Op til julen 2006 skete der store nedskæringer, ændringer og fyringer i køkkenerne hos Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn og Hjørring. Det betyder, at det stort set bliver umuligt at gennemføre kravet om a la carte til patienterne i Frederikshavn. Ønsket om mad a la carte på sygehusene kommer fra Danske Regioner.
Presset til bristepunktet i FrederikshavnÅrets julegave til personalet i køkkenerne hos Sygehus Vendsyssel var uden indpakning og af en barskere karakter end de tidligere år. Julegaven var en besked. For nogle af medarbejderne en besked om, at de havde fået nye funktioner eller skulle flytte arbejdsplads. For andre var det en fyreseddel efter mere end to årtier i køkkenet. Flytning og fyring af personale er en følge af strukturreformen, der også har betyder, at budgettet er skåret ned med to millioner kroner. En nedskæring, der også gælder for årene, der kommer. At køkkenet har mistet flere millioner kroner betyder, at livet for personalet i køkkenet i Frederikshavn bliver lavet helt om. – Det er hårdt, at vi skal spare to millioner kroner om året, og det har været svært at finde pengene, siger cheføkonoma Inger Vaskjær. Travlt som aldrig førDe nye forhold for køkkenpersonalet hos Sygehus Vendsyssel indfandt sig sammen med det nye år, 2007, hvor det meste af personalet fra Frederikshavn flyttede til hovedkøkkenet i Hjørring – eller til køkkenet derhjemme.I Hjørring forsvinder tre kolleger og en går ned i tid. I Frederikshavn var der 12 medarbejdere. Fire af dem er enten fyret eller får ikke forlænget deres ansættelse. Fire flytter til køkkenet i Hjørring, tre bliver tilbage i Frederikshavn og en medarbejder skal rejse frem og tilbage mellem køkkenet i Hjørring og køkkenet i Frederikshavn. – Jeg ved ikke, hvor længe jeg holder til det. Vi har så travlt, som vi aldrig har haft før. Vi bruger vores pauser på arbejde for at nå det hele. Der er aldrig tid til at slappe af, siger tillidsrepræsentant Pia Jensen, der er blevet tilbage i Frederikshavn. Færre udfordringer i fremtidenDe tre medarbejdere er også kede af, at de kun skal smøre madder i Frederikshavn og opvarme den kølemad, der kommer til patienterne fra Hjørring. Køkkenet i Hjørring skal stå for den varme mad til alle patienter hos Sygehus Vendsyssel.– Vi har kæmpet for at beholde den kolde mad, som vi alligevel regner med forsvinder fra os på sigt. Efter omlægningen er der kun få faglige udfordringer tilbage, når vi kun skal smøre madder og varme kølemad, siger Pia Jensen. Opvarmning af kølemad er fremtiden for køkkenet i Frederikshavn ifølge Pia Jensen. Hvis de arbejdsopgaver bliver holdt op mod kravet om, at patienterne skal kunne vælge mad fra et spisekort – a la carte – og få det serveret inden for en halv time, så er der noget, der ikke hænger sammen. Umuligt med a la carteKravet om mad a al carte kommer fra formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), der på baggrund af erfaringer fra Hvidovre Hospital og Tarm Sygehus vil have, at patienter på alle landets offentlige sygehuse skal kunne vælge mad fra et spisekort som på en restaurant.– A la carte kan ikke lade sig gøre hos os, som det ser ud i dag. Vi skal lave mad til 150 patienter og har ikke mulighed for at være klar med en a la carte ret til en patient klokken 22, hvis patienten skulle ønske det. Så skulle vi have et meget stort fryselager, og vores fryserum er lige blevet nedlagt, siger Pia Jensen. Cheføkonoma Inger Vaskjær ser ingen problemer i at give patienterne mad a la carte. Hun ser dog noget anderledes på det, end Bent Hansen fra Danske Regioner. A la carte skal være til de patienter, der er småtspisende eller har besvær med at tygge maden, mener hun. – Vi har masser af retter at vælge imellem, men vi har ikke et spisekort endnu. Det arbejder vi på. Alle andre end de svage patienter kan hver dag vælg mellem to varme retter, og det har vi ingen planer om ændre på, siger Inger Vaskjær. Lyst til at give op og løbe vækUmiddelbart er personalet i Frederikshavn lettede over, at de indtil videre kun skal lave den mængde mad, de plejer.– For en uge siden var vi ved at give op og løbe væk. Lige i øjeblikket går det nogenlunde, men om en uge er vi måske klar til at løbe væk igen, fordi det hele er for meget, når vi har så vanvittig travlt, siger Pia Jensen. Travlheden og kaoset kunne måske være undgået, hvis omstillingen til de nye forhold kunne tage længere tid, end de har gjort i køkkenet på Sygehus Vendsyssel. Alle ændringerne kom på én gang som en spand koldt vand. Hvis de i stedet var kommet drypvis over en længere periode, så ville overgangen være mindre smertefuld, siger Pia Jensen. – Kravet om at spare kommer fra sygehusledelsen, og det er bestemt ikke rart, at det skulle gå så hurtigt, men vi må indrette os på de nye forhold, siger Inger Vaskjær. Kedelig madDe økonomiske nedskæringer har også ramt resten af personalet hos Sygehus Vendsyssel, og det svinger tilbage på personalet i Frederikshavn. Omlægningen i køkkenet betyder, at udvalget af mad i kantinen er blevet mindre og anderledes, end det var før jul.– Kritikken er hård. Vi får at vide, at maden er røvkedelig, og udvalget er for lille. Nogle truer med at tage madpakke med. Det er hårdt at høre på, siger Pia Jensen. Cheføkonomaen er helt på det rene med, at nedskæringerne også rammer det øvrige personale hos Sygehus Vendsyssel. – Det er muligt, at det øvrige personale kommer til at opleve mindre serviceforringelser i forbindelse med omstillingen, men tingene vil finde deres naturlige leje så hurtigt, det kan lade sig gøre, og køkkenet kommer stærkt igen, siger Inger Vaskjær. Tror ikke på rotationIndtil videre er der bare ingen vej tilbage. Køkkenet skal spare, men cheføkonomaen satser på, at have en god arbejdsplads i Frederikshavn.– Jeg håber på, at der bliver ved med at være en produktion af mad i Frederikshavn, og at der vil være et godt arbejdsmiljø og en god service som i dag, siger Inger Vaskjær. Cheføkonomaen arbejder på en plan om, at personalet i Frederikshavn skal arbejde i rotation, så de kan skifte mellem at arbejde der og i køkkenet i Hjørring. Personalet i Frederikshavn vil se rotationsordningen, før de tror på den. – Jeg tror ikke på, at der kommer en rotationsordning. Vi har så umenneskeligt travlt, at ingen af vores kolleger vil arbejde her. Vi kan ikke holde til det ret længe, vi har jo også vores familier, som vi gerne vil se noget til, siger Pia Jensen. | Artiklen er en del af flere temaer: Udlicitering Artikler i Køkkenliv: Ny start til Ikast-Brande Sejr blev til udbud Eksperterne tog fejl Flere artikler i temaet Netnyt: Kvinder halter bagefter mænd Lederen er for dårlig til at tage hånd om stress Korte og overfladiske Flere netnyt i temaet Strukturreform Artikler i Køkkenliv: Fusion gav flere job Fagligheden fordufter Leder for helheden Flere artikler i temaet Netnyt: Næstformandens opgaver Offentlige ledere uddanner sig til det nye Danmark Ikke fokus på maden Flere netnyt i temaet |









