Mere mad på de gamles bord

---

Hvis der er problemer med underernæring, så er det nok i hjemmeplejen. Sådan tænkte de i Hjørring. Men besluttede alligevel at undersøge sagen. Og helt overraskende viste en ernæringsscreening af ældre på to af kommunens plejecentre, at det også står galt til i Hjørring. Undersøgelsen viser, at mindst 44 procent af de ældre har et BMI under 24. Og det betyder, at de er undervægtige.

Undervægt og underernæring følges ad

Undervægt følges ofte ad underernæring. Og ser man bredere på de ældres ernæringstilstand, end BMI lægger op til, viser screeningen da også at 65 procent af de ældre er i ’dårlig ernæringstilstand eller i risiko for at komme det’.
Jo mindre mad, de ældre spiser, jo større er risikoen. Det er nemlig vanskeligt at få dækket sit behov for alle næringsstoffer gennem en meget lille mængde mad.
Det er derfor tankevækkende, at beboerne på de undersøgte ældrecentre kun spiser frugt eller grønt en gang om dagen, skriver kostenheden. Grøntsager får de til det varme måltid. Men frugt skal de selv sørge for at tage fra frugtskålen eller købe selv. De, der får frugt og grønt mere end to gange dagligt, har en bedre ernæringstilstand end de, der ikke gør, viser screeningen.
Der er også en sammenhæng mellem ernæringstilstanden og mængden af væske. De, der var i ’god ernæringstilstand’, var mere tilbøjelige til at drikke mere end fem glas væske om dagen.
Alle i undersøgelsen får tilbudt tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Spiser man dem, vil man få dækket sit energibehov. Men det gør de færreste tilsyneladende.
Problemet er, at appetitten er ringe hos mange ældre, skriver kostenheden.
Det får mange til at tabe sig, og det går ud over livskvaliteten.

Appetit hos ældre

I forbindelse med screeningen har kostenheden derfor spurgt de ældre, hvad de synes om spisemiljøet.
Der er ingen tvivl om, at det er betydningsfuldt, at maden bliver tilberedt på stedet. Beboerne på Lundgården, hvor det er tilfældet, giver udtryk for, at ’køkkenet er en del af deres hjem’, skriver kostenheden. Det fremgår dog ikke af rapporten, om det konkret får dem til at spise mere.
Stort set alle ældre i undersøgelsen giver desuden udtryk for, at det er rart, når plejepersonalet sidder med ved bordet. Det giver mere liv. Allerhelst skal de spise med af maden.

En fremtid med screening

På baggrund af screeningens resultater foreslår kostenheden, at der sættes langt mere fokus på de ældres ernæring. De skal vejes regelmæssigt, og der skal holdes øje med, hvor meget mad og væske de får.
Principperne fra HVEM-skemaet, der er brugt ved screeningen, skal gentages jævnligt, så man opdager, hvis ældre er i risiko for at blive underernærede, og kan gribe ind tidligt.
Såvel plejepersonalet som køkkenpersonalet skal undervises i ’mad til ældre’, foreslår kostenheden, der også lægger vægt på, at der udarbejdes en kostpolitik, som fastlægger rammerne og ansvaret for ernæringsplejen.