Processing time: 1328950144.9359 secs
Birthe Hansen er traditionelt set rykket flere trin ned ad karrierestigen, siden hun sagde sin lederstilling på et sygehus op. Til gengæld har hun genfundet arbejdsglæden i et privat firma.

Et gavnligt spark bagi

Kost, ernæring & sundhed 1 · 2009

I dag har økonoma Birthe Hansen – blandt andet – pakket 650 portioner pastasalat til skolebørn på Fyn. Kedeligt rutinearbejde på samlebånd ville nogle måske tænke. Men sådan har Birthe Hansen det ikke. Imens har hun nemlig haft glæden ved at stå og tale med sine kolleger.
– Pakkearbejdet har fyldt to timer af min arbejdsdag, og i morgen laver jeg noget andet. Og det er hyggeligt, fordi det rummer det sociale aspekt, siger 56-årige Birthe Hansen.
Hun er ‘køkkenchef’ og en slags ‘sjakbajs’ for de andre ansatte i Netkantinen, et privat cateringfirma i Fredericia, som leverer skolemad til Fredericia Kommune og det meste af Fyn, leverer mad til mindre virksomheder og driver tre større virksomhedskantiner i Trekantsområdet.

Ny struktur gav ballade

Hvis Birthe Hansen for bare to år siden var blevet foreslået at pakke skolemad i et privat firma, ville hun nok bare have rystet på hovedet og løbet videre med sine lederopgaver.
For i 22 år var Birthe Hansen ansat som økonoma på Fredericia Sygehus, de sidste mange år som ledende i køkkenet og portørcentralen med over 60 ansatte.
I 2004 blev det imidlertid besluttet at lægge Fredericia og Kolding Sygehus sammen på ledelsesniveau – inkl. køkkener og øvrige serviceområder.
Der blev ansat en fælles service- og logistikchef for de to sygehuse, mens Birthe Hansen beholdt sin funktion som mellemleder i Fredericia. Hun havde store forventninger til, at en ny chef ville aflaste hende i noget af det omfattende administrative og økonomiske arbejde, som tyngede.
Sådan gik det ikke. Med den nye leder fulgte tværtimod nye ideer og strukturer, som gav ballade. Da flere lederstillinger på mellemniveau blev slået sammen nedlage portørerne på Fredericia Sygehus arbejdet. De ville beholde Birthe Hansen som deres nærmeste chef.
Samtidig gav køkkensammenlægningen gnidninger, fordi der stadig var en leder af hvert køkken. Og i 2006 blev det hele for meget.
– Jeg var stresset og presset – det var som om, at alt, hvad de gjorde i Kolding, bare var ‘det rigtige’, og at vi i Fredericia altid skulle dokumentere, at det vi gjorde, var godt nok, husker Birthe Hansen.

Var et problem i køkkenet

I september 2006 tog Birthe Hansen konsekvensen af sine frustrationer og sagde sin lederstilling op. I stedet bad hun om at blive ansat som ‘almindelig’ økonoma i køkkenet – og fik en tidsbegrænset stilling på ni måneder fra 1. januar 2007.
– Det var fint for mig at gå i produktionen, jeg var jo glad for køkkenet og kollegerne.
Inden sommerferien 2007 bad Birthe Hansen selv sin chef om en samtale for at få afklaret, om hun kunne forvente at blive i køkkenet, når ansættelsen udløb 1. september. Eller om hun skulle kigge sig om efter andet arbejde. Det skulle hun, viste det sig.
– Kort fortalt fik jeg at vide, at min tilstedeværelse i køkkenet var et problem. Med den besked valgte jeg at sige op før tid. Jeg følte mig godt og grundigt jokket på. Jeg syntes, jeg havde knoklet for det køkken i mange år, havde altid været stolt af det, vi lavede, men oplevede til sidst ikke at blive anerkendt for det. Set i bakspejlet tror jeg, det handlede om, at jeg havde svært ved at tie stille, og stadig sagde min mening om tingene til ledelsen.

Stolt over chefens anerkendelse

Sommeren 2007 blev hård for Birthe Hansen, som måtte turen forbi en psykolog for at få vendt den negative exit fra sygehuset til noget positivt.
Tilfældigvis havde hun læst om et privat firma i byen, som havde vundet licitationen på skolemaden i Nyborg Kommune. Hun kontaktede chefen, og efter en hurtig samtale gik Birthe Hansen hjem med et nyt job. Og det er noget af det bedste, der er sket for hende.
– Min opgave er at få køkkenet til at køre, sørge for, at varerne er hjemme, og at slutproduktet er i orden. Resten kan jeg lægge ind på chefens bord, og det trives jeg fortrinligt med. Det er en helt anden måde at arbejde på. Her er kontant afregning fra både chefen og kunderne. Simon (chefen, red.) er rigtig god til at uddele ros, men siger også, når noget er skidt, og så er det overstået. Han har sagt, at jeg nok er den mest komplette medarbejder, han har haft, og det er jeg stolt over. Det er der aldrig nogen, som har sagt før.
Så selvom det var svært for Birthe Hansen at komme videre med sin karriere, lykkedes det.
– Jeg har fået det godt igen og er glad takket være mit nye arbejde og en chef, som sætter pris på det, jeg gør, et godt team af kolleger og nye faglige udfordringer. Her laver vi maden fra bunden og arbejder ud fra et kokkesyn, så jeg har lært meget nyt. Og når jeg går hjem, har jeg fri. Jeg skal ikke sidde om aftenen med papirer, dokumentation osv. Så jeg har ikke fortrudt!
– Det ikke gør noget at få et spark bagi, hvis det får en til at turde søge nye muligheder. Og det er ikke så vigtigt, om der står ledende økonoma på visitkortet.

Artiklen er en del af et tema:
Karriere
Artikler i Køkkenliv:
Mappen ned fra hylden
Offentlig og privat har hver sine fordele og ulemper
Jeg vil sidde for bordenden
Jeg er jo glad for at være her
Få vil lede et køkken
Flere artikler i temaet

Netnyt:
Kvinder ligger i toppen
Lederspirer på vej
Større råderum
Topafkast på pensionen
Lederpejling 2010
Flere netnyt i temaet

Processing time: 0.1450 secs