Med hjælp fra Kost & Ernæringsforbundet har Mia Degn Christensen fået efterbetalt omkring 180.000 kr.
Mia vandt over kommunenHelt rask bliver jeg aldrig. Jeg vil nok altid have smerter. Men nu kan jeg komme videre og ser frem til et godt liv, siger 24-årige Mia Degn Christensen. Hendes drøm om en fremtid som ernæringsassistent forsvandt, næsten lige efter hun havde uddannelsesbeviset i hånden. En diskusprolaps i ryggen stoppede hendes karriere i køkkenet. Allerede syv måneder efter hun var udlært, sagde ryggen pludselig stop, efter at hun havde fået et løbsk ovnstativ i ryggen, fortæller hun. Ud over at have ulideligt ondt i ryggen måtte Mia Degn Christensen slås med Slagelse kommune. Efter at have været på sygedagpenge et års tid besluttede kommunen nemlig at sætte hende ned på kontanthjælp. Lægerne var heller ikke de heldigste. Først efter mange, lange undersøgelser blev det sidste sommer klart, at hun havde en stor, væmmelig diskusprolaps og måske et par mindre i ryggen. Og hun blev hurtigt opereret. Mange penges forskelMen i dag har Mia Degn Christensen, efter en årelang kamp med støtte fra Kost & Ernæringsforbundet, fået ret.Sagen om sygedagpenge kontra kontanthjælp blev anket af Kost & Ernæringsforbundet, og Beskæftigelsesankenævnet gav Mia Degn Christensen og forbundet ret. Det var forkert, da Slagelse kommune i sommeren 2006 fratog Mia Degn Christensen sygedagpengene og bestemte, at hun skulle på kontanthjælp. Det slog Beskæftigelsesankenævnet fast den 7. maj. Og det betyder, at Mia Degn Christensen har ret til revalidering og ret til sygedagpenge, mens hun får en ny uddannelse. Slagelse Kommune havde det åbenbart svært med at tabe sagen. I hvert fald måtte Kost & Ernæringsforbundet rykke for pengene, som først er udbetalt midt i august. Og det er mange penge. For der er stor forskel på sygedagpenge og kontanthjælp. Det højeste sygedagpengebeløb er i 2007 på 3.415 kr. om ugen, mens kontanthjælpen er 5.663 kr. om måneden for unge, der som Mia, er under 25 år og ikke bor hjemme. I alt får Mia Degn Christensen efterbetalt omkring 180.000 kr. I det beløb, hun får udbetalt, skal selvfølgelig modregnes den meget lavere kontanthjælp, Slagelse kommune har udbetalt. Flyt hjem til mor og far– Dengang kommunen satte mig ned på kontanthjælp, sagde de til mig, at det da bare var ærgerligt, at jeg kun kunne få kontanthjælp. Du kan jo bare flytte hjem til dine forældre, sagde de til mig, fortæller Mia Degn Christensen.– Jeg har virkelig været nede og vende på et tidspunkt. Troede folk ikke på, at jeg fejlede noget. Jeg havde på fornemmelsen, at folk syntes, jeg bare gik og ‘fjerede’ den. Jeg syntes, at man kunne se på dem, at de tænkte, at jeg og min kæreste udnyttede systemet. Det har jeg tænkt meget over, siger Mia Degn Christensen. Håbet om et nyt fagI dag håber hun på en uddannelse til procesteknolog med speciale i fødevarer, for, som hun siger:– Jeg er dygtig til egenkontrol, og arbejdet med hygiejne er også spændende. Mia Degn Christensen havde inderligt håbet, at hun kunne arbejde som ernæringsassistent i mange, mange år, men i dag er jobbet alt for fysisk belastende. – Allerhelst ville jeg have beholdt mit arbejde på Slagelse Sygehus. Jeg brænder jo for maden, siger hun. |









