logo_bar52.pnglogo_kost_dk52.png
python-powered-w-70x28_tr.png w3c_css.png w3c_xhtml.png nosmoking_28.png
Processing time: 1284025139.1056 secs
Hvis alle institutionerne skal med på den kommunale madvogn, er der brug for ambassadører. Dem er fælleskøkkenet i Hillerød i gang med at sikre sig.

De begejstrede skal smitte

arrow_left_on.gif Køkkenliv 10 · 2009

Når daginstitutionerne i Hillerød Kommune fra årsskiftet bestiller mad fra det nyåbnede produktionskøkken, bliver det både med friskbagt brød fra bagerafdelingen, frisksmurte madpakker til udflugten, færdige anretninger til stuen eller en buffet til alle. Det er i hvert fald ambitionen hos køkkenets leder, Helle Thyge.
– Der er vores mål at have det nødvendige på lager, så alle kan få, hvad de har brug for. Det er vigtigt, at vi er fleksible – også selvom det er forskelligt, hvad de har brug for i løbet af ugen, siger hun.

Ambassadører i kommunen

Første test på fleksibiliteten bliver et pilotprojekt i uge 43-45. Her vil fire daginstitutioner få mad fra køkkenet. Og for at sikre den bedste modtagelse af produkterne er der nedsat en referencegruppe – en model, man har haft succes med, da kølemaden skulle introduceres til de ældre borgere.
Helle Tyges håb er, at referencegruppen vil bære erfaringerne med køkkenets gode mad videre ud i kommunen.
– Her sidder repræsentanter for forældre, daginstitutionsledere og kommunen. De kan blive vores ambassadører over for andre institutioner i kommunen. I november holder vi en stor workshop, hvor vi skal se på maden – hvad der kan lade sig gøre at lave og levere, og her er de også inviteret, fortæller lederen af køkkenet.
Helle Tyge ved godt, at der venter udfordringer forude.
– Barrieren er at få ‘solgt’ maden helt rigtigt. Som køkken skal vi sørge for at have indflydelse på beslutningerne og samtidig være fleksible, så institutionerne oplever, at de er med til at beslutte, hvad de kan få. Så må vi se, hvad der konkret kan lade sig gøre. Vi bliver jo hele tiden klogere og er nødt til at justere og udvikle for at kunne imødekomme kundernes behov. Og hvis der er noget, der ikke kan lade sig gøre, er det i hvert fald vigtigt, at vi forklarer hvorfor, siger Helle Thyge.
Som hun ser det, ligger en del af øvelsen hos pædagogerne.
– Vi slås lidt med, at nogle ikke vil ofre pædagogiske timer på maden. Jeg synes, de skal vende den om og lade det være en del af deres job at tale om mad med børnene. Men der er stor forskel på de enkelte institutioner. Nogle steder er maden vigtig – de har indkøbt porcelæn for at kunne dække fint op, andre vil kun have madpakker, fordi de ikke vil bruge tid på maden. Vi skal kunne levere til begge typer. Og så håber jeg bare, at de begejstrede kan smitte de andre.

Afsky for plastikmad

Helle Thyge ved godt, at mange har direkte afsky for den plastik, maden bliver pakket i.
– Det skal vi nok bruge noget tid på at tale om – forklare, hvorfor vi gør det sådan. Folk køber jo også vakuumpakket og plastikindpakket mad i Brugsen, pointerer hun.
Hvor mange daginstitutioner, køkkenets chauffører skal forbi på ruten fra 1. januar, ved Helle Thyge ikke endnu. Der er der cirka 50 daginstitutioner i kommunen, som kan vælge at få deres mad fra Lokesvej, men nogle har eget køkken.
Fra august 2010 skal køkkenet også levere skolemad. Der er 13 skoler i Hillerød, som kan vælge maden fra fælleskøkkenet.
text_print_2.pngtext_help3.png
Artiklen er en del af et tema:
Stor større størst
Artikler i Køkkenliv:
arrow_right_on.gifVi skal være fleksible
arrow_right_on.gifDe begejstrede skal smitte
arrow_right_on.gifDaginstitutionerne må selv bestemme
arrow_right_on.gifKommunal madservice sat på skinner
arrow_right_on.gifDen store hverdagsmad
Flere artikler i temaet

Netnyt:
arrow_right_on.gifFlere små køkkener bliver til ét stort


Processing time: 0.0704 secs