Leder for helheden

---

Fra plejehjemskøkkenet på Højbo i Arnborg til kostfaglig leder i den nye store Herning Kommune. Ulla Møller Christensen ville nok ikke have vovet det spring uden et fagligt mellemspil som formand for Kost & Ernæringsforbundets kreds 11.
Alligevel stilede hun endnu højere, men det vender vi tilbage til.
Lige nu sidder Ulla Møller Christensen på sit nye kontor på Aktivcentret i Herning og fortæller om sine overvejelser og forventninger til den nye lederstilling.
– Jeg syntes, at tiden var kommet til at skifte arbejde. Jeg fyldte 50 sidste år, så det var nu, hvis det skulle være realistisk. De fem år, jeg har været kredsformand, har givet mig megen personlig udvikling. Jeg fik lyst til at komme videre og gik i gang med en diplomuddannelse i ledelse, som jeg nu er halvvejs igennem, fortæller hun.

Rationalisering i ét hug

Uden for døren høres den velkendte lyd af stålgrej og energiske stemmer. Aktivcentrets storkøkken bliver et af to primære produktionssteder i Herning Kommune, og det er her, al mad til hjemmeboende skal fremstilles.
Ulla Møller Christensen er blandt andet chef for denne del. Hendes stilling som kostfaglig leder er en stabsfunktion lige under den øverste ansvarlige, som er kostchefen. Der er desuden to sektionschefer i ledelsen.
– Vi mærker, at Herning har været bagefter den generelle udvikling i kommunerne hen imod øget centralisering. Nu bliver der i ét hug gennemført en struktur med ganske få ledere. Det betyder, at man lokalt i enhederne mister opgaver og kompetencer, forudser Ulla Møller Christensen.
Aktivcentret skal som nævnt lave al mad til hjemmeboende, mens Birketoften i Aulum skal producere mad i bulk til centrene. Herudover vil Herning Kommune bevare tre af de 17 plejecenterkøkkener som egentlige produktionskøkkener, fordi effektiviteten er høj her, mens resten af køkkenerne gøres til medproducerende køkkener eller modtagekøkkener, afhængig af mulighederne på det enkelte sted.
– Hvordan den overordnede struktur skal være, har vi ikke rigtigt haft nogen indflydelse på. Men der er mange velfungerende køkkener rundt om i kommunen, som forhåbentlig ikke ender som de rene spøgelseskøkkener. Jeg anser det for vigtigt, at vi beholder ernæringsassistenter ude i enhederne, så vi kan opretholde og videreudvikle den kvalitet, vi skal overleve på, siger hun.
Forude venter en konfrontation med de forhenværende kolleger, og den er Ulla Møller Christensen spændt på.

Arbejdsmiljøet skal være i orden

– Vi skal have samtaler med samtlige økonomaer og køkken- og ernæringsassistenter. Vi skal have at vide, hvordan de hver især ser sig selv i den nye organisation, og vi skal fra ledelsens side naturligvis give vores bud på, hvad der er realistisk.
I øjeblikket er der 120 heltidsstillinger, og politikerne forventer, at opgaven kan udføres af færre hænder end nu. Hvis blot vi får lov at gennemføre rationaliseringen over en toårig periode, vil det være muligt at løse problemet ved naturlig afgang. Gennemsnitsalderen er høj, konstaterer Ulla Møller Christensen.
Her taler både lederen og den afgående kredsformand.
– Selv om vi går i retning af at blive store madfabrikker, skal arbejdsmiljøet være i orden. Når omvæltningerne er kommet på plads, skal det være sådan, at det man hører ude omkring er, at Madservice Herning er en god arbejdsplads. Det kræver diplomati fra min side at sikre, at alle får opfyldt deres ønsker og forventninger, og vi samtidig får en effektiv organisation. Det er et spørgsmål om at bevare og udbygge den tillid, jeg har nydt som kredsformand og medarbejder. Jeg er ikke bange for at gå ind i den proces, men det ville være rart, hvis der var flere tillidsrepræsentanter at samarbejde med, konstaterer Ulla Møller Christensen.

Færre tillidsrepræsentanter

Kost- & Ernæringforbundet er bekymret for, at større strukturer i de nye kommuner giver færre ledere og færre tillidsrepræsentanter til at sikre den decentrale indflydelse. I Herning er problemet paradoksalt nok, at man ikke kan få valgt det minimum af tillidsrepræsentanter, man har ret til. Lisa Mortensen, tidligere kredsformand, har modtaget valg, men ud over hende, er det mulighed for at vælge yderligere to tr’er.
– Jeg opfordrer virkelig til, at nogen stiller op, så vi kan få tre tillidsrepræsentanter. Selv om hun er den eneste, er det lykkedes os at få Lisa godkendt som fællestillidsrepræsentant, så hun har mulighed for at sidde med i dialogforum og hoved-MED-udvalg. Hun har været en stor støtte for mig her i startfasen, men hun kender af gode grunde ikke alle sine kolleger. Det kan blive svært at bevare følingen med, hvad der rører sig rundt omkring, hvis vi ikke får valgt flere, siger Ulla Møller Christensen.

Kunne ikke blive kostchef

Ledelsesmæssigt fungerer strukturen derimod bedre, mener Ulla Møller Christensen.
Der er udpeget koordinatorer til at sikre den daglige drift i de enkelte enheder. De fungerer som forbindelsesled mellem ledergruppen og personalet, brugerne og de pårørende.
Samarbejdet mellem kostchefen, den kostfaglige leder og de to sektionschefer fungerer ifølge Ulla Møller Christensen foreløbig fint. Også selv om hun selv oprindelig gik efter topposten som kostchef. Den stilling endte med at blive besat af den daværende plejehjemsleder Berit Henriksen.
– Jeg kunne ikke søge stillingen, fordi kommunen på forhånd havde bestemt, at den skulle besættes internt. Min arbejdsplads var ejet af Danske Diakonhjem og derfor ikke en del af ’familien’. Måske som konsekvens af, at den kostchef, man valgte, ikke er kostfagligt uddannet, blev det besluttet, at der også skulle være en kostfaglig leder, og at denne stilling skulle opslås eksternt, fortæller Ulla Møller Christensen.
Og der er ingen hard feelings hos hende.
– Jeg vidste på forhånd, at Berit er en god leder, og at hun tillige har erfaring med privat virksomhed. Nu er det hende der står i forreste linje og tager slagsmålene med politikere og presse, og det misunder jeg hende ikke. Desuden har vi hele tiden de private firmaer til at puste os i nakken. Madservice Herning er en kommunal virksomhed, der ikke kan byde på eksterne opgaver. Vi skal i tvungent udbud og vænne os til at dokumentere pris og kvalitet.

Nu må vi vågne op

Misunder du de private eller offentligt/private virksomheder deres frihed?
– Jeg vil da gerne rokke ved, at der er opgaver, vi ikke kan byde på. Og jeg vil gerne kunne tilbyde medarbejderne en aflønning med overskudsdeling til afløsning for ny løn, som er tæt på at have spillet fallit. Men skal det lykkes, må vi altså vågne op her i Herning. Fra at betragte os selv som ansat i et omsorgsfag, må vi blive bedre til at markedsføre os selv. Vi skal turde love, at vi kan påtage os en ekstra opgave, og så bagefter gå hjem og bevise, at vi magter det. Ikke omvendt.
Ulla Møller Christensen lægger hånden ovenpå KTO-pjecen ’Ledere der lykkes’ og Kost & Ernæringsforbundets ’Bud på god ledelse’. Begge har fået fast plads på skrivebordet.
– Selvledelse og teams er vejen frem, og vi arbejder med det. Min opgave er at få hver enkelt til at se sig selv som del af den store organisation. Så der både bliver plads til dem, der er elsker produktionsstyring og pc’en og dem, der først og fremmest vil lave mad.