Processing time: 1328953736.0128 secs
I leve-bomiljøerne kan faggrupperne ikke kun udføre deres egne kerneopgaver. Der skal samarbejdes og faggrupperne skal overlappe hinanden. Det er en udfordring ikke mindst for det psykiske arbejdsmiljø.

Leve-bomiljøer udfordrer


Udviklingen indenfor ældreplejen er i de seneste år gået i retning af nye boformer med mindre enheder og hjemlige miljøer. Tanken er, at beboerne skal inddrages mest muligt i de daglige opgaver. Også i madlavningen. De ældre skal have en dagligdag, der ligner den, de ville have haft i deres eget hjem.
For de ansatte i leve-bomiljøerne betyder det, at der skal arbejdes tæt sammen med beboerne og der skal samarbejdes mellem de faggrupper, der tager sig af henholdsvis pleje, service og madlavning. Det er en udfordring ikke mindst af det psykiske arbejdsmiljø, konkluderer Bar SoSu i en ny undersøgelse af arbejdsmiljøet i leve-bomiljøer.
Undersøgelsen er gennemført på opfordring af Kost & Ernæringsforbundet.

Madfremstilling eller madlavning

Ideelt set burde det tværfaglige arbejde i leve-bomiljøerne give de ansatte mulighed for mere helhed, mening og indflydelse. Men det er ikke den virkelighed, som undersøgelsen viser.
Blandt andet fordi mange leve-bomiljøer ganske enkelt fravælger muligheden for at udvide personalegruppen. Men alene fokuserer på plejepersonalet, der f.eks. også laver maden.
Ifølge Bar SoSu kan det være fordi, det opleves mindre besværligt at arbejde med kun en faggruppe. Men det kan også bero på forskellige tilgange til arbejdet.
Det vil f.eks. være mere eller mindre nærliggende at ansætte kostfagligt personale afhængig af, om man har ‘en specialfaglig tilgang til det at lave mad’ eller ser det som ‘en forlængelse af almindelig husholdning’, blot i lidt større skala, skriver Bar SoSu.

Den tværfaglige udfordring

Undersøgelsen har vist, at arbejdet i leve-bomiljøerne udfordrer medarbejderne i deres måde at tænke arbejdet på.
Der stilles krav til øget fleksibilitet og rummelighed. Både for at kunne honorere beboernes behov. Og for at kunne takle de forskellige faglige tilgange til arbejdet. Der er behov for at have en høj faglig selvforståelse, så man ikke føler sig truet af andre. Men omvendt kræver samarbejdet også, at man kan nytænke egne og anerkender andre faggruppers arbejde.
Undersøgelsen munder ud i en række forslag til, hvordan leve-bomiljøerne kan udvikles.
<unknown tag: url>bar-sosu.dk</url>

Artiklen er en del af et tema:
Leve-bomiljø
Artikler i Køkkenliv:
Leve-bomiljøer udfordrer fagligheden
På arbejde ide ældres hjem
Skidt start på god ide
Fire store familier
Ingen mad i ferien
Flere artikler i temaet

Netnyt:
Kommunerne sover i timen
Mad fremmer livsglæden - bare ikke i Århus


Processing time: 0.1282 secs