Man har bildt folk ind, at man kan tabe sig og blive sundere ved at vælge kunstige sødemidler i stedet for sukker, mener lægen. Mens pb’er i ernæring og sundhed kalder de kunstige sødemidler for en gave til mennesker, der vil tabe sig og have en sundere livsstil.
Forbruget af slik er eksploderet fordi man har bildt folk ind, at man kan opnå større sundhed ved at erstatte sukker med kemi.Kemiske forbindelser med sød smag er i dag ingrediens i alverdens fødevarer. Hver dansker indtager i gennemsnit 20 liter sukkerfri sodavand om året – og mange supplerer med slik, søde dressinger, kage, desserter, saftevand, kakaomælk, yoghurtdrikke, is og andre fødevarer med kunstige sødemidler. 30 pct. af alle solgte læskedrikke er i dag lightudgaver. I England udgør lightprodukterne over 40 pct. Det mener pb’er i ernæring og sundhed Flemming Hagen Gregersen ikke der er grund til bekymring over. For der findes ikke nogen stoffer, der er bedre undersøgt end kunstige sødemidler, siger han. – Der er ingen videnskabelig baggrund for påstandene om, at kunstige sødemidler er usunde eller kræftfremkaldende. Meget af modstanden stammer fra kilder, som ikke har dokumentation for deres påstande. Industrien udnytter fedmeproblematikSpeciallæge i almen medicin, Elsebeth Lægaard, har heller ikke kunnet opspore videnskabelig dokumentation for, at nogle kunstige sødemidler er kræftfremkaldende. Men det afholder hende ikke fra at tage afstand fra dem.– Hvis man går ind for økologi og ordentlige fødevarer, vil man naturligt sætte spørgsmålstegn ved kunstige sødemidler. Udover at de giver diabetikere mulighed for at spise noget sødt – og det er bestemt fint nok – kan jeg ikke finde ét eneste argument for at bruge dem. De smager ikke bedre end sukker, de er ikke sundere, og man taber sig ikke. Men det forhindrer ikke de store koncerner, der tjener milliarder på kunstige sødemidler, i at forsøge at overbevise os om, at vi skal spise sukkerfrit, hvis vi ikke vil være fede. Problemet er, at det er forkert at kæde de to ting sammen. – Jeg er uenig, siger Flemming Hagen Gregersen. Det er korrekt, at sukker ikke bliver til fedt, når man spiser det, men et stort forbrug af sukker mætter kroppen med energi, så det fedt, der findes i ens øvrige kost, ikke bliver forbrændt – og så ender det på sidebenene. Et holdningsspørgsmålEn analyse foretaget af Vilstrup i 2006 viser, at ca. 50 pct. af alle danskere spiser lightprodukter for at tabe sig eller undgå at tage på.Elsebeth Lægaard har undersøgt forskningen på området – og den er langt fra entydig. – Der er ikke videnskabeligt belæg for påstanden om, at du taber dig ved at spise produkter med kunstige sødemidler. Tværtimod tyder en undersøgelse på, at sødemidlerne giver større appetit, og at man derfor har større risiko for at tage på. Men Flemming Hagen Gregersen sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten af den undersøgelse. Den strakte sig over blot tre uger og giver derfor ikke svar på, om organismen efter længere tids brug vænner sig til sødemidlerne, og man derfor begynder at spise normalt igen, siger han. – Men derudover er det klart, at man ikke taber sig af sukkerfri produkter, hvis man fortsætter med at spise store mængder usund mad. Hvis man ønsker et varigt vægttab, skal man ændre livsstil. Problemet er, at det har folk utrolig svært ved. Efter fem år har 95-100 pct. taget de kilo på, de smed under en slankekur. Derfor mener jeg, at man skal vælge at ændre livsstil der, hvor det er nemmest – og så er det oplagt at skifte til mad, hvor der er brugt kunstige sødemidler i stedet for sukker. Elsebeth Lægaard glæder sig derimod over den modstand mod de kunstige sødemidler, der er opstået i kølvandet på den enorme vækst i salget af lightprodukter. – Tror du, vores førende kokke kunne drømme om at bruge kunstige sødemidler i deres mad, spørger hun. Det er et holdningsspørgsmål – noget man må tage stilling til, ligesom man tager stilling til, om man vil købe pvc-holdige produkter eller plastiklegetøj med hormonforstyrrende blødgørere, eller om man vil spise frugt og grønt, der er sprøjtet med pesticider. Elsebeth Lægaard har skrevet om kunstige sødemidler i bogen »Sund skepsis – Danske læger sætter spørgsmålstegn«, Forlaget Hovedland, 2006. Flemming Hagen Gregersen har sammen med Rikke Fog Bach skrevet bogen »Sødt uden sukker«, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2007. Kunstige sødemidlerKunstige sødemidler er fremstillet af stoffer, der ikke ligner almindeligt sukker rent kemisk.I Danmark er det tilladt at bruge følgende: Aspartam, acesulfam-k, cyklamat, saccharin og sukralose. De mest brugte er: Aspartam, der søder 200 gange mere end almindeligt sukker. Bruges i læskedrikke, slik og kager. Mistænkt for at øge risikoen for hjernesvulster hos mennesker. I 2002 konkluderede EU’s Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, at Aspartam ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko. Acesulfam-k, der er 150 gange sødere end almindeligt sukker. Mest brugt i lightsodavand. Cyclamat, der er 30 gange sødere end almindeligt sukker. Blev i 1969 forbudt i det meste af verden på grund af mistanke om kræftrisiko. Dette er aldrig bekræftet. Stoffet er igen godkendt i Danmark. Saccharin, der er over 400 gange sødere end sukker. Har været anvendt i over 120 år. Mistænkt for at øge risikoen for blærekræft. Omfattende studier viser ingen sundhedsrisiko. Midt mellem kunst og naturSukkeralkoholer som xylitol, maltitol og sorbitol findes naturligt i visse frugter og grøntsager, men kan også fremstilles kemisk ud fra stivelse. De smager hen ad almindeligt sukker, men er uskadelige for tænderne. Derfor bruges de ofte i blandt andet tyggegummi og tandpasta.Sukkeralkoholer har en afførende effekt og voksne bør maksimalt indtage 20 gram dagligt. Naturlige sødemidlerEt naturligt sødemiddel er udvundet af planter med et højt indhold af simple kulhydrater (mono- og disaccharider). De mest brugte udover saccharose (sukker fra sukkerrør og sukkerroer) er glucose (druesukker), fructose (frugtsukker) og lactose (mælkesukker).Andre, mindre kendte sødemidler søder langt mere end sukker. Det gælder f.eks. taumatin, der søder over 2.000 gange mere end sukker, og udvindes af den afrikanske plante Katemfe. Og neohesperidin, der søder over 3.000 gange mere end sukker, og udvindes af citrusfrugter. Birkesød bruges meget i lande som Rusland, Japan, Tyskland, Italien og Kina og fås også i Danmark. Birkesød udvindes af birkebark og majskolber. Det indeholder 40 pct. færre kalorier og 75 pct. færre kulhydrater end sukker. Stevia udvindes af Stevia-planten. Stevia er forbudt som fødemiddel i EU på grund af mistanke om kræftrisiko, men har været brugt i Sydamerika i over tusind år. Japan har i dag verdens største forbrug af Stevia, der bruges i utallige fødevarer og udgør ca. halvdelen af sødemiddelforbruget i Japan. |









