, frokost og aftensmad er de måltider, der giver patienterne den største mængde energi, og hovedmåltiderne indeholder næsten den mængde energi, der er anbefalet. Mellemmåltiderne bidrager kun med en lille del. Dog fik de 56 patienter, der fik dækket mere end minimumsbehovet for energi, en femtedel af energien fra mellemmåltiderne.

For lidt protein

Patienterne får kun mellem 56 og 63 procent af den mængde protein, de har behov for, når de skal komme sig efter behandlingen på hospitalet. På baggrund af undersøgelsen overvejer centralkøkkenet at skrue op for proteinindholdet i alle måltider.

Mellemmåltider på vej

Centralkøkkenet på Herlev Hospital arbejder på at gøre mellemmåltiderne mere energirige, så patienterne kan få dækket deres behov for energi. Hovedmåltiderne har køkkenet allerede arbejdet på at gøre mere energitætte.
For at få energiindholdet i mellemmåltiderne sparket opad har hospitalskøkkenet indledt et samarbejde med Øresund Food Network om at udvikle mellemmåltider til småtspisende.
En forbedring af mellemmåltiderne er ifølge rapporten det middel, der kan give patienterne den energi, de mangler. Set i det lys er det interessant, at rapporten også fortæller, at kun knap halvdelen (46 procent) af patienterne får tilbudt mellemmåltider. Rapporten peger selv på, at der er behov for uddannelse af plejepersonalet, så de ved, hvad patienterne kan få at spise.


Processing time: 0.1060 secs