Alle køkkener skal i udbud

---

Sidste forår gennemførte Rambøll Management og Fødevarestyrelsen en undersøgelse af den kommunale madservice for Socialministeriet.
Resultatet af undersøgelsen viste, at kun to tredjedele af kommunerne har en kostpolitik, og at der også blandt de, der har, er mange, der ikke lever op til deres egne kvalitetsstandarder.
Resultatet fik socialministeren til at konkludere, at madservicen skal blive bedre. Og en af vejene er at få flere private leverandører på banen. Konkurrence mellem flere leverandører vil forbedre madens kvalitet og samtidig tvinge kommunerne til at overholde deres kvalitetsstandarder, mener hun.

Lovforslag ændrer serviceloven

På baggrund af rapporten om madservice satte ministeren tre initiativer i gang. Hun ville skrive til de kommuner, der endnu ikke havde indberettet deres kvalitetskrav til fritvalgsdatabasen – det skete allerede sidste sommer. Så ville hun lave en læs-let udgave af rapporten, som skal inspirere kommuner og køkkener til at gøre det bedre – den er sendt ud for nylig. Og endelig ville hun ændre serviceloven for at gøre det lettere for private at komme til fadet. Det forslag har netop har været sendt i høring.

Alle køkkener i udbud

Forslaget betyder, at kommunerne fremover skal sende maden i udbud.
De kan vælge at gøre det ved et ‘almindeligt’ udbud eller ved et udbud med ‘konkurrenceudsat hovedleverandør’.
Det sidste betyder, at den leverandør, der vinder udbuddet, skal acceptere at lade sig udsætte for konkurrence fra andre leverandører, der lever op til kommunens kvalitetsstandarder. Det kan i øvrigt godt være leverandører, der kun vil levere til brugerne få af ugens dage, f.eks. i weekenden.

Konkurrence skal forbedre kvaliteten

Socialministerens ide om, at flere leverandører vil forbedre madkvaliteten holder ikke nødvendigvis, mener formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry.
– Konkurrence kan være med til at forbedre kvaliteten, men kun hvis der sættes fokus på kvalitetskravene fra kommunens side. Kvaliteten skal klart fremgå af udbudsmaterialet og der skal lægges vægt på, at maden skal leve op til anbefalingerne. Hvis der derimod fortsat fokuseres på at indhente det billigste tilbud, så vil konkurrence blot sænke priserne yderligere – og det vil helt sikkert gå ud over madkvaliteten, siger hun.
I øvrigt er forudsætningen for bedre kvalitet et bedre samarbejde mellem køkken og pleje. Og det er svært, hvis plejepersonalet skal samarbejde med mange forskellige ‘køkkener’.
Et andet mål med at bringe flere leverandører på banen er at opfylde brugernes ønske om større valgfrihed, skriver ministeren i bemærkningerne til lovforslaget.
Ghita Parry er imidlertid ikke sikker på, at flere leverandører vil tilfredsstille det ønske.
– Jeg tror, brugerne er interesseret i et valg mellem flere slags mad, frit valg af spisetidspunkt, om maden skal leveres kold eller varm osv. Med andre ord frit valg af madservice. Hvis der samtidig skal vælges mellem tre eller endnu flere leverandører, kan det blive helt umuligt for brugerne at få overblik over mulighederne.

Lov giver dyrere madservice

Hvis forslaget vedtages, vil udbud og flere leverandører sandsynligvis gøre madservicen dyrere for kommunerne.
– De penge, kommunerne skal bruge på udbud og administration af en række leverandører, kan bruges bedre på kvalitetsforbedringer – også i forbindelse med måltidet – og flere hænder i køkkenet, slutter Ghita Parry.