Højst 3.000 kr. for mad i en måned

---

– Nogle vil sige, at det her er et indgreb mod det kommunale selvstyre, hvilket selvfølgelig er ærgerligt, men når det viser sig, at kommunerne ikke kan klare opgaven med at holde priserne nede, så må vi jo hjælpe dem fra Folketingets side.
– Selv om kommunerne har vidst, at det her lovforslag ville komme, og at der ville blive indført et loft på 3.000 kr. på den månedlige betaling for ældremaden pr. 1. juli 2009, så har langt størstedelen af kommunerne alligevel valgt at sætte prisen op, hvilket klart ikke er acceptabelt.
Dansk Folkepartis ordfører Dennis Flydtkjær sammenfattede den politiske og principielle strid i forbindelse med lovforslag L163. Og endnu engang blev det produkt, Kost & Ernæringsforbundets medlemmer dagligt fremstiller, endevendt, diskuteret og analyseret fra Folketingets talerstol.
Socialdemokrater, SF og Enhedslisten ville have grænsen sat ved 2.400 kr. Oppositionen mente, at regeringen har udsultet kommunerne, så de ikke har råd til at tilbyde beboere i plejecentrene den daglige mad til en pris, som beboerne kan betale.
Man ville desuden have loftet til også at omfatte maden til hjemmeboende pensionister.
Og så ville man gerne stille kvalitetskrav til kommunerne:
– Meget ældremad er noget kedeligt sjap, og det er vigtigt, at vi får sikret ordentlig og lækker frisklavet mad frem for genopvarmet fabriksudskrab fra fryseren, sagde S-ordfører René Skau Björnsson minsandten.

Hvem skal nu betale?

Trods indvendingerne stemte hele Folketinget for, da ‘Loft over egenbetaling for madservice i plejeboliger m.m.’ blev vedtaget ved tredjebehandlingen 19. maj. Der var på det tidspunkt 42 dage til, at denne tilføjelse til den sociale servicelov skulle træde i kraft.
53 af landets 98 kommuner skulle hurtigst muligt i gang med at sætte prisen ned, da deres pris for madservice i plejeboliger har ligget over de 3.000 kr. Forinden havde Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet) ud fra de kommunale nøgletal regnet ud, at ca. 20.000 plejehjembeboere landet over ville få madprisen reduceret med ca. 60 mio. kr. på årsbasis. I gennemsnit 3.000 kr. årligt eller 250 kr. om måneden.
Hvem skal betale den regning?
Kommunerne får nogle af pengene igen fra regeringens kvalitetsfond, men der bliver et efterslæb. Skal det gå ud over medarbejderne i køkkenerne? Eller de hjemmeboende modtagere af madservice, som ikke er omfattet af prisloftet? Her kunne kommunerne hente penge ved at forhøje taksterne.
Og hvad med de kommuner, hvor prisen for mad på plejehjemmene ligger under 3.000 kr. Vil de nu blive fristet til at sætte prisen op for på den måde at spæde til den anstrengte kommunekasse?