Der er absolut ingen undskyldning for ikke at forholde sig til sin karriere.
Karrieretvang
Der siges og skrives så meget. Også her i Køkkenliv.
Køkkenliv vil gøre det til en vane, at stille skrappe spørgsmål til teksten. Og forbundets formand, Ghita Parry, giver svar på tiltale. Hvis jeg nu er glad for mit job, og egentlig ikke kan få øje på nogen karrieremulighed?– Det burde ikke være svært at få øje på karrieremulighederne, selvom man er glad for sit job. Det er netop mens det går godt i jobbet, at du skal udfordre dine talenter og muligheder. Når først du står med ryggen mod muren, og har mistet dit job, så er motivationen – og i hvert fald behovet – for at se i nye muligheder selvfølgelig større. Men sikkert også så påtrængende, at det kan være svært at sortere og give sig ro til at finde frem til det, du virkelig brænder for.– Så vær altid på udkik efter nye muligheder, tal med kolleger om mulighederne, læs jobannoncer og mærk efter, hvad du synes er spændende. Gå også til din leder med ‘det, du ikke kan få øje på’ – jeg er sikker på, at hun har ideer til, hvordan du kan udvikle dine kompetencer. Der er nemlig brug for dygtige medarbejdere på arbejdspladsen. Det er jo også en måde at holde på medarbejderne på. Hvad nu, hvis jeg bliver fyret fra mit lederjob – og mister både løn og status og det, jeg brænder for?– Når du først er kommet dig over chokket over at blive fravalgt, så er jeg sikker på, at du har masser af gå-på-mod til at finde nye veje.Gang på gang oplever jeg, mennesker blive overraskede over at nye områder – der før stod som noget helt uoverskueligt eller som måske føltes som et statustab – både kan være berigende, udfordrende og vigtige at arbejde med. Det kan være befriende at blive budt på nye kollegaer, nye arbejdsgange, nye måder at tænke på. Vi har jo faktisk en helt fantastisk evne til at tilpasse os – og få det til at se ud som om vores holdninger og værdier er intakte. Hvad nu hvis jeg ikke aner, hvad jeg kunne tænke mig?– Spørg andre til råds! Din leder, f.eks. ved en MUS samtale. Spørg dine kolleger, hvad de synes, du er god til. Eller hvordan de selv har valgt karriere. Du kan også surfe rundt på internettet eller spørge efter gode ideer i dit forbund. Eller opsøg en professionel karriererådgiver!Men først og fremmest må du selvfølgelig gøre dig klart, hvad der er nødvendigt for at arbejde i fremtidens køkken – hvis det er der, du vil være. Og spørg så dig selv, om du kan det? Om du kan komme til at kunne. Og om du vil det? Det er en rigtig god ide, at vedgå sig sine ambitioner. Både de faglige og de personlige. Den ærlighed er der brug for. | Artiklen er en del af et tema: Karriere Artikler i Køkkenliv: Mappen ned fra hylden Offentlig og privat har hver sine fordele og ulemper Jeg vil sidde for bordenden Jeg er jo glad for at være her Få vil lede et køkken Flere artikler i temaet Netnyt: Kvinder ligger i toppen Lederspirer på vej Større råderum Topafkast på pensionen Lederpejling 2010 Flere netnyt i temaet |









