Overvægten slider og øger både fraværet og risikoen for skader, vurderer arbejdspladserne.
Overvægt giver problemer på jobbetStærkt overvægtige medarbejdere har svært ved at udføre arbejdet på steder med snæver plads. De mangler fysisk styrke, og de er mindre effektive og udholdende i arbejdet. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed (BAR sosu) har offentliggjort. Undersøgelsen omfatter ca. 420 arbejdspladser, fordelt på kommunale arbejdspladser, sygehuse og døgninstitutioner. De er blevet spurgt, om de har haft overvægtige medarbejdere i de seneste tre år og om det har voldt problemer. Dermed giver undersøgelsen et indtryk af, hvordan problemer med overvægt opleves og håndteres på arbejdspladserne. Arbejdspladserne bekræfter, at de har haft overvægtige medarbejdere og at antallet har været stigende gennem de tre år. Og de forventer, at det vil stige yderligere. Overvægt blandt medarbejderne volder problemer, siger arbejdspladserne. Det giver ekstra belastning på medarbejderen, som også vurderes at arbejde langsommere og mindre effektivt. Nogle opgaver kan ikke løses af medarbejdere med svær overvægt, ganske enkelt fordi der er for lidt plads. Alt i alt vurderes overvægten både at øge sygefraværet og risikoen for skader. Undersøgelsen viser desuden, at arbejdspladserne ikke føler sig særligt godt rustede til at løse medarbejdernes vægtproblemer. Emnet er tabubelagt, og diskuteres ikke åbent. Tilbuddene er derfor også af meget formel karakter – som f.eks. adgang til et kondicenter. Nogle arbejdspladser har overladt opgaver som de overvægtige har svært ved til kolleger, som så udsættes for ekstra belastning. Enkelte arbejdspladser har fyret medarbejdere på grund af svær overvægt andre siger, at de ikke vil ansætte overvægtige medarbejdere. Langt de færreste arbejdspladser har en politik for svær overvægt blandt medarbejderne. Flere efterlyser metoder til at diskutere overvægt. Og de kommer selv med forslag, som rækker fra større åbenhed, fælles ansvar omkring overvægt til bevidsthed om f.eks. mad og motion på arbejdspladsen. Kilde: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægt hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren, Bar sosu, maj 2005 | Artiklen er en del af et tema: Tyk - er det et problem Artikler i Køkkenliv: Hold kiloene i skak med protein Det virkede for mig Det er de fedes egen skyld Vægten diskriminerer Overvægt giver problemer på jobbet Flere artikler i temaet Netnyt: Mad der forbrænder fedt |









