Der er nok at se til i regionerne

---

Et år. Så lang tid har den nye struktur i forbundet eksisteret. Og så lang tid har de fem regionsformænd haft til at afkode de udfordringer, der ligger i et job, som kræver kontakt til mange samt en parathed til at lytte og løse problemer for både arbejdspladser og medlemmer.
Noget af det, der har fyldt i formændenes kalender er de kommunale forandringer og kontakten til lokale uddannelsesinstitutioner, der kæmper for at skaffe elever til ernæringsassistentuddannelserne. Det samme gælder initiativer, skal synliggøre forbundet overfor virksomheder og samarbejdspartnere i regionen. Og formændene er enige om, at det er opgaver, der også fremover vil kræve nye initiativer.
Og så har der selvfølgelig ligget massevis af udfordringer i at tackle den langvarige konflikt.

Jette Nielsen

Formand i Region Midt
Hvad er lykkedes godt – og hvad er stadig en udfordring?
Jeg ved ikke, om alt det, jeg har gang i, lykkes. Når jeg ikke får nogle tilbagemeldinger fra medlemmerne, kan jeg jo ikke vide, om retningen er den rigtige. Men som ordsproget siger: intet nyt er godt nyt. Så jeg kan jo vælge at tolke, at de mener, jeg gør det rigtige. Ellers håber jeg, de kommer ud af køkkenerne og siger til. Hvad er medlemmerne i din region mest optagede af?
Lige nu er det konflikten, som ingen regnede med ville vare så mange dage. De strejkende er frustrerede over, at de ikke får kollegernes opbakning. De ved ikke, hvordan de skal få dem ud af køkkenerne og deltage i aktionerne.
Ellers er året gået med at finde den nye struktur i de nye kommuner og forholde sig til et udbud på maden og byde ind på opgaverne – så de ikke går til en anden udbyder. Hvad ser du fremover som din vigtigste opgave i regionen?
Det vigtigste er at samle regionen, og at få ‘Den gode hverdagsmad’ sat på dagsorden også hos politikkerne, så vi kan løfte denne opgave i flok. Hvad er det bedste – og det sværeste – ved at være formand?
Det bedste er, at vi ikke ved, hvad dagen byder af opgaver, ikke to dage er ens.
Det er lykken, når tingene lykkes for regionen, når vores medarbejdere har budt på en opgave, og de vinder – ja, så er jeg glad på alle medlemmernes vegne i kommunerne og regionen.
Der er ingen opgaver der er svære. Det kan godt være, at man ikke får det resultat, man ønskede sig, men så må man bare op på hesten igen. På den måde bliver man stærkere.

Rikke Christensen

Formand i Region Sjælland Hvad er lykkedes godt – og hvad er stadig en udfordring?
En af mine store udfordringer var at overbevise medlemmerne om, at til trods for, at vi er en stor region, er det muligt at være både nærværende og synlig. Jeg har forsøgt at møde så mange som muligt – ved at deltage i stormøder for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, i arrangementer relateret til forbundet og ved at tage på virksomhedsbesøg.
Jeg synes, at det er lykkedes godt med kontakten. Rigtig mange – også ledere – har efterfølgende henvendt sig: i frustration over rekrutteringsproblemer, med kursusønsker samt spørgsmål om arbejdsrelaterede ting, som man lige skal have afklaret. Hvad er medlemmerne mest optaget af?
Kommunalreformen giver stadig store frustrationer. I mange kommuner er man ikke færdig med strukturen på køkkenområdet. Dette fylder meget i medlemmernes dagligdag, men selv om frustrationerne er store, deltager medlemmerne med stor interesse i de projekter, der er i gang rundt omkring. Hvad ser du fremover som den vigtigste opgave i regionen?
Der er masser af udfordringer, som jeg slet ikke har fået taget hul på. Et af de vigtigste områder er at opfange medlemmernes signaler og være med til at skabe fællesskab og lave arrangementer, som i sidste ende, forhåbentlig vil give flere i køkkenerne lyst til at blive en del af dette fællesskab.
En anden vigtig opgave er samarbejdet i Sundhedskartellet Region Sjælland. Det var ved at lykkes med en møderække, men så kom der lige en konflikt på tværs. Hvad er det bedste – og det sværeste – ved at være regionsformand?
For mig er en rigtig god dag, en dag, hvor jeg har været på virksomhedsbesøg, skolebesøg eller på anden måde haft mulighed for at møde medlemmer eller kommende medlemmer. Og en dag, hvor jeg har hjulpet et medlem eller en arbejdsplads med at løse et problem.
Konflikten har været en af de største udfordringer for mig her i det første år som regionsformand. Det er Vordingborg og Guldborgsund, der er udtaget – halvdelen af køkkenerne har ikke en tillidrepræsentant, det gør nok tingene lidt mere komplicerede.

Ulla Rosenfeldt

Formand i Region Syd
Hvad er lykkedes godt – og hvad er stadig en udfordring?
Det er en stor udfordring at få medlemmerne i tale, det er svært at finde frem til, hvordan og hvornår det er bedst at tage kontakt til dem.
Det er ofte tilfældigt, at jeg får de oplysninger, der har afgørende betydning for om noget – et møde eller en ide – bliver en succes og skal gentages, eller om det var uden interesse.
Jeg synes, vi har fået helt godt styr på de tillidsvalgte. Der holdes møder tre steder i regionen hvert kvartal. Selvfølgelig er der nogle, som aldrig møder op – det er også dem, som ringer til København om det, de er utilfreds med – de ringer aldrig til regionsformanden.
Bestyrelsen fungerer godt – vi har ‘kun’ elevudvalg i Region Syd. Hvad er medlemmerne mest optaget af?
Jeg prioriterer samarbejdet med uddannelsesinstitutioner højt, og måske er det derfor, jeg mener mine medlemmer er mest optaget af ‘fremtidens offentlige måltid’. Det lave elevantal – hvem skal lave mad fremover? Og hvordan vi fastholder vi de gode medarbejdere.
Strejken optager også en del af medlemmerne, men nærmest kun dem, der selv er udtaget til strejke. Resten hører og ser vi ikke meget til. Og det virker ikke, som om de følger med i strejkeaktiviteterne. Hvad ser du fremover som den vigtigste opgave i regionen?
En stor og vigtig opgave er at få medlemmerne i tale. Jeg må opprioritere arbejdspladsbesøg – og dog – de har jo så travlt derude! Hvad er det bedste – og det sværeste – ved at være regionsformand?
Det bedste er, at jobbet er lige præcis, som jeg drømte om, da jeg stillede op!
Det er da skønt at være inviteret til f.eks. en praktikværtdag i den sydlige del af regionen, og så er der kendte ansigter alle vegne. Det er også godt at have andre regionsformænd som sparringspartnere, og kommer jeg ‘helt på skideren’, så står der et helt sekretariat plus en formand til rådighed i København.
Det sværeste er, at der jævnligt skal prioriteres mellem forskellige spændende opgaver. Bunkerne på skrivebordet forlades ofte til fordel for medlemmer og andet godtfolk.

Alice Linning

Formand i Region Hovedstaden

Hvad er lykkedes godt – og hvad er stadig en udfordring?
Vi er kommet godt fra start og haft nogle gode arrangementer for en pæn skare af medlemmerne. Her har været fokus på nye tiltag i regionen og smagen af ‘den gode hverdagsmad’.
Jeg har besøgt de fire uddannelsesinstitutionerne i regionen – her er samarbejdet styrket både omkring flere elever, pladser til virksomhedspraktik og efteruddannelse.
Vi har fået sat en kostfaglig- og sundhedspolitisk dagsorden i nogle kommuner og i Region Hovedstaden. Der er et stykke vej endnu til at nå alle kommunerne.
Jeg er startet med at holde medlemsmøder i kommunerne, og det er der stor tilfredshed med. Det arbejde fortsætter i den kommende tid. Hvad er medlemmerne i din region mest optagede af?
Det er en bred vifte af fokuspunkter, idet arbejdet er vidt forskelligt. Sammenlægning af kommunerne, der hvor det er sket, fylder stadigvæk meget.
Omlægninger, sammenlægninger og nye opgaver omkring mad til nye brugergrupper f.eks. vuggestuebørn eller skolebørn. Og så debatten om bygning af nye storkøkkener. Hvad ser du fremover som din vigtigste opgave i regionen?
Jeg går efter at være så velorienteret som muligt om de tiltag, som kommunerne og Region Hovedstaden tager på vores område. Og efter at skabe synlighed omkring den gode hverdagsmad til alle og sikre kostfaglige hænder i produktionen af hverdagsmaden.
Der er desuden behov for at iværksætte projekter og initiativer, så flere kommer i gang med uddannelsen til ernæringsassistent. Og for at skabe netværk og samarbejde på tværs af organisationerne for en fælles sundheds- og kostfaglig dagsorden. Hvad er det bedste – og det sværeste – ved at være formand
Det er spændende og udfordrende at være med til at skabe rammer i vores nye struktur. Og være med til at skabe politisk debat og dialog for at fremme og synliggøre vores fag.
Det er svært at få flere til at tænke strategi og udvikling af vores fag. Det er svært at sikre fælleskabet og få flere til at bakke op.

Marian Aagaard

Formand i Region Nordjylland
Hvad er lykkedes godt – og hvad er stadig en udfordring?
Der har været mange gode oplevelser med medlemmer, kolleger, sekretariat og andre organisationer. Det er svært for mig at sige præcist, om jeg er lykkedes i jobbet. Det må jo være op til medlemmerne at vurdere.
Mine ambitioner var høje, og jeg kan se, at de var for høje. De opgaver jeg havde sat mig som mål, var urealistiske for én person.
Noget af det, som er lykkedes godt, er at få forbedret informationsniveauet og få forbundet gjort synlighed lokalt. Jeg har 150 medlemmer, der er tilmeldt regionens mailliste. Her sender jeg informationer ud om f.eks. kurser, nyheder, strejken mv.
Jeg havde forventet, at jeg havde nået at besøge endnu flere arbejdsplader. Jeg er utrolig glad for at komme ud og høre om medlemmers hverdag, synspunkter og behov. Hvad er medlemmerne i din region mest optagede af?
Lige nu er det logisk nok løn og resultatet af strejken. Men medlemmerne er også meget optaget af, hvad fremtiden byder på på køkkenområdet – også rationaliseringer, privatiseringer mv. Hvad ser du fremover som din vigtigste opgave i regionen?
Jeg skal være der for medlemmerne, når de har brug for det, og være med at synliggøre forbundet. Medlemmer, politikere og embedsmænd skal vide, hvad de kan bruge mig til. Hvad er det bedste – og det sværeste – ved at være formand?
Det bedste er at møde medlemmer, komme i dialog og lytte til deres synspunkter. Det er dejligt at være med til at gøre medlemmerne fagligt stolte og overbevise dem om, at det vi kan er et fag, vi kan være stolte af. Vi skal sammen vise alle, at det er os med den gode hverdagsmad!
Det sværeste ved at være regionsformand er altid at skulle være de ti skridt foran, som jeg gerne vil være. Og medlemmerne gerne vil have, at jeg er.
Summa summarum, jeg er utroligt glad for jobbet! Der er masser af udfordringer, og personligt ser jeg dette første år som ‘prøveår’. Jobbet er begyndt at tage form. Noget har fungeret godt, andet mindre godt. Der er hele tiden noget, der kan gøres bedre.