Under fedtet lurer smerten

---

Der er dem, der gradvist lægger på sidebenene, fordi de har fået et nyt, mere stillesiddende job eller uheldige madvaner. De er ikke så svære at hjælpe. Her vil gode råd hos diætist eller kostvejleder og støtte til mere motion i dagligdagen være virksomt.
Det er meget sværere at nå dem, hvor overvægten er blevet massiv. Og al erfaring viser, at de sjældent opnår et varigt vægttab, trods et hav af gode råd og konsultationer.
– Det går fint i starten. Mange taber sig 10-12 kilo. Men så går vægttabet i stå. Og efter tre måneder tager de på igen og efter et halvt år er de – mindst – tilbage på deres gamle vægt, forklarer Annette Ilfeldt.
Som psykolog møder hun de overvægtige kvinder i sin klinik, og hendes erfaring er, at vægttabet kun lykkes, hvis de får hjælp til at forstå de psykiske barrierer og en terapeutisk bearbejdning af årsagerne til den øgede vægt.

Tykkere efter kuren

Når de første kilo er tabt, sker der noget andet. Så når de ind til der, hvor det gør ondt at tabe sig.
– De mister det lag af beskyttelse, som de har omgivet sig med ved at spise meget mad – som har været ‘godt’ for dem, fordi det har givet dem mulighed for at skubbe en smertefuld oplevelse i baggrunden. De ved ikke selv, hvad der sker. Men pludselig bliver det umuligt for dem at holde kuren, og de falder tilbage i det gamle spisemønster.
Vejlederen kan heller ikke forstå, hvad der sker og bliver frustreret over, at behandlingen ikke virker. Hurtigt taber begge modet og bliver opgivende, forklarer Annette Ilfeldt. Og så opstår myten om, at de overvægtige ‘ikke kan tage sig sammen’.
Kostvejlederen forstår ikke, at der kan ligge et smertefuldt svigt bag det mislykkede forsøg. Ligesom den overvægtige heller ikke ved det, fordi hun har gjort alt for at fortrænge smerten.
I forbindelse med svigtet, vidste hun ikke hvordan hun skulle få den omsorg, hun havde brug for. Og det ved hun heller ikke nu. Nu får hun hjælp til, hvad hun skal spise. Det bliver styret udefra. Men det giver ikke mening i hendes system. Derfor mislykkes det.

Kostvejlederen må skifte fokus

Hvis en diætist oplever en kvinde, der kommer til vejledning igen og igen uden at tabe sig, så bør hun henvise til psykolog, mener Annette Ilfeldt. For så kan det være udtryk for, at det er dybere og psykisk betingede årsager, der hindrer vægttabet. Men Annette Ilfeldt oplever ofte, at diætisterne er tilbageholdende med at henvise til psykologisk behandling.
– De er uddannede til at bruge deres redskab, nemlig kostvejledningen ‘Se nu her, følg nu disse råd…’ De tænker meget i handlinger og glemmer at tænke på, hvorfor det ikke lykkes for kvinderne. Men når det viser sig, at rådene ikke har effekt, er det nødvendigt, at ændre strategi.
– Fra al anden traumeforskning og behandling ved man, at ubearbejdede traumer på længere sigt er psykisk invaliderende, og enten ‘tiltrækker’ nye traumatiske episoder, eller dukker op igen. Og indtil kvinden ved, hvad hun lægger låg på med sin overspisning, vil hun fortsætte. Resultatet er, at hun igen og igen oplever, at der er noget, hun ikke magter, at ‘hun er dum og ikke kan klare sig’ – og får nye komplekser.

Mad lægger låg på sorg og fortvivlelse

Det behøver ikke være en ‘skidt opvækst’, der ligger til grund for vores traumer. Det kan også være tilfældige, uheldige begivenheder, eksempelvis ulykker, hvor der ikke umiddelbart er hjælp at hente.
– Den ulykkesramte kan opdage, at masser af mad kan lægge låg på smerten. Hvis man kører is, chokolade, en hel citronmåne eller en pizza ned, vil man opleve en vis tyngde. Råkost og salat virker ikke. Det skal være fed og stivelsesrig mad.
Og når man så fjerner den beskyttelse maden giver, ved at sætte vedkommende på diæt, så kommer hun til at mangle næring på et dybere plan. Derfor kan hun ikke holde kostplanen.
– Så kan man jo vælge at sige, at det er hendes egen skyld, at hun er fed, i stedet for at tilbyde hjælp til at løse det problem, der giver behov for at lægge låg på smerten.

Et spørgsmål om egenomsorg

Hvis man er bevidst om sine traumer, er det også muligt at ændre på dem, mener Annette Ilfeldt.
– Lad os sige, at et barn er vokset op med en mor, der har en fødselsdepression. Moren kunne ikke tage sig kærligt af barnet – og det var synd for moren. Men det giver jo ikke mening, at barnet også som voksen skal føle skyld og synes, det var synd for mor. Det var også synd for barnet. Og det er på tide, at hun får mulighed for at give sig selv den omsorg, hun manglede som barn – i stedet for at fortsætte det samme mønster, og svigte sig selv – f.eks. ved at spise en masse mad, som ikke er god for hende.
Hun skal lære at værdsætte, at hun trods alt overlevede. Hun skal lære, at give sig selv den omsorg, som hun har manglet. Og det er ikke kage og fedt, men kærlig omsorg.
– Når kvinden er nået hertil, kan det godt være, at hun har brug for kostvejledning. Men det afgørende er, at hun får hjælp og forståelse til at kunne bearbejde de psykiske årsager, der ligger til grund for overspisningen.
– Mange af de kvinder, der har været gennem adskillige kure, ved udmærket, hvad der er godt at spise, tilføjer Annette Ilfeldt.
– Det er selvværdet der er afgørende. Får man det, vil man gradvist begynde at byde sig selv noget bedre.

Hjælp til selvhjælp

Du har skrevet en bog ‘Fedmens psykologi’, som du kalder for en selvhjælpsbog. Kan man klare sit overvægtsproblem ved at følge vejledningen i bogen?
– Bogen kan være en igangsætter. Jeg oplever, at rigtigt mange kan spejle sig i de problemstillinger, som den beskriver. Men langt de fleste har brug for støtte til at løse problemerne. Det er svært at holde fast i en ny bevidsthed, hvis man er alene om det. Det ved vi alle af erfaring.
– I øvrigt anbefaler jeg ofte parterapi – eller familieterapi, hvis det er unge. For det er jo også svært at komme hjem i sine vante omgivelser og ‘være en anden’ – reagere anderledes, måske pludselig blive mere sårbar, vred og ked af det. Det kræver accept og støtte.
Og det tager tid.
– Hvis man vejer 150 kilo så ligger sorgen jo langt inde. Og det er ikke noget, man klarer på et øjeblik, måske tager det år. Ja, i virkeligheden er det jo en livslang proces at blive klog på sig selv, siger Annette Ilfeldt.

Flere nuancer i behandlingen

Er psykologisk hjælp til overvægtige den strategi, der skal til for at dæmme op for fedmeepidemien?
– Næppe. Men det er en hjælp til dem, der ikke kan hjælpes af de tilbud, der eksisterer i dag. Som tværtimod oplever nye nederlag, hver gang de enten af egen drift eller efter pres fra andre søger hjælp.
– Og det er måske halvdelen af de tykke, tilføjer hun.
Annette Ilfeldt har en vision om, at man ved en enkel test både kunne hjælpe flere og spare penge.
– Man skulle hurtigt skille fårene fra bukkene. Og ud fra et simpelt spørgeskema beslutte hvem, der har brug for kostvejledning og intensiv motion, og hvem der har brug for psykisk traumebehandling og evt. kostvejledning. Det er faktisk ret enkelt, fastslår hun.