Kommunerne har svært ved at knække nøden om den lovpligtige børnemad. Køkkenliv præsenterer forskellige løsninger.
Uigennemtænkt og tilfældig lov om børnemadSiden regeringen i 2008 besluttede, at alle daginstitutioner skal servere et sundt frokostmåltid, har ordningen stort set kun være mødt af kritik – fra forældre, pædagoger, ernæringseksperter og fra kommunerne selv. Kommunerne brokker sig over, at de har fået trukket en uigennemtænkt og umulig lov ned over deres kommunalpolitiske hoveder. Maden skal betales af forældrene. Og kommunerne fik derfor lov til at hæve forældrebetalingen fra 25 til 30 procent. Det giver i gennemsnit omkring 15 kr. pr. barn pr. dag til mad. Det rækker måske til råvarer, men ikke til nybygning eller ombygning af køkkener og ikke til løn til kostfagligt personale. Og ‘hvis kvaliteten ikke er i orden, så lad os hellere bevare madpakken’, lyder det fra både pædagoger og forældre – og fra Kost & Ernæringsforbundet. På baggrund af kritikken har regeringen og KL ved de seneste budgetforhandlinger vedtaget at bevilge ekstra 400 mio. kr. til børnemaden. Men pengene er ikke øremærket til hverken råvarer, løn eller køkkener. Det er op til det politiske flertal i kommunen at afgøre, hvordan de anvendes. Og meningerne er delte. Nogle kommuner insisterer på, at maden skal laves i institutionen, så børnene kan være med. Andre har sendt maden i udbud – og fået meget få tilbud. I nogle kommune er det lykkedes at få en privat leverandør. I andre har det kommunale køkken overtaget opgaven. Endelig har mange kommuner udsat beslutningen til januar 2011, hvor ordningen senest skal være gennemført. Læs om forskellige løsninger og et udpluk af holdninger her i bladet. Ekstra pengeDe 400 mio. kr. som regeringen og KL har bevilget til børnemaden gives fra 2011, som et løft af bloktilskuddet. Der er også afsat 400 mio. i 2010, så de kommuner, der starter ordningen næste år, kan søge om tilskud i forhold til, hvornår de starter ordningen, og hvor mange institutioner, der tilbyder mad. Tilskuddet kan også søges til de institutioner, der allerede nu tilbyder mad.For at få tilskud skal madordningen leve op til Fødevarestyrelsens anbefalinger for et sundt frokostmåltid i institutionerne – uden at nogen dog kontrollerer om det holder stik. kilde: notat kl | Artiklen er en del af et tema: Mad til børn i daginstitutioner Artikler i Køkkenliv: Maden i kommunene Til kamp for ældremaden Visse, vasse: Server de gode historier Mor siger, at jeg ikke ka’ li’ fisk Uigennemtænkt og tilfældig lov om børnemad Flere artikler i temaet Netnyt: 10 millioner til aktiviteter i landdistrikterne Vi tager gerne udfordringen op Pædagoger i køkkenet – nej tak! Spis med...pjece Nye anbefalinger Flere netnyt i temaet |









