Offentlig mad fylder ikke valgmenuen

---

Køkkenliv har spurgt regionsformændene, om maden er med i valgkampen i regionen, og om der vil være fokus på maden efter valget?

---

Ulla Rosenfeldt, Region Syddanmark

Besparelser taget af bordet
Trafik fylder mere end maden, men hvor det handler om valg til ældrerådene, er maden på dagsordenen. Flere af kandidaterne stiller op for at kæmpe for daglig levering til hjemmeboende pensionister. Enkelte omtaler også det urimelige i, at der ikke produceres mad i køkkenerne på plejecentrene.
Der er kritik af, at en smør-selv-madpakke må koste 31 kr., men ramaskrig over, at forældre vil blive opkrævet 20 kr. for et frokostmåltid i daginstitutionerne. Har de ældre flere penge end børnefamilierne, spørges der?
Ved de seneste budgetforhandlinger var mad på dagsordenen i flere kommuner. Det handlede om besparelser, og de opstillede forslag var rigtigt svære at gennemskue. Jo flere spørgsmål de kostfaglige stillede, jo mere usikre blev politikerne – og besparelserne blev taget af bordet!
Maden er ikke direkte inde i valgkampen. Indirekte er den jo, for flere af kandidaterne fører sig frem med, at de vil sikre kommunens borgere ‘Det sunde liv’. For mig er der ingen tvivl om, at det også handler om mad – og det skal ikke være sparemad eller slæbesild.
Sygehusene fylder meget ved regionalvalget, men maden er ikke nævnt. På Fyn produceres der kun i Odense, Svendborg og på Ærø. I det jyske produceres der – endnu – i alle sygehuskøkkener.
Jeg er overbevist om, at der atter kommer fokus på det kostfaglige område efter valget. Vi vil se nye forslag om sparerunder og umulige udregninger på, hvordan området kan effektiviseres, og der er ikke fuldt overblik over, hvad kommunerne vil gøre, når loven om mad i daginstitutionerne træder i kraft til januar 2011.
Medlemmerne er gode til at kontakte mig, når der er optræk til ubehageligheder, og sammen kæmper vi videre. Vi vil ha’ maden på dagsordenen – i en positiv udgave.

---

Mariann Aagaard, Region Nordjylland

Sparekniv over ældremaden
Maden er med på valg i Nordjylland, og der er størst fokus på maden til de ældre, som endnu engang fået sparekniven ved den kommunale budgetlægning.
I mange kommuner er der taget beslutning om at sende maden i udbud! I de kommuner, hvor udbud er aktuelt, er der stor debat politisk om maden og servicen til de ældre. Debatten gå også meget på, om det kun er maden til de hjemmeboende, der skal i udbud, og om der så igen skal laves mad rundt på alle plejecentre.
Maden på sygehuset har jeg ikke hørt meget om i den politiske debat. Men jeg ved, at der er gang i et stor projekt om maden til både patienter og ansatte på Aalborg Sygehus. Projektet hedder MORE, der står for Mere Og Rigtig Ernæring. Det er et godt og spændende projekt, hvor både Den gode hverdagsmad og Personasredskabet bliver brugt.
Børneområdet bliver ikke debatteret så meget nu op til valget. Jeg tror, det skyldes, at de fleste kommuner har udskudt beslutningen om den obligatoriske madordning. Og da ingen derfor ved, i hvilken retning den enkelte kommune vælger at gå, får børnemaden ikke så stor bevågenhed. Men børnemaden kommer helt sikkert i fokus efter valget, da der jo i kommunerne skal tages stilling til, hvordan de vil løse opgaven. Det er en meget spændende debat, og jeg syntes jo helt klart, at der skal ansættes kostfagligt personale til at varetage opgaven i daginstitutionerne.

---

Alice Linning, Region Hovedstaden

Flere sunde arbejdspladser
Mad til børn er en del af valgkampen. Nogle kommuner har truffet beslutning om at gå i gang 1. januar 2010, mens andre har udsat opgaven. Lige nu er der lagt op til helt forskellige politiske beslutninger i kommunerne: Frokost lavet i institutionens eget køkken eller frokost fra kommunens storkøkken. Nogle steder træffer forældrebestyrelserne valget om mad – hvor, hvornår og hvordan. Eller maden sendes i udbud. Nogle serverer frokost, andre fuld forplejning hver dag.
Jeg ser frem til, at mad til børn skal laves af medlemmer med en kostfaglig uddannelse! 
På ældremadsområdet er politikerne presset af et prisloft på 3.000 kr. I nogle af de kommuner, der har måttet sætte prisen ned, er brugerbetalingen steget. Det betyder, at et større antal ældre melder fra madordningen. Så skal der produceres mindre, og det betyder afskedigelse af kompetente medarbejdere.
Ældreområdet er generelt ramt af besparelser, sammenlægninger og udbud. Så det politiske fokus har været der i lang tid og vil fortsat være der i valgkampen og efter.
På hospitalerne er der engagement og energi til at udvikle og tilbyde mad og måltider på nye måder, men initiativerne har begrænset politisk opmærksomhed. ‘Herlevs herligheder’ og ‘Vild med mellemmåltider’ er to af de projekter, der skal forebygge underernæring – og dermed spare penge.
I 2009 har politikerne i regionsrådet afsat penge til ‘sunde og attraktive arbejdspladser’, der har ført til sund personalemad i kantinerne på to hospitaler. Der er også politisk opmærksomhed på at sikre rekruttering, fastholdelse og udvikling af personalet, idet der mangler kvalificeret arbejdskraft i sundhedsvæsenet.
Jeg vurderer, at der også i efter valget vil være politisk opmærksomhed på mad i et bredt perspektiv.

---

Jette Nielsen, Region Midtjylland

Politikere forpasser chancen for raske ældre
Maden er med, men det er ikke alle kommuner, der sætter maden i højsædet for alle fra vugge til krukke.
Mad i daginstitutionerne er et emne, som alle har en mening om, også i valgkampen. Om de er for eller i mod, er svært at finde hoved eller hale i. Nogle mener, at forældrene selv skal have lov til at bestemme, andre at det er de folkevalgte politikere, der træffer afgørelsen.
Ældreområderne er også med i valgkampen. Jeg har netop været til valgmøder i Silkeborg og i Århus og har begge steder spurgt ind til området. I Århus var der en særlig oplagt anledning til at diskutere ældreområdet, da kommunen i budgetforhandlingerne ikke kunne findes plads til en indstilling ‘Mad femmer Livsglæden’, der gik ud på at ansætte 40 kostfaglige i ældresektoren for at sikre de ældre en tilstrækkelig ernæring (se artiklen i Køkkenliv nr.10, 2009). På valgmødet fik jeg en tilkendegivelse fra Socialdemokraterne om, at de ville arbejde videre med emnet i den kommende byrådsperiode. Fra Venstre lød svaret, at vi ikke skulle have flere mellemleder. ansat i forvaltningen – jeg tror dybest set ikke, han havde kendskab til indstillingen. Så nu må vi se, hvad der sker efter 17. november.
Jeg vil gøre alt for, at de kostfaglige områder kommer i fokus efter valget, og dette arbejde skal gøres sammen med de ledere og tillisrepræsentanter, vi har i regionen. Først og fremmest vil vi brede kendskabet til Den gode hverdagsmad ud i den fjerneste afkrog af regionen. Vi vil have vished for, at alle kostfaglige næringsberegner deres mad ude på arbejdspladserne, og vi vil få politikkerne til at forstå vigtigheden af, at mad er en vigtig faktor for, at alle trives.

---

Rikke Kristensen, Region Sjælland

Der er ikke dækket op til valg
Lige netop maden er ikke nogen mærkesag, hverken i regionen eller ved kommunalvalgene. Ja, jeg oplever nærmest at dette område er helt fraværende i valgkampen. Men politikerne træder bare vande. Jeg er et hundrede procent sikker på, at maden vil komme på dagsordenen igen efter kommunalvalget – i form af sammenlægninger af køkkener, flere udbud og en række forskellige modeller for børnemaden.
I flere kommuner her på midtsjælland har der faktisk været en heftig debat blandt forældre, pædagoger og kommunalpolitikere om kvaliteten af maden og om normeringen i institutionskøkkenerne. Det sidste førte f.eks. til, at kostfaglige demonstrerede foran rådhuset, da budgettet blev vedtaget. Det vakte opsigt, men skåret blev der alligevel.
Nu har de fleste kommuner udsat beslutningen om børnemaden til januar 2011. Og al debat er forstummet.
I regionen, har man valgt at udskyde lukningen af køkkenet på Nykøbing Falsters Sygehus. I februar blev det besluttet, at der skulle yderligere beregninger til, før beslutningen skulle tages. Det er også en måde at tage diskussionen om sygehusmaden ud af valgkampen på...
I enkelte kommuner er maden i udbud, men det er ikke noget, hverken borgere eller politikere bringer ind i valgkampen.