Trods politiske skåltaler og en lov om lige løn, der er 30 år gammel, tilsidesættes kvinders rettigheder gang på gang. Kvinderådet vil tale ligelønnen på plads og har udpeget syv ligelønsobservatører, der skal sætte gang i debatten.
Ligelønnen skal tales fremLov om ligeløn stammer fra 1976 – og inden den blev virkelighed, har kvinder lige siden midten af 1800-tallet fremsat krav om lige løn for lige arbejde. – Men politikerne har altid fundet måder at omgå ligelønnen på. F.eks. gennem personlige tillæg. I 1919 vedtog folketinget ligeløn for tjenestemænd, men mens mænd fik et forsøgertillæg – også selvom de ikke havde børn – fik enker med børn ikke noget tillæg, nævner journalist Pia Fris Laneth som et blandt mange eksempler på den manglende ligeløn på Kvinderådets møde i anledning af Lønkommissionens midtvejsstatus. Det handler også om værdier. F.eks. har mændene haft held til at gøre det mere værd at fjerne skidtet fra husholdningerne end at fjerne skidtet på hospitalerne under morgenrengøringen kommer Bent Greve, der er professor på RUC ind på, samtidig med at han konstaterer, at lønforskellene ikke har rykket i de 30 år, der er gået, siden lov om ligeløn trådte i kraft. Både han og Pia Fris Laneth hører til de syv ligelønsobservatører, som Kvinderådet udpeger på mødet – med støtte fra Sundhedskartellet, FOA og HK. Stille siden strejken for ligelønStrejken blandt offentligt ansatte i foråret 2008 satte ligelønnen på dagsordenen.– Man kunne ikke åbne en avis eller for den sags skyld gå på gaden uden at blive mindet om den. Siden blev der helt stille, siger Kvinderådets forkvinde, Randi Iversen. Og end ikke lønkommissionen, der var et resultat af forårets strejker, appellerer til at holde gang i debatten. Kommissionen har ganske enkelt fået mundkurv på. – Hvad sker der, spørger Randi Iversen. Der er ingen informationer om lønkommissionens arbejde. Ingen hjemmeside. Vi skal ikke involveres i, hvordan vi kommer uligelønnen til livs. Det går ikke! Hvis vi skal komme ‘løn efter køn’ til livs, så skal vi tale om lønnen. Og det er netop målet med de syv ligelønsobservatører. – Vi har kaldt dem observatører, for det er meningen, de skal holde øje med hvad der sker i ‘bananrepublikken’ og melde tilbage til Kvinderådet. Vi satser også på, at de kan pirke til lønkommissionen, så vi kan få den i tale, inden kommissionens arbejde slutter i maj, siger Randi Iversen. De syv observatører har forskellig baggrund, nogle arbejder med forskning, mens andre er kendte samfundsdebattører. Ideen er, at de skal skabe debat på hver deres felter. Skriver og taler kvindernes historiePia Fris Laneth, der i øvrigt er forfatter til ‘Lillys Danmarkshistorie’, har sagt ja til at være observatør, fordi hun med egne ord er ‘glødende engageret i kvindehistorie og ligestilling’.– Jeg blogger på Avisen.dk (netavis for en række fagorganisationer, red.) og blandt andet her har jeg tænkt at diskutere ligeløn i tide og utide. Som debattør er det den måde, jeg kan gøre det på, siger hun. Mens Bent Greve, der forsker i blandt andet ligestilling, også kan bidrage til debatten med en række tal og fakta.
Læs om de syv ligelønsobservatører: www.kvinderaad.dk
Læs mere: Køkkenliv nr. 4, 2009 og www.kost.dk – Kampen for ligeløn
Et kønsopdelt arbejdsmarked og uligeløn kan skyldes:
Lønkommissionen skal kortlægge og sammenligne lønudviklingen mellem faggrupper på det offentlige område. Sundhedskartellet har et medlem i kommissionen. Kost & Ernæringsforbundet er en del af Sundhedskartellet.
Fakta. Mænd får gennemsnitligt 18 procent mere i løn end kvinder. Det betyder, at hver gang en mand tjener 100 kr. så tjener kvinden kun 82 kr.
Arbejdsgivere tilsidesætter lov om ligelønI september fik en kvinde medhold i, at hendes arbejdsgiver i otte år havde overtrådt ligelønsloven. Kvindens mandlige kolleger fik mere i løn, selvom de udførte præcist samme arbejde, som hun. Dommen blev afsagt i Højesteret, der gav Teknisk Landsforbund, der havde rejst sagen for kvinden, medhold.Det gode ved dommen er, at den stadfæster lov om ligeløn. Det triste, at den med al tydelighed demonstrerer, at ligeløn ikke er virkeligheden. Fortæl hvad du får i lønOgså Kost & Ernæringsforbundet følger lønkommissionens arbejde og ligeløn er et af forbundets fokusområder.– Organisationerne skal holde såvel politikere som arbejdsgivere til ilden, når det handler om at opnå lige løn for lige arbejde. Men ligeløn er ikke organisationernes opgave alene. Ligeløn er et samfundsanliggende – og det lykkes kun, hvis der lægges pres på arbejdsgiverne både oppefra og nedefra, fastslår forbundets formand Ghita Parry. – Politikerne skal sørge for, at ligelønsloven fra 1976 udmøntes! Men ligelønnen skal også tales frem i hverdagen. I frokoststuen eller kantinen skal vi tale åbent om, hvad vi får i løn for at finde ud af, om mænd og kvinder får lige løn for lige arbejde, opfordrer hun. | Artiklen er en del af et tema: Kampen for ligeløn Artikler i Køkkenliv: Ligelønnen skal tales frem Hellere en handlingsdygtig lønkommission end en lang dokumentation Lønkampen blev også kvindekamp Barsel berører altid et køkken Vikarer eller nye løbesko Flere artikler i temaet Netnyt: Køkkenkvinder tjener mere end køkkenmænd Lønninger til ansatte i Staten Forbundets tidligere formand har fået ridderkorset Leder få tjekket din løn Sundhedskartellet tilfreds med lønkommission Flere netnyt i temaet |









