Ny start til Ikast-Brande

---

Døgnforplejning: 116 kr. Udbringning: 63 kr. for stor hovedret og biret. Ikast-Brande Kommune i Midtjylland havde indtil for nylig den tvivlsomme ære af at tilbyde Danmarks dyreste madordning.
Der skulle spares og ikke gives tilskud til ældremaden. Det mente politikerne i den midtjyske kommune, der er sammensat af Ikast, Brande og Nørre Snede. Ikast og Nørre Snede havde før sammenlægningen i 2007 hovedsageligt leveret varmholdt mad, mens Brande bød på kølemad til både hjemmeboende og plejecentre.
Protesterne og utilfredsheden med den dyre mad voksede i omfang og styrke i løbet af foråret 2007, ikke mindst i de områder, hvor brugerne havde været vant til, at kommunen ydede tilskud. For Brandes vedkommende var der reelt tale om en prisstigning på 50 procent.
Mange hjemmeboende reagerede ved at reducere deres bestillinger eller framelde sig madordningen til skade for økonomien – og formentlig også brugernes sundhed.

Analyser jer selv

Noget måtte gøres, og meget belejligt satte byrådet på samme tid en effektiviseringsproces i gang for alle områder af den kommunale forvaltning og service.
– På køkkenområdet fik vi lov at analysere vores egen indsats og komme med forslag til, hvordan den kunne løses mest effektivt i forhold til det vedtagne serviceniveau. Vi fornemmede klart, at vi var nødt til at gøre noget drastisk, for politikernes mål var først og fremmest at få produktionsprisen bragt ned. Vi måtte bringe os selv på banen og ikke være bange for at foreslå nedskæringer, hvis vi ville have indflydelse, fortæller Randi Moshage, der frem til sammenlægningen var ledende økonoma i Brandes produktionskøkken, Brandlundparken og nu er leder af det samlede køkkenområde i Ikast-Brande.
To faktorer faldt umiddelbart i øjnene: Produktionsformen og antallet af produktionskøkkener. Den daglige produktion af varm mad i Ikast og Nørre Snede var mandskabstung, og der blev produceret i seks køkkener spredt over kommunen.
– Vi endte med at foreslå, at der fremover skulle produceres i to køkkener, og at formen skulle være kølemad. Det indebar, at vi samtidig foreslog at reducere personalestaben voldsomt. Det kunne vi godt blive enige om. Vi havde haft en rigtig god tone under processen, og der er blevet ydet en kæmpe indsats af alle, der deltog, fortæller Randi Moshage.

Takkede for oplægget med et udbud

Tanken om kølemad var oprindelig uspiselig for de dele af kommunen, der havde været vant til frisklavede varme måltider. Men ved en blindsmagning, der blev foretaget i 2006 blev kølemaden vurderet som bedst i forhold til frost- og varmholdt mad. Det ændrede politikere og ældreråds syn på den sag.
Køkkengruppens forslag byggede videre på den oprindelige Brande-model: hjemmeboende skulle have køle-vakuumretter bragt ud én gang ugentligt, mens centrene skulle have kølemad leveret i bulk tre gange om ugen af hensyn til logistik og fleksibilitet.
Kommunens forvaltning og byrådspolitikerne roste køkkengruppen for at have leveret et godt og gennemarbejdet materiale med mange gode ideer. Og valgte så efterfølgende at sende opgaven i udbud.
På det tidspunkt rumsterede socialminister Eva Kjer Hansen med planer om at indføre tvungne udbud af madordninger i den sociale servicelov – planer som foreløbig ikke er blevet til noget. Derimod er der lovkrav om, at 25 procent af en kommunes serviceopgaver skal i udbud. Det blev byrådets vigtigste bevæggrund for at indhente tilbud på Ikast-Brandes madservice med virkning fra 1. januar 2009. Da opgaven oversteg 1,5 mio kroners grænsen, skulle der holdes en EU-licitation. Køkkenerne fik selv lov at byde, og de fik indflydelse på udbudsmaterialet
– For ikke at blive grebet i en fodfejl, der kunne have diskvalificeret os, måtte vi holde skarp afstand mellem udbuds- og tilbudsopgaven. Der blev nedsat en styringsgruppe, og vi valgte en leder og en tillidsrepræsentant fra køkkenerne til at deltage i udarbejdelsen af udbudsmaterialet, siger Randi Moshage.

Tillidsrepræsentanter lavede udbudsmateriale

Valget af tillidsrepræsentanten gav sig selv, for ernæringsassistent Winnie Hansen er den eneste tr’er for Kost & Ernæringsforbundet i Ikast-Brande Kommune. Hun arbejder i Frisenborgparken i Ikast, som senere sammen med Brandlundparken blev udpeget som de to fremtidige produktionskøkkener.
– Det skulle gå stærkt, men jeg synes vi fik lavet et reelt oplæg, som både private og kommunale tilbudsgivere kunne forholde sig til. Vi havde et godt grundlag i form af det materiale, som køkkenerne forinden havde udarbejdet. Desuden fik vi en ekstern konsulent at støtte os til. Kommunen havde indskærpet os, at kvalitet skulle vægte omtrent lige så meget som pris. Begge dele talte 45-55 procent ifølge oplægget. Det var altså ikke afgjort, at dem med det billigste bud ville få opgaven, fortæller Winnie Hansen.
Det viste sig dog, at det billigste bud også var det, som kommunens ledelse troede mest på. Kommunens eget bud var 100.000 kr. billigere end nabokommunens, Herning Madservice, og næsten 10 mio. billigere end Det Danske Madhus A/S, som var eneste private byder.

Sejren var ventet

Hvordan kunne køkkenerne i Ikast-Brande kunne besejre en dreven privat køkkenaktør så klart? Tillidsrepræsentanten er ikke overrasket over, at hun og kollegerne fik opgaven:
– Vi fejrede det som en sejr, men jeg var på intet tidspunkt i tvivl om, at vi kunne gøre det. Udover at vi var de billigste, har kvaliteten har også spillet ind. Politikerne har vidst, hvad de fik ved at lade os beholde opgaven, mener Winnie Hansen.
Samme opfattelse har lederen af køkkenområdet.
– Overordnet vil jeg sige, at vi har givet det helt rigtige bud efter at have vendt alle sten. Vi har trukket på juridisk og køkkenfaglig ekspertise fra vores konsulent, som har været BDO Kommunernes Revision, understreger Randi Moshage.

Langt færre hænder

Ikast-Brandes køkkenområde påtager sig fra nytår at løse opgaven for et beløb på ca. 15,2 mio. kr. Personalestaben reduceres fra 53 fuldtidsstillinger til ca. 22.
Har medarbejderne solgt sig for billigt?
– Nej. Vi vidste, at der skulle ske store ændringer og at vi ville blive færre. Vi ville gerne have bevaret madduften i de små køkkener, og da det ikke kunne lade sig gøre, havde vi foretrukket, at det hele blev samlet i et nyt stort køkken, men det var der ikke råd til. Mange medarbejdere har søgt væk i løbet af den periode, hvor vi har arbejdet med planerne, og vores leder mener nu, at det ikke bliver nødvendigt at afskedige nogen, siger tillidsrepræsentant Winnie Hansen.

Nulstillet organisation

Et tilbud om at levere skolemad er blevet positivt modtaget af 12 ud af 13 folkeskoler i kommunen. Den ordning skal økonomisk kunne hvile i sig selv, men den vil give ekstra beskæftigelse. Randi Moshage ser store perspektiver for Ikast-Brandes køkkenområde:
– 1. januar 2009 vil vi sikkert kunne konstatere, at vi ikke er en eneste medarbejder for meget. Måske skal vi endda ud at søge folk. Det spændende er, at vi opbygger en fuldstændig nulstillet organisation med en helt ny produktions- og leveringsform. Vi får udstukket en ramme, som vi selv skal fylde ud. Grundlæggende bliver vi en produktionsenhed og ikke som tidligere en del af et serviceapparat. Der bliver sammenhæng mellem ydelse og pris, og vi vil kunne byde ind på nye opgaver, forudser Randi Moshage.
Og hvad skal brugerne betale for maden i fremtiden?
Taksterne er ikke fastlagt endnu, men i tilbuddet fra kommunens køkkener er der budgetteret med en døgnforplejning til 96 kr., mens en stor hovedret og biret skal koste 48,50 kr. inkl. udbringning. Ikast-Brande Kommune vil således ikke længere være den dyreste.
Det endelige ord i den sag er imidlertid byrådets, som fastlægger brugerprisen efter et budgetseminar i september. Formanden for Sundheds- og omsorgsudvalget, Frank Heidemann Sørensen (S), siger:
– Jeg er overbevist om, at brugerprisen i køkkenets tilbud vil holde. Der er næppe økonomi til at yde yderligere tilskud, og omvendt kan vi ikke tillade os sætte prisen op, for så vil vi jo tjene på ordningen. Med de besparelser i køkkener og udbringning, der er en følge af overgangen til kølemad, vil vi kunne tilbyde vores pensionister mad, der er 20 kr. billigere pr. dag i forhold til nu. Uden anden form for kommunalt tilskud, end at vi tilfører plejen arbejdskraft, der svarer til 10 mandeår som følge af, at centrene fremover skal håndtere kølemaden.