Prisstigninger må ikke koste sundheden

Stigende priser på fødevarer presser de offentlige køkkener. Og det er nu, lederne skal fortælle politikerne, hvilke konsekvenser det kan få for brugernes sundhed, hvis madbudgetterne ikke følger med prisstigningerne, mener chefkonsulent.

Kost, ernæring & sundhed 4 · 2008 | tekst: tina juul rasmussen

Måske er tiden inde, hvor de offentlige køkkener skal slå politikerne i hovedet med et bundt porrer eller kaste – dyre – tomater efter dem.
Fødevarerne koster stadig mere, og det mærker de offentlige køkkener også. Det viser en rundspørge, Køkkenliv har foretaget i fire storkøkkener.
Og stigende priser betyder alt andet lige højere udgifter. Især er priserne på mejeriprodukter, brød og grønt steget.’ Op til 20 procent’, fortæller køkkenchef på Herlev Hospital, Michael Allerup-Nielsen.
I gennemsnit er fødevarerne blevet syv procent dyrere i 2007, fortæller chefkonsulent i Landbrugsrådet, Klaus Jørgensen.
– Det vil kunne mærkes på den offentlige kostforplejning. Så det må vi da håbe, at kommuner og regioner har indregnet i deres budgetter. Vi har også erfaret, at der ligger et pres eller ønske om, at den offentlige mad i højere grad skal være økologisk. Det gør den endnu dyrere, siger han.

Risikerer at få ud over sundhed

Som Klaus Jørgensen ser det, kan prisstigningerne afføde to scenarier:
Enten vil brugerbetalingen blive højere, eller – hvis politikerne ikke ønsker det – vil der ske en rationalisering af driften. Det betyder endnu større offentlige køkkener, mere industrielt fremstillet mad og øget brug af billigere råvaresammensætninger – f.eks. mindre frugt og grønt.
Og selvom mange ansatte i de offentlige køkkener mener, at der ikke er mere at give af i form af nedskæringer, mere effektiv drift eller billigere indkøb, så er tiden inde, til at finde de mere folkelige argumenter frem.
– Jeg kan godt se, at det lægger pres på en økonoma eller køkkenleder, at hun må finde andre løsninger og være endnu mere kreativ, måske ved at lave mindre portioner, hvis der ikke kommer flere penge til området, siger Klaus Jørgensen. Men det er her, de folkelige argumenter kommer ind i billedet. Dem vil politikerne vil lytte til, mener han.
– Køkkenerne skal slå på konsekvensen for brugerne – at madkvaliteten risikerer at blive forringet, eller at det kan gå ud over sundhed og ernæring, hvis man sparer på frugt og grønt. Det er jo ikke helt i tråd med de budskaber om sundhed, vi normalt hører, siger Klaus Jørgensen.

Landbrugsrådet er en privat interesseorganisation for fødevareerhvervet, herunder landbruget og store fødevarevirksomheder som blandt andet Arla.

Derfor er fødevarerne blevet dyrere

Prisstigningerne på fødevarer skyldes primært en række internationale forhold:
I både Asien og Østeuropa spiser befolkningen mere mad, blandt andet fordi deres velstand er vokset. Derfor er der brug for flere fødevarer på verdensplan, men produktionen er ikke steget tilsvarende. Nogle steder har der endda været tørke i 2007, så der er høstet færre afgrøder. Og i især USA er man begyndt at bruge mad – særligt majs – som biobrændsel på grund af de høje oliepriser. Det er alt sammen med til at presse priserne på fødevarer i vejret på verdensmarkedet. En udvikling, vi kan forvente, fortsætter de kommende år, vurderer mange eksperter.

En tomat: tre kroner

Seks tomater i Netto og Rema 1000 er steget med 50 procent fra juni 2007 til januar 2008. Det viser et pristjek i Politiken. I juni sidste år kostede en bakke med seks tomater 12 kroner, i januar var prisen 18 kr. En pakke skivet rugbrød var steget med 58 procent i Rema 1000 i samme periode. På en klar førsteplads kommer dog mel med prisstigninger mellem 67-89 procent i de discountbutikker, hvor Politiken havde svunget indkøbskurven i januar.
Siden da er prisstigningerne undersøgt af Konkurrencestyrelsen, ud fra en formodning om, at de ikke alene kan forklares med dyrere råvarer.
– Især brød og korn er gået helt til grænsen. Det virker usandsynligt, at et rugbrød hos bageren skal stige fra 22 til 30 kroner, da mel udgør en forholdsvis lille del af den samlede omkostning, siger chefkonsulent i Landbrugsrådet, Klaus Jørgensen.
Hensigten var at undersøge, om nogle i detailleddet har presset priserne unødigt i vejret.
– Når man ser på, at producenterne af frugt og grønt har fået to procent mere for varerne, mens frugt og grønt er steget med 16-17 procent i butikkerne, så er der i hvert fald nogen, som har fået en større avance, siger han.
Konkurrencestyrelses undersøgelse afslørede imidlertid ikke ulovlige kartelaftaler i detailledet. Styrelsen mener dog, at konkurrencen på fødevareområdet er ‘usund’, fordi virksomhederne kender hinandens prisniveauer ualmindeligt godt og måske afstemmer priserne og prisstigningerne efter hinanden. Styrelsen er derfor i gang med en større kortlægning, som forventes klar til juni.

www.ks.dk