En gang tyk, altid tyk

---

Det er hårde odds man er oppe imod, og kræver en umanerlig voldsom viljestyrke, hvis man er meget overvægtig og beslutter sig for at tabe sig. Det siger ernæringsrådets tidligere formand Bjørn Richelsen. Der er nemlig hele to mekanismer, der træder i kraft – som kan være svære at hamle op med.

Tyk, tynd, tyk, tynd

Vægttab har altid været en trussel mod vores overlevelse. Derfor har kroppen flere mekanismer, der sætter ind, når man sætter sig for at tabe sig. Den skruer ned for stofskiftet, så man omsætter mindre energi. Og den skruer op for appetitten, så det bliver sværere at holde sin slankekur. Og det gør den uanset om man har gode fedtreserver, som man egentlig godt kunne tære på.
Den anden mekanisme, der træder i kraft er ‘fedtcellehypotesen’. Den går ud på, at vi har et vist antal fedtceller, der kan rumme en vis mængde fedt. Når fedtcellerne er fyldt op, danner vi nye. Men det er svært at gå den modsatte vej og begrænse antallet af fedtceller. Kroppen vil tværtimod forsøge at fastholde en vis mængde fedt i alle celler, og det gør det svært at tabe sig.
Al erfaring viser, at med en god portion viljestyrke, så kan det lade sig gøre at tabe i vægt over et halvt års tid, men herefter går det den modsatte vej. Og et år efter er de fleste tilbage på den samme vægt som før. Eller tungere. Og det gælder, uanset hvilken kur man vælger.

Ikke flere modekure

Så det er altså ikke flere modekure, der er brug for, siger Bjørn Richelsen til Politiken.
Han anbefaler i stedet at gribe ind hurtigere. Og gå på kur, inden man er mange kilo over sin ønskevægt. Fem kilo højst.
– Når det bliver 20-25 kilo, er de meget mere kroniske, end man tror, siger han. Og så må man gå efter mindre, mere realistiske, men varige vægttab.
Han tilføjer, at forskningsresultater viser, at selv om man kun taber fem til ti procent af sin vægt, så vil det have en positiv virkning på helbredet f.eks. ved at forebygge type 2 diabetes og hjertekarsygdomme.

Enige og uenige eksperter

Det er ikke alle eksperter, der er enige i Richelsens udmelding. Ernæringsekspert Arne Astrup mener, den vil tage håbet fra de meget overvægtige, som helt vil opgive at tabe sig. Og han tvivler på, om kroppen vil modarbejde et vægttab. Problemet er snarere at vi lever i et samfund, der gør det meget svært at fastholde en sund livsstil, siger han og peger på, at vi skal blive bedre til at finde ud af, hvorfor det alligevel lykkes for nogle overvægtige at tabe sig – og holde vægten.
Adipositasforeningen glæder sig derimod over budskabet. Foreningen har længe forsøgt at gøre opmærksom på, at det er en kronisk tilstand, når man har været overvægtig meget længe, siger talskvinde Susanne Anthony til Politiken. Det er ligesom at være eks-ryger eller -alkoholiker. Man stopper ikke med at være afhængig – selv om det bliver nemmere med tiden.