Ernæringsteknologuddannelsen er netop godkendt af undervisningsministeriet. Det betyder, at en længe ventet overbygning på ernæringsassistentuddannelsen er på plads.
Kostfaglige uddannelser på mange niveauerMed de to års ekstra uddannelse, som ernæringsteknologuddannelsen udgør, vil ernæringsassistenterne kunne påtage sig lederjob i små og mellemstore køkkener og mellemlederjob i store køkkener. Ernæringsteknologuddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse. Og det betyder, at der i dag kan uddannes kost- og ernæringsfaglige på tre uddannelsesniveauer: erhvervsuddannelse, erhvervsakademiuddannelse og professionsbacheloruddannelse. – Ernæringsteknologuddannelsen er sidste skud på stammen og opfylder den strategi for uddannelse af kost- og ernæringsfaglige, som forbundet satte sig for, for mere end ti år siden, siger formanden for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry. Arbejdet med at få uddannelserne på plads har været langvarigt, vi har ofte oplevet at det var to skridt frem og tre tilbage. Vi er derfor meget tilfredse med, at undervisningsministeren har lyttet til at behovet på arbejdsmarkedet er ændret, og at det endelig er lykkedes at få den overbygning på ernæringsassistentuddannelsen, som har været efterspurgt siden køkkenlederuddannelsen blev nedlagt. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi er færdige med at tænke i uddannelse, pointerer formanden. Der vil vise sig nye behov for efter- og videreuddannelse, dem vil vi følge op på og dermed fortsætte det gode samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Læs mere om uddannelserne på hjemmesiden eller kontakt uddannelseskonsulent Gerda K Thomassen: gkt@kost.dk. Se også Køkkenliv nr. 8, 2008. Se også brevet til alle ernæringsassistenter på side 27. ErnæringshjælperErnæringshjælperuddannelsen er en konsekvens af en trindeling af den 3-årige ernæringsassistentuddannelse. Ernæringshjælperuddannelsen afsluttes med en prøve efter 1 år og 6 måneder. Ernæringshjælperen kan f.eks. stå for de mere rutineprægede opgaver i køkkenet eller være måltidsvært på afdelingerne på plejehjem og hospitaler.ErnæringsassistentHører til erhvervsuddannelserne og er en 3-årig teoretisk såvel som praktisk uddannelse, der ligeledes er målrettet praktiske og teoretiske opgaver i mad og måltidsproduktionen som f.eks. kostplanlægning, egenkontrol, madlavning og diætfremstilling.ErnæringsteknologEt nyt speciale på erhvervsakademiuddannelsen indenfor ernæring, fødevare-, mejeri- og procesteknologi. Videreuddannelsen vil på to år kvalificere ernæringsassistenterne til lederjob i små og mellemstore køkkener eller til mellemledere i større køkkener.Professionsbachelor i ernæring og sundhedMellemlang, videregående uddannelse af 3,5 års varighed. Uddannelsen afsluttes med et af syv specialer. Specialet i cateringledelse vil f.eks. kvalificere til projektledelse, kvalitetsstyring og produktionsledelse indenfor mad- og måltidsproduktion i privat og offentligt regi. Speciale i human ernæring sigter på sundhedsfremme, forebyggelse og vejledning. Mens klinisk diætetik sigter på diætbehandling, ernæringsterapi og vejledning. | Artiklen er en del af et tema: Uddannelse Artikler i Køkkenliv: Det er ikke småting, de skal kunne i køkkenerne Fra sund til social Mappen ned fra hylden Praktik i Bangkok Køkkenkunst på slap line Flere artikler i temaet Netnyt: Stop for tilskud til voksenlærlinge Atter tilskud til voksenlærlinge Igen stop for voksenlærlinge Hver tredje professionsbachelor-studerende tænker på at droppe ud De første ernæringhjælpere er flyvefærdige Flere netnyt i temaet |



Mette Jensen




