Skoleeleverne spiser på plejehjemmet

---

Karin Christensen leder køkkenet på Billund Plejecenter, og hun ved, at om time kommer det til at gå stærkt med at servere lasagne for cirka 50 skoleelever.
Klokken er 10, og i spisesalen sidder beboerne og får læst højt. Deres og de unges veje vil krydses. Det giver liv på hjemmet og et frisk indspark til køkkenpersonalet.
– Selvfølgelig får vi også respons fra beboerne, men det er noget andet, når en teenager siger, “det var lækkert” eller “i dag var det ikke så godt”. Det giver et pift, eller man tænker, hvordan kan jeg gøre det bedre. Vi bliver stolte, når så mange elever kommer og spiser vores mad, siger Karin Christensen, som i 24 år har lavet mad til de ældre.

Maden kan blive for fed

I dag skal beboerne have revelsben, og det har køkkenet tidligere serveret for eleverne, men det faldt ikke i de unges smag.
– Det var for fedt, så i dag får de lasagne. Det er fra fryseren fra sidst, hvor lavede en ekstra portion, siger hun. Planlægning betyder meget, hvis det skal kunne lade sig gøre at servicere eleverne. Det koster lidt ekstra timer at lave skolemaden, men meget af den, blandt andet salaten, skulle laves alligevel. Rester indgår i menuen til hjemmets beboere, forklarer Karin Christensen.
– Vores beregninger viser, at råvarerne gennemsnitligt koster 8 kroner pr. dag, og vi regner groft sagt med 1⁄3 til råvarer og 2⁄3 til personaleløn. Vi skal jo ikke tjene på det her, men vi skal heller ikke sætte til på det, så det går lige, når prisen for en ret er 25 kroner, siger hun.

Nye gamle madvaner

Nu er det lidt specielt, at plejehjem og skole er naboer, men Karin Christensen mener ikke, der er noget i vejen for, at det samme kunne laves andre steder i landet.
– Mange køkkener står jo stille kl. 15, og så kunne man jo producere den mad, som skoleeleverne skulle spise næste dag.
Hun sender menuen for en uge ad gangen til skolen, så eleverne og deres forældre har mulighed for at se, hvad de kan få. En lille sidegevinst ved, at skolemaden laves på et plejehjem, hvor menuen for det meste følger den, som beboerne får, er, at eleverne stifter bekendtskab med retter, som de ikke tidligere har smagt.
– De unge kommer selv med forslag som risengrød, og det koster jo ikke ret meget at lave. Vi laver også pasta eller kartoffelmos til afveksling for kogte kartofler. Jeg er til at bøje, men jeg vil også godt være med til at påvirke de unge til at prøve noget andet. Når de siger, at de ikke kan lide en madret, så opfordrer jeg dem til at prøve alligevel.
I øjeblikket skal hele madområdet i kommunen analyseres, og det kan betyde besparelser.
– Hvis vi skal til at servere kølemad, så er jeg sikker på, at eleverne og de ældre i samlet trop vil gå ned til rådhuset for at demonstrere, siger Karin Christensen.

Opsang til politikerne

Ideen med, at eleverne kommer og spiser skolemad på plejehjemmet, har fået megen opmærksomhed fra både lokale og landsdækkende medier.
– Man skulle så tro, at det ville have fået politikerne til at henvende sig for at høre, hvad det går ud på – men det er der ingen, der har gjort. Det er da en god positiv historie, som de burde bruge, mener Karin Christensen.
Køkkenet lavede for nogle år siden skolemad, som blev leveret til skolen, men det blev ikke nogen succes.
– Det stoppede hurtigt igen. Jeg tror ikke, at eleverne eller deres forældre var klar til at betale det, som det koster, men det er de nu. Jeg synes, det har været en succes, siger Karin Christensen, inden hun vender tilbage til arbejdet med at planlægge mad til de ældre borgere i byen.