Køkkenet netværker sig til et bedre arbejdsmiljø

---

“Når forandringens vinde blæser er der nogle, der bygger vindmøller, mens andre bygger læhegn.”
Mina Iranzad, udviklingschef i Servicecentret, repeterer det velkendte ordsprog, da hun fortæller om projektet ‘Det gode og udviklende arbejde’.
– Vi vil jo gerne høre til blandt de første, siger hun og forklarer, at det er hele projektets omdrejningspunkt: at være i gang og udvikle både sig selv, arbejdsmiljøet – og virksomhedens produkt.
– Det handler ikke kun om medarbejderudvikling, men om virksomhedsudvikling, pointerer hun. Det skal være en god forretning. Det er sjovest sådan.
Men det er også svært, erkender hun, når der er optræk til besparelser, som der er i dag, hvor Region Midt skal spare ‘en hulens bunke penge’, som hun siger.
Helt præcist 33 millioner kroner.

Kommunikation i krise

Køkkenet skal spare tre af de mange millioner og har derfor valgt at bruge projektet til at finde ud af, at arbejde med forandring.’
– Det bliver vanskeligere at kommunikere, når det i forvejen er svært at være på arbejde, fordi man ikke ved, hvad der skal ske med ens arbejdsplads. Vi kan jo se frem til, at først køkkenet på Tage Hansensgade og siden køkkenet på Nørrebrogade lukker, når det nye regionssygehus står klart i Skejby. Vi er også bekymrede for, om vi kan bevare fagligheden og den faglige stolthed, når vi skal spare så mange penge, lyder det fra økonoma og procesagent Annette Hoffmann.
– På den anden side: arbejdsmiljøet er jo noget, vi selv skaber – det er jo ikke væggene, der taler. Bare én person kan gøre det træls for de andre, siger hun og forklarer, at køkkenet netop derfor har valgt at arbejde med kommunikation.

Samme proces for alle

Det er en rigtig god ide, mener Mina Iranzad. For selvom hun styrer projektet i Servicecentret ‘med hård hånd’, som hun siger med et glimt i øjet – så er det jo de enkelte afdelinger, der ved, hvad de har behov for.
Det er til gengæld vigtigt, at afdelingerne giver deres viden videre til hinanden. Og det sker blandt andet gennem de procesagenter, som er frikøbt et vist tidsrum – i køkkenet er det en dag om ugen – til at arbejde med projektet.
– Vi skal holde gejsten i projektet og fremme arbejdsglæden, fagligheden og kommunikation på afdelingerne – og på tværs af afdelingerne, siger Annette Hoffmann, den ene af køkkenets to agenter.
Og vi har fundet ud af, at vi kan give hinanden rigtigt meget. Selvom vi har en forskellig baggrund og arbejdspladskultur, så har vi noget til fælles. Og det virker befordrende at tænke som et center og løfte i flok i stedet for at slås med tingene på de enkelte afdelinger.

Færre syge

Servicecentret har fem afdelinger, og de har tilsammen fået 7 millioner kr. til arbejdsmiljøet.
– Vi søgte penge gennem forebyggelsesfonden, som støtter ‘nedslidningstruede jobgrupper’, fortæller Mina Iranzad.
Medarbejderne i køkkenet hører faktisk ikke hjemme blandt de grupper, der er udpeget som nedslidningstruede, men de kan være med, fordi der samarbejdes med faggrupper, der er det.
– Vi var allerede godt i gang i Servicecentret. Køkkenet har f.eks. tidligere sat fokus på stress bistået af Bar-SoSu og i Midtvask har de arbejdet med mangfoldighed og integration. Nu sætter vi sammen fokus på de nedslidende rutiner og forsøger at begrænse sygefraværet.
Noget af det, der allerede har haft effekt er ideen om en NF-dag – en nødvendig fridag – som medarbejderne på Midtvask har sat i værk.
– Den dag, hvor du måske ville have meldt dig syg, ringer du i stedet til din kontaktperson og siger, at du har brug for en lille pause, fortæller Mina Iranzad. Den åbenhed har nedbragt sygefraværet fra fire til to en halv procent hos Midtvask i løbet af det sidste halve år.
Det er en udvikling, som Mina Iranzad håber holder trods besparelser – der jo ellers har det med at skabe usikkerhed og frustration og øge sygefraværet.
I køkkenet er der optimisme, i hvert fald hos procesagenten.
– Vi har besluttet, at vi ikke vil fokusere på begrænsningerne og tænke på at noget skal lukke. I stedet vil vi åbne op og se mulighederne i det, vi har. Så længe vi er her, vil vi være her for fuld skrue, fastslår Annette Hoffmann.