Hent PDF [746.4 Kb]
Når hospitalspatienter har mulighed for at vælge, hvad de vil spise fra et menukort, så spiser de mere. Det viser en undersøgelse, som to diætister gennemførte på regionshospitalerne i Ringkøbing og Lemvig i forbindelse med deres bachelorprojekt
A la carte virker, patienter spiser mereEt ønske fra køkkenet Åkanden i Tarm og ernæringsenheden på Hospitalsenhed Vest var udgangspunktet for vores bachelorprojekt, som blev færdigt i efteråret 2007. Projektets formål var at undersøge, om a la carte ordningen kunne være vejen frem ved løsningen af den underernæringsproblematik, der opleves hos indlagte patienter på danske sygehuse. Og det ser det ud til ifølge undersøgelsen. Maden blev vejet og måltUndersøgelsen blev foretaget på en neurologisk, en medicinsk og en kirurgisk afdeling, hvor vi registrerede alle patienter, som var indlagt i minimum tre døgn - såvel de velernærede som de underernærede, da formålet alene var at undersøge, om indlagte patienter blev tilstrækkeligt ernæret med a la carte mad.I alt blev der blev registreret data fra 55 patienter – 28 kvinder og 27 mænd og kun 13 var under 50 år. I undersøgelsen valgte vi at anvende veje-målemetoden samt kostregistrering til at afdække det faktiske energi- og proteinindtag. Hos de patienter, der fik serveret alle hovedmåltider og eftermiddagsmåltidet på en bakke fra a la carte køkkenet, kunne vi veje og måle alt, der blev serveret og det, der blev levnet. Men ved de mellemmåltider, der blev serveret formiddag og sen aften fra en bemandet buffetvogn, kunne vi ikke anvende veje-målemetoden. Her valgte vi i stedet kostregistrering af de to måltider. Flere får dækket deres behov for energiResultaterne af undersøgelsen viste, at 76 procent fik dækket 75 procent eller mere af deres energibehov ved a la carte madordningen. Og 40 procent fik dækket deres behov for protein.Resultatet er positivt sammenlignet med resultater fra lignende undersøgelser. Eksempelvis UPS og KIP-projekterne (se referencer), hvor henholdsvis 25 og 47 procent af patienterne fik dækket deres minimumsbehov for energi. En mulig forklaring på det positive resultat kan være a la carte konceptets fleksibilitet, der gør det muligt at tilgodese patienternes individuelle præferencer. Specielt tager a la carte ordningen hensyn til, at patienternes ønsker er forskellige og giver dem større medbestemmelse om, hvad og hvornår de skal spise. Dækningsgraden for protein afviger imidlertid ikke fra andre undersøgelsers. Så også med a la carte er det svært at dække patienternes proteinbehov. En løsning kan være at sætte fokus på mellemmåltiderne og berige hovedmåltiderne med protein, hvis patienternes proteinbehov skal dækkes.
Bacheloropgaven er skrevet af: Klinisk diætist og civiløkonom
 Line Stausgaard Laursen, Ernæringsenheden, Hospitalsenhed Vest.Klinisk diætist og sygeplejerske Linda Nygård Pedersen, Sygeplejeskolen i Vejle og Skejby Sygehus.
Referencer
Sundhedsstyrelsen: Bedre mad til syge, februar 2007, og Medicinske patienters ernæringspleje, marts 2005. Kondrup, J., Johansen, N., Plum LM. et al.: Incidence of nutritional risk and causes of inadequate nutritional care in hospitals. J. Clin. Nutr. (2002) 21 (6):461-68 Kostindtag på Herlev (KIP 2007) Underernæring af patienterSundhedsstyrelsen anslår, at omkring en tredjedel af de indlagte patienter på de danske hospitaler er underernærede, og at en femtedel er i risiko for at udvikle underernæring under indlæggelsen.Underernæring har såvel fysiske som personlige konsekvenser for den enkelte patient samt økonomiske konsekvenser for samfundet blandt andet på grund af længere indlæggelsestid. I en medicinsk teknologivurdering fra 2005 anslås det, at forbedring af ernæringsplejen kan nedbringe indlæggelsestiden for medicinske patienter med 3,4 dage. Og at staten på årsbasis kan spare 143,6 millioner kroner ved optimering af patienternes ernæring. Hvem og hvordanI alt blev der registreret data fra 55 patienter, 28 kvinder og 27 mænd. Kun 13 var under 50 år. 20 var indlagt på neurologisk, 29 på medicinsk og 6 på kirurgisk afdeling. 15 fik normalkost, 19 sygehuskost, 13 kost til småtspisende, 6 diabeteskost og endelig var der 2 på fedt- og kolesterolmodificeret kost.Datamaterialet bestod af tredøgns målinger og antropometriske data; alder, køn, højde, vægt, aktivitets- og stressfaktor. På den baggrund blev patientens BMI udregnet, og der blev anslået et energi- og proteinbehov. Det var kun patienter, der ernæredes fuldgyldigt med a la carte mad, der var med i undersøgelsen. Fed mælk til småtspisendeDe fleste ældre foretrækker mælk med et højt fedtindhold og grød kogt på fed mælk. Men de får som regel serveret havregrød kogt på vand, og drikkemælken på de fleste plejecentre er letmælk.Det skriver Sanne K. Poulsen, Louise W. Petersen og Anne Louise Pedersen, der i forbindelse med deres bachelorprojekt har undersøgt ældres smagspræferencer for fedt i mælk og havregrød. Den sensoriske analyse, som de gennemførte i samarbejde med Institut for fødevarevidenskab og sensorik, viste, at jo federe mælken er, jo bedre kan de ældre lide den. Mælk med et fedtindhold på 5,7 procent, som kun findes i maxi sødmælk fra Thise mejeri, var den foretrukne. Det vil derfor være et godt træk i kampen mod undervægt blandt ældre at skifte mager mælk ud med fed – og helst den allerfedeste, mener de fire pb’ere. Ved at skifte f.eks. to glas letmælk ud med maxi mælk, vil energiindholdet i kosten øges væsentligt, og det vil være nemmere at nå op på de anbefalede 50 procent fedt til småtspisende. Omkring 25 procent af deltagerne kunne ikke smage forskel på de forskellige mælke- og havregrødstyper. Det kan skyldes, at smags- og lugtesansen forringes med alderen. Men det kan samtidig være en af grundene til, at de ældre foretrækker den fede mælk, for fedtindholdet bidrager væsentligt til smagen og følelsen af cremethed i munden, skriver de fire pb’ere. |
