Personalet spiser patienternes mad

---

På Bispebjerg Hospital i København er det lykkedes at begrænse madspildet med 12 ton om året ved at sætte fokus på en række områder fra køkkenspild til overbestilling (se side 9). I den sammenhæng har Charlotte Seeger, der tidligere var kostkonsulent på projektet, udtalt til Nyhedsinformation, at én af grundene til, at det er lykkedes at begrænse spildet er, at der i forbindelse med projektet også blev taget fat i det faktum, at personalet spiser med af patienternes mad.
– Vi var nødt til at tage fat i et tabu, nemlig at personalet spiser af maden, fortæller Charlotte Seeger til Nyhedsinformation.
– Vi mødte hos mange den attitude, at patienternes mad er personalets frynsegode. Det var et meget ømfindtligt område, at bevæge sig ind på, men det var vi nødt til. Vi talte lige ud af posen og fik en åben dialog med langt de fleste afdelinger om sagen, siger hun.
– Det er jo skatteborgerne, der betaler, og når personalet spiser maden, er der ganske enkelt færre penge at gøre godt med i forhold til patienterne.
Erfaringerne fra Bispebjerg vakte Køkkenlivs interesse for, om ‘madfryns’ er et problem også på andre hospitaler. Vi begav os derfor ud i en rundringning til 10 hospitaler med spørgsmålet: Nogle steder spiser personalet af patienternes mad. Det gælder måske også her hos jer. Det er et følsomt emne. Er det noget I ved noget om, taler om eller har en holdning til i jeres køkken?

Grethe Krarup

Souschef i Sygehus Vendsyssel, som omfatter sygehusene i Hjørring, Frederikshavn og Skagen:
– Jeg tror nok, at man generelt ved, at det sker, men ikke hvor meget, svarer Grethe Krarup.
– Fra min tid på det, som før hed Frederikshavn Sygehus, så jeg det selv ske på afdelingerne og kontaktede nogle direktører i ledelsen. Der blev så sendt brev rundt om, at det ikke var tilladt for personalet af spise af patienternes mad, og det hjalp – i en periode.
Men det er noget, der skal følges op på. Også fordi det jo trækker på køkkenets ressourcer, tilføjer hun.

Lone Fløe

Ledende økonoma, Køkkenet Åkanden
– Vi laver mad til personalet, svarer Lone Fløe. De går i a la carte køkkenet og køber maden ligesom pårørende og andre gæster.
I øvrigt ligger vores a la carte køkkener på selve afdelingen, derfor er der ingen transporttid fra køkken til afdeling. Maden er desuden tilgængelig 24 timer i døgnet, så der er ikke behov for at bestille ekstra mad, tilføjer hun.
–Jeg er helt sikker på at a la carte maden har gjort op med, at der bestilles ekstra mad – som personalet så spiser, hvis ikke patienterne har brug for den.
Da vi kom over i køkkenerne på afdelingerne, så vi mange gamle vaner, som skulle aflæres og ændres!
Ringkøbing Amt havde i 2006 en indtægt svarende til ca. 450.000 kroner fra salg af mad i a la carte køkkenerne på Tarm, Lemvig og Ringkøbing sygehuse.

Birgitte Johannesen

Ledende økonoma, Himmerlands Sygehus, Hobro-Terndrup
– Vi har haft en chefsygeplejerske, som gjorde det helt klart, at her ‘var man ikke på kost og logi!’ Det er vist, hvad der er at sige om det … Det her sted er jo fuldstændig lige som alle andre steder, svarer Birgitte Johannesen. Men tilføjer:
– Jeg er sikker på, at det foregår. Men jeg ved ikke om det er et stort problem, ligesom jeg heller ikke ved det modsatte! Det er jo ikke noget, man skilter med. Vi har da en sjælden gang oplevet, at der er noget, vi ikke helt kan få til at passe. Men vi har jo alt for travlt til at lede efter bortløbne frikadeller!
Er det noget I kunne tænke jer at tage op?
– Ja, hvis der kunne komme et landsdækkende fokus på problemet, fordi man gerne ville undersøge det. Så er vi med på det. Det ville samtidig gøre det legalt, at tage emnet op til debat f.eks. i en ledergruppe i huset, foreslår hun.
Ellers vil jeg indrømme, at jeg er blevet for gammel i gårde til, at tage kampen op. Jeg tror heller ikke det ændrer noget …
– I øvrigt, tilføjer hun, har det ikke noget med uddannelse eller rang at gøre, eller om man kommer indefra eller udefra. Alle kan finde på at snuppe et par frikadeller fra madvognen.

Birgitte Lund

Cheføkonoma på Odense Universitetshospital
– Reglen her er, ligesom alle andre steder, at man ikke må spise af maden!
Men på grund af systemet med ‘intern afregning’ så er jeg jo i princippet helt ligeglad. Det kommer ikke til at belaste mit budget i køkkenet!
Selvfølgelig kommer det til at belaste hospitalets budget, og jeg er jo også forpligtet til at råbe vagt i gevær, hvis noget pludselig ændrer sig eller ser helt forkert ud, tilføjer Birgitte Lund.
– Vores afdelinger skal taste ind, hvor mange patienter, de bestiller mad til, inden de bestiller. Og for nogle år siden var jeg inde og tjekke, om det antal de taster ind svarede til antallet af indlagte patienter. Og det stemte meget godt.
Afdelingerne bestiller ikke antal portioner. De bestiller den mængde mad, de vurderer, de har brug for til deres patienter. Så jeg kan ikke holde bestillingen op mod konkrete tal, men blot se, om det samlet set ser rimeligt ud i forhold til antal patienter.
– Selvfølgelig ryger der noget til personalet. Men jeg tror ikke, det er i et voldsomt omfang

Anette Berg Carlsen

Driftschef for Det Sunde Køkken, som omfatter 12 sygehuse i Region Sjælland:
– Vi har registreret bestillinger og sammenlignet dem med aktiviteten siden begyndelsen af 1990’erne på nogle af sygehusene i det tidligere Vestsjællands Amt. Det viser tydeligt, at der gennem årene har været en betydelig overbestilling af mad. Derfor blev det sidste år i Sygehus Vestsjælland besluttet at lægge kostbudgettet ud til afdelingerne – og med en samlet reduktion på knap to millioner kroner – for at give dem et incitament til at mindske madspildet eller overbestillingen. Så må vi se, om det gør en forskel, siger Annette Berg Carlsen..

Pernille Nørbak

Cheføkonoma på Aalborg Sygehus:
– Ja, vi har talt om det i forbindelse med, at vi laver opgørelser over, hvor meget mad, afdelingerne bestiller i forhold til antal normerede sengepladser. Chefsygeplejersken spurgte mig direkte forleden dag: “Spiser personalet af maden?” Min fornemmelse er, at ja – nogle gør det. Jeg ved ikke hvor meget, og jeg mener ikke, at det er køkkenets opgave at gå rundt med løftede pegefingre eller være politibetjent over for afdelingerne. Der skal en holdningsændring til hos personalet, og der er ikke taget en konkret beslutning om, hvordan det skal gribes an, siger Pernille Nørbak.
Hun fortæller, at køkkenet i 2007 efter aftale med sygehusledelsen sætter fokus på at begrænse merproduktionen af mad. Det sker i sammenhæng med den generelle sparerunde, der har været på sygehuset.
– Vi laver en opgørelse pr. kvartal, og de afdelinger, der rekvirerer for meget (20 procent eller mere, red.), skal betale. For nogle år tilbage gjorde vi det samme. Første gang, fik vi en del penge i kassen. Sidste gang kom der ikke en krone ind, så afdelingerne havde forstået budskabet.
– Sygehusledelsen har samtidig sendt et brev rundt til alle afdelingsledelser om, at maden er beregnet til patienterne. For at afdelingerne skal få en forståelse af, at det er vigtigt kun at bestille det mad, der er behov for, bruger vores kostkonsulenter desuden en del tid på dialog med afdelingerne om det.
For os handler det om de ressourcer, vi har i køkkenet. Så i stedet for altid at råbe op om, at vi mangler ressourcer til at lave den mad, der efterspørges, er det bedre at vi dokumenterer, at der bestilles for meget, og får ændret bestillingsmønstre mv., så vi kan bruge vores ressourcer bedst mulig, siger Pernille Nørbak.

Michael Allerup

Køkkenchef på Herlev Hospital:
– Det har jeg ingen forudsætninger for at udtale mig om. Jeg er i køkkenet, ikke på afdelingerne, så det er ikke mit område. Men det er ikke noget, vi har talt om i køkkenet. Afdelingerne betaler for den mad, de bestiller hos os, så det er i princippet deres eget ansvar. Men det er meldt klart ud fra hospitalsledelsen, at personalet ikke må spise patienternes mad, siger Michael Allerup og tilføjer:
– Vi er oppe og tale med afdelingerne hvert halve år om deres bestillingsmønster – hvor mange patienter de har indlagt, og hvor meget mad de bestiller, Så hvis vi for eksempel kan se, at en afdeling bestiller mange kartofler, spørger vi ind til det, og der er som regel en god forklaring. Og vi kan se, at der ikke kommer ret meget mad retur i madvognene, siger Michael Allerup.

Mette Drøhse

Køkkenchef, Sygehus Fyn:
– Vi har indført et nyt koncept, hvor vi går ud fra køkkenet hver dag og arbejder på afdelingerne i cafekøkkenerne og således ser, hvad der foregår. Patienterne skal til hvert måltid enten udfylde et bakkekort på, hvad de ønsker at spise, eller gå til cafeen og vælge deres mad. Så man kan sige, at på den måde er det begrænset, hvad personalet kan spise af patienternes mad. Det er en sidegevinst ved konceptet, men det er ikke derfor, vi har indført det, svarer Mette Drøhse.
– Men jeg er ikke i tvivl om, at personalet tidligere har spist af maden – alene når jeg ser på, hvor meget smørrebrød vi sendte ud på afdelingerne. Og det er også noget, vi har talt om i køkkenet. Vi har ikke intern afregning og får efter en sparerunde i Fyns Amt kun budget til mad til patienter. Jeg er ikke i tvivl om, at nogle har opfattet det som et personalegode, at de kunne spise af maden. Derfor mener jeg også, det handler om en holdningsbearbejdelse hos personalet, siger Mette Drøhse.