Færre madpenge i kommunekassen

Prisloftet over ældremaden betyder, at de dyreste kommuner mister millionindtægter. Nogle klarer det ved at ændre produktionsformen til en billigere og mere rationel. Andre har endnu ikke besluttet, hvor pengene skal mangle.

Kost, ernæring & sundhed 6 · 2009 | tekst: carsten tolbøll

Egedal udløste lavinen!
1. august 2008 forhøjede den sjællandske kommune madprisen for beboere på plejecentre med 62 procent: 4.805 kr. pr. måned var landsrekord. Den blev fem måneder senere slået af kommunen selv, idet Egedal fra nytår 2009 tillod sig at opkræve 5.049 kr. pr. måned eller 166 kr. pr. dag for fuld forplejning.
Ældre Sagen erklærede sig chokeret. Folketinget var forarget over, at kommunerne lod de pressede budgetter og de dengang kraftigt stigende fødevarepriser gå ud over ‘sagesløse pensionister på plejehjem’. Socialdemokraterne var først med et forslag om at sætte loft over prisen for madservice på 2.400 kr. pr. måned. Men det blev Dansk Folkeparti, der som regeringens støtteparti fik presset et loft på 3.000 kr. ind i forliget om finansloven for 2009.
Konsekvensen er, at en række kommuner tvinges til at sætte prisen for madservice i plejeboliger ned til 3.000 kr. pr. 1. juli.
For Egedal Kommunes vedkommende betyder det, at ca. 150 pensionister opnår en besparelse på hele 2.049 kr. måned.
Hvordan vil kommunen klare det?

Prisloftet koster stillinger i ældreplejens køkken

Kostfaglig leder Else Marie Vesterager fortæller, at Egedal har besluttet at omlægge produktionen fra varmholdt til køle-vakuum-mad.
– Produktionskøkkenet på Damgårdsparken i Stenløse ombygges i øjeblikket og vil være klar til at levere kølemad i oktober. Hidtil har vi haft daglige udkørsler af varm mad, hvilket naturligvis har været medvirkende den høje pris. Min opgave i øjeblikket er at vende hver sten i regnskaberne, således at vi får indsigt i de fordyrende elementer. Den pris, som Egedal har taget for maden de sidste par år, har afspejlet de reelle omkostninger uden tilskud til brugerne. Kommunen ønsker at få overblik, så lige nu er jeg i gang med at skille alt ad lige fra sukkerknalder til toiletpapir, siger Else Marie Vesterager.
Der vil ske en reduktion i personaletimerne, men ikke direkte som følge af prisnedsættelsen. Investeringen i det nye køkken skal tjenes ind gennem en mere rationel produktionsform. Til gengæld ser det ud til, at en anden af regeringens beslutninger – indførsel af obligatorisk sund mad i daginstitutioner fra 2010 – kan redde beskæftigelsen for Kost & Ernæringsforbundet og FOA’s medlemmer i Egedal og andre kommuner.
– Vi har fået ordren på 2.600 daglige portioner mad til vuggestuer og børnehaver fra nytår. Vi forventer at få brug for ca. otte ekstra fuldtidsstillinger, siger Else Marie Vesterager.

Pårørende er påholdene med beboernes pengene

Lyngby-Tårbæk Kommune ligger også højt, når det gælder madpris for plejehjemsbeboere. Fra og med 2008 fjernede kommunen tilskuddet til maden i en sparerunde, således at pensionisterne lige nu betaler 4.261 kr. pr. måned. Den markante prisforhøjelse gav visse dønninger i en kommune, der ellers har nogle af landets højeste indkomster blandt sine skatteydere.
– De, der kun har folkepensionen, skal jo have 2.000 kr. til rådighed til personlige fornødenheder, så de har ikke mærket stigningen. Men vi har mange modtagere med store tjenestemandspensioner og lignende, hvor den pågældende typisk har 14-16.000 kr. til rådighed pr. måned. Her oplevede vi, at især pårørende protesterede over prisforhøjelsen, siger Karen Margrethe Lehmann, chef for Madservice i Lyngby-Tårbæk.
Lige nu har kommunalbestyrelsen rodet sig ud i en uoverskuelig situation. Politikerne forsøgte i januar at få gennemført en samlet udlicitering af ældremaden og den kommende produktion af mad til børn i daginstitutionerne. Men de måtte opgive igen, da kommunen havde glemt at få køkkenpersonalets ret til at komme med eget bud med i prækvalifikationen.

Ældremad og børnemad udliciteres samlet

I maj besluttede flertallet i kommunalbestyrelsen derfor at annullere forarbejdet til udliciteringen. Målet er fortsat at udbyde ældremaden og børnemaden samlet, men de kommunale organisationer, KL og KTO, skal spørges til råds, idet Lyngby-Tårbæk er kommet i tvivl om aftalegrundlaget – blandt andet har man, for at kunne udbyde ældremaden, ophævet den resultatkontrakt, som Madservice arbejdede efter.
– Desuden har vi her i vinter haft mange medarbejdere på udviklingskurser, og vi er stærkt utilfredse med, at kommunen ikke har tid til at afvente, hvad der kommer ud af det, siger Karen Margrethe Lehmann.
Under alle omstændigheder kan kommunen næppe gøre sig forhåbninger om at hente de 7-8 mio. kr., som prisnedsættelsen løber op i, gennem en udlicitering. Et konsulentfirma har nemlig vurderet, at maden ikke kan laves billigere end i dag, fortæller chefen for madservicen.

Hvordan skal der regnes

Kommunerne havde, på det tidspunkt hvor artiklen blev skrevet, umiddelbart efter at loven var vedtaget den 19. maj, ikke fået besked fra Socialministeriet om, hvordan man rent praktisk gennemfører nedsættelsen. Og spørgsmålet er, om de får det.
Det har frustreret blandt andre Kolding Kommune, der frem til nytår tog 3.622 kr. for fuld forplejning, men i år har reguleret prisen ned.
– Den er nu 108 kr. i døgnet. Regner vi med 30 dage, skal prisen 1. juli reduceres til 100 kr. pr. døgn. Men er det den måde, vi skal gøre det op på, spørger cheføkonoma Susanne Nygaard Jensen.
Kolding Kommunes Madservice består i dag af en række modtagerkøkkener, efter at det fælleskommunale køkken Fælleskøkkenet Elbo I/S sidste år overtog leverancen af al varm mad. Godt og vel 16 stillinger forsvandt i den anledning, og det gjorde økonomien så god, at Kolding kunne sætte madprisen ned for de hjemmeboende såvel som for beboerne i plejeboligerne.
– Den kommende prisregulering er derfor småpenge, som ikke ændrer på beskæftigelsessituationen, vurderer Susanne Nygaard Jensen.
Også i Thisted Kommune har lommeregneren været i brug og spekulationerne har kørt. Prisen er her 3.559 kr., så plejehjemsbeboerne vil uanset hvordan kommunen regner, få en plovmand ekstra til forbrug hver måned, når prisloftet er gennemført.
– Skal vi opretholde priserne på de enkelte måltider og så sige stop for betaling, når vi når de 3.000 kr.? Eller skal vi i stedet nedsætte prisen forholdsmæssigt på hvert enkelt måltid? Det er besværligt at administrere love, som træder i kraft umiddelbart efter, at de er vedtaget, mener ældrechef i Thisted, Jan Bendix.
– Som borger i Thisted Kommune betaler man f.eks. sin mad månedsvist forud. Vi kan ikke nå at ændre opkrævningerne for juli, som udsendes medio juni, så det bliver nødvendigt med en efterregulering.
– Det er positivt for pensionisterne, at de nu sparer penge, for mange har en stram økonomi. Det er mindre godt for kommunen. Vi søger en tillægsbevilling til at dække merudgiften ved prisnedsættelsen. Så må vi se, hvor meget vi får igen fra bloktilskuddet, siger Jan Bendix, der slår fast, at der ikke er planer om, at pålægge kommunens fire produktionskøkkener besparelser.

Haderslev må måske gå på kompromis med kvaliteten

I Haderslev Kommune frygter de, at prisloftet vil forringe kvaliteten af maden, hvis man skal tro afdelingschef for kommunens madservice, Henrik Buss.
Haderslev har valgt at have kostfagligt personale i sine leve-bomiljøer. De får hoved- og biret leveret som kølemad i bulk, men fremstiller selv garniture og det kolde. Knap 500 beboere har hidtil betalt 3.680 kr. pr. måned, og så giver kommunen desuden ni kr. pr. dag i tilskud.
– Det koster at have ambitioner om at levere Danmarks bedste madservice. Det kostfaglige personale sikrer, at der tages hånd om småtspisende beboere, og at alle får ernæringsrigtig mad hver dag. Jeg vil absolut foretrække, at vi bevarer den ordning, men jeg kan ikke garantere, hvad der sker, når regningen for prisnedsættelsen skal placeres.
– Samtidig har vi netop moderniseret køkkenet på Haderslev Sygehus, som vi har lejet til produktionen af ældremad. Her vil der komme et krav om en rationaliseringsgevinst, erkender Henrik Buss.
– Det kan forhåbentlig klares ved naturlig afgang over de næste tre år, siger han.

De billige sætter ikke prisen op

I denne lille rundspørge har vi ikke fundet eksempler på, at kommuner tyr til at forhøje priserne for madservice til hjemmeboende for at få dækket den tvungne prisnedsættelse på centrene. Mad til hjemmeboende er i reglen betydeligt lavere end de 3.000 kr. pr. måned.
45 kommuner opkræver en pris for madservice på plejehjem, som er lavere end 3.000 kr. pr. måned. Der er indtil videre heller ingen eksempler på, at de lader sig friste til at sætte prisen op, selvom regeringen nu har fastsat en ‘vejledende maksimumpris’.
En af landets billigste kommuner er tilsyneladende Svendborg Kommune, hvor prisen på mad til plejehjemsbeboere ligger på 2.131 kr. – en madpris, der ifølge myndighedschef i social- og sundhedsforvaltningen, Jytte Fonnesbæk Damsgaard, omfatter én varm ret plus morgenmad og frokost.
– Der vil efter planen bliver indgået forlig om kommunens budget for 2010 i oktober. Hvis det ender med, at vi må sætte prisen op, skyldes det ikke regeringens prisloft. Vi har anstrengt os meget for at være effektive og for at have styr på, hvorledes den faktiske kostpris er skruet sammen. Det er årsagen til, at Svendborg ligger i den billige ende, siger hun.