For få ressourcer til hverdagsmaden

---

På det første møde i regionen blev startskuddet givet til projekt ‘den gode hverdagsmad’.
Regionsformand Alice Linning bød velkommen i den nye struktur. Og lagde op til at bruge forandringen til at tænke nyt.
– Vi skal sætte fokus på de mål og værdier, som blev vedtaget på forbundets kongres i foråret. Det betyder at tænke nyt og anderledes, opfordrede hun. Blandt andet i forbindelse med ‘den gode hverdagsmad’.

Mad er nærvær

Kirsten Skovsby fra forbundets sekretariat og Nikolaj Danielsen fra Madeleines Madteater præsenterede projektet, hvor den første opgave har været at finde ud af, hvad der skal til, for at få brugerne til at opleve et måltid som godt?
– Det har vi spurgt både unge og gamle, raske og syge om og konklusionen er klar: maden skal være tryg, nærværende, vedkommende, velsmagende, veltilberedt og varieret, siger Nikolaj Danielsen. Men det er ligeså klart, at det er helt forskelligt, hvad vi oplever som trygt og vedkommende. Det afhænger af, hvilke erfaringer vi har med mad, tilføjer han.
Og her spiller sanserne en stor rolle. Både synet, hørelsen, følelsen og duften af maden kan sende os tilbage til de oplevelser, vi har haft som barn. Og afgøre, hvad vi føler os trygge og tilpas ved.

Mad er kultur

Men også sociale forhold, hvor vi kommer fra i landet, vores alder, uddannelse mv. spiller ind på, hvad vi vælger af mad, fortalte Mine Sylow fra Københavns Madhus.
Så konklusionen må være, at man faktisk skal kende sine brugere ret godt, hvis man skal give dem den bedste madoplevelse.
– Og hvordan kommer man til det f.eks. på et sygehus, hvor der er rigtigt mange patienter, lød det helt relevante spørgsmål fra en af deltagerne?
Såvel Kirsten Skovsby som Nikolaj Danielsen meldte pas, men forsikrede, at det netop er, hvad projekt hverdagsmad går ud på at finde ud af.

Maden skal have en vært

Forbundets formand Ghita Parry fik stillet præcis det samme spørgsmål, da hun var med i ‘Aftenshowet’ i DR1 i maj.
– Det kan godt lade sig gøre, svarede hun, for det er professionelle madhåndværkere, der står for maden. Og køkkenerne kan jo ansætte måltidsværter, som spørger patienterne om deres ønsker og giver dem videre til køkkenet, foreslog hun.

Vi mangler hænder til maden

Det gav stof til eftertanke, og snakken om hverdagsmaden fortsatte i pausen omkring cafebordene.
– Det lyder fint, vi vil også gerne tættere på vores brugere, men vi må sige, det kræver en højere prioritering af maden. Flere ressourcer, flere penge hvis vi skal begive os ud i nye projekter, lød det fra flere af bordene.
Og Kirsten Andersen fra Egedal Kommune meldte klart ud:
– Formanden er urealistisk, når hun i aftenshowet siger, at mad er et anliggende for professionelle. Det burde det være, men sådan ser virkeligheden ikke ud længere. Vi mangler arbejdskraft. Vi har søgt nye medarbejdere og får ikke en eneste ansøgning. Det kræver hænder at skulle overskue noget ekstra og f.eks. bruge tid på at gå ud til brugene. Vi har ganske enkelt ikke de ressourcer. Og derfor må vi vælge at lave almindelig god mad, den mad, vi kan på rygraden.
– Desværre er der også en tendens til, at nye medarbejdere i dag er for lidt engagerede. De kommer, gør deres arbejde og går igen, beklagede Grete Jensen fra Tåstrup Plejecenter. Der er ikke engagement til nytænkning.

Maden til sidst

Det er der hos Viffos, der lige nu netop er i gang med at ruste medarbejderne hos KRAM Storkøkken i Roskilde til at agere måltidsværter. Det fortalte Gitte Gross som leder ‘Videncenter for fødevarer og sundhed’. Hos Medirest er der også tænkt nyt og anderledes. Til november indfører de en ny produktionsform på sygehuset i Frederikssund. Den hedder Simplicity, og hele måltiden kan tilberedes på en og samme tallerken, fortalte Bodil Nyby og Charlotte Duval.
Det første møde i regionen sluttede med, at alle fik rigtig god hverdagsmad på tallerknerne. Og det var eleverne på Erhvervsskolen Nordsjælland, der havde lagt sig i selen for at tilberede måltidet.