Hent PDF [1 Mb]
De første professionsbachelorer er godt i gang på arbejdsmarkedet. Synliggørelse er alfa og omega, hvis den nye titel skal bide sig fast.
Der skal sparkes døre ind!Man skal have fantasi og selv være med til at skabe sit job. Der er meget få stillingsopslag, hvor man direkte søger en professionsbachelor i ernæring og sundhed. Så vi opfordrer de studerende til at kigge på, hvilke kompetencer, der efterspørges i stedet for at kigge efter pb-titlen, siger Anne Marie Marcussen. Hun er lektor og studievejleder på Suhrs Seminarium, der indtil videre har dimitteret omkring 600 professionsbachelorer. På Jysk CVU er uddannelseschef Karen Søndergaard enig i, at de nyuddannede er nødt til at stikke næsen frem. – De skal være langt mere opsøgende end sygeplejersker og lærere, som alle jo kender – og som der er stor mangel på. Professionsbachelorerne skal sparke døre ind og pege på, hvad de kan. Og den del arbejder vi med i hele uddannelsen og i praktikken, forklarer hun. Godt i gang – på trods af titlenMen hvordan går det rent faktisk i mødet med arbejdsmarkedet for professionsbachelorerne? Ganske udmærket, er opfattelsen på begge uddannelsessteder, der dog kun følger egne studerende og derfor ikke har et samlet overblik over situationen.– Jeg tror, de færreste står uden job. De fleste har relevant arbejde efter et år. Men selvfølgelig er der nogle, der tager jobs, hvor de er overkvalificerede – og som derfor skal være opmærksomme på at komme videre – eller finde en niche i den organisation, de er i, hvor de kan få en ordentlig løn, der svarer til deres uddannelsesniveau, siger Anne Marie Marcussen. På JCVU er opfattelsen den samme. Ud af cirka 100 uddannede fra skolen er kun seks for øjeblikket arbejdssøgende. En af udfordringerne for de nyuddannede er selve titlen, som de bærer med sig. ‘Professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse’ er hverken den mest mundrette titel eller det klareste udtryk for, hvad man tilbyde på arbejdsmarkedet – og derfor har både uddannelsessteder og studerende da også tidligere ønsket sig et andet navn. Undervisningsministeriet gav imidlertid den tilbagemelding, at der ikke var andet at gøre end at vænne sig til den første del – professionsbachelor i ernæring og sundhed – og så måske i sin præsentation udmønte specialevalget i en mere jordnær forklaring af kompetencerne. – Jamen, folk kender jo ikke området. De ved ikke, hvad titlen dækker over. Men jeg synes, det bedres. Og sådan er det bare på arbejdsmarkedet i dag. Der er da også mange uddannelser, jeg ikke kender noget til, konstaterer Anne Marie Marcussen uden den store frustration. Karen Søndergaard fra JCVU er også fortrøstningsfuld. – Nu holder vi fast i titlen, og så hjælper det, når den bliver mere kendt. Og som uddannelsessted er vi også opmærksomme på profilering. Vi reagerer i medierne, når vi ser fejl og prøver at gøre uddannelsesinstitutionen og dermed uddannelsen synlig. Stik næsen frem!Det største arbejde ligger dog hos professionsbachelorerne selv. I en tid med fokus på sundhed og mange kostrelaterede sygdomme er der brug for dem – hvis de forstår at gøre opmærksom på sig selv i konkurrencen med mange andre faggrupper. Både faggrupper med kortere og med længere uddannelser.– De skal stå fast på, at de har en mellemlang, videregående uddannelse. Og synlighed er enormt vigtigt. Derfor opfordrer jeg også til, at de fortæller hinanden om relevante stillingsopslag. Hvis der pludselig er ti professionsbachelorer i en ansøgningsbunke, så er det altså noget, man bemærker. Og hvis bare to så kommer til samtale, og én får jobbet, ja så er det til at få øje på, fastslår Anne Marie Marcussen. Professionsbachelorer i køkkenerneSpecialet Cateringledelse giver mulighed for fordybelse inden for mad og måltidproduktion samt ledelse i privat og offentlig regi – og flere steder er der begyndt at dukke professionsbachelorer op i de offentlige køkkener.Hvordan bliver de modtaget? Karen Søndergaard fra JCVU giver et forsigtigt bud: – Jamen min fornemmelse er da lidt, at hvis de kommer med en baggrund, hvor de ikke kan noget med mad, så skal de nok få det at vide! Men det må vi altså give køb på i uddannelsen, hvor de skal nå så meget andet. De er stærke teoretisk og kan formulere sig. Og jeg tror også, at der vil opstå en accept af, at de kan nogle andre ting ude på arbejdspladserne. Anne Marie Marcussen kender også arbejdspladsernes forbehold. – Generelt er det mit indtryk, at de bliver godt modtaget. Der er nogen, der siger, at de har for lidt praksis. Men se på, hvad de så kan i stedet for! De er jo uddannet til at varetage ledelse og projektledelse af specielle opgaver i køkkenerne, siger hun. Er der brug for de mange professionsbachelorer?Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde i februar 2006 en undersøgelse, der dels kiggede på arbejdsmarkedssituationen for de senest uddannede økonomaer, diætister og ernærings- og husholdningsøkonomer, dels prøvede at skue ind i fremtiden for de mange nye professionsbachelorer.Undersøgelsen udpegede tendenser, der klart tyder på et voksende arbejdsmarked for professionsbachelorer med forskellige specialer. Men der blev også gjort opmærksom på forhold, der virker den modsatte vej. Positive tendenser:
|
