Høj kvalitet uanset prisen

---

Hvorfor skal de ældre ikke betale for det de får: høj kvalitet nogle steder og mindre høj andre steder?
– Det er helt fair. For det ikke gåselever og kaviar, vi taler om. Og de ældre har ikke selv valgt en dyr menu på en restaurant. Det er den gode hverdagsmad, det handler om. Og den skal selvfølgelig være af høj kvalitet. Det gælder i øvrigt ikke alene maden, men måltidet i sin helhed.
Desuden er det ikke råvarerne, der gør den store forskel på madpriserne. Gode, friske råvarer koster det samme over hele landet. Derimod kan servicen omkring maden, betyde en stor prisforskel. Alligevel må jeg indrømme, at det kan undre, at priserne kan svinge mere end 2.000 kr. om måneden fra syd til nord. Og det skyldes formodentlig, som Køkkenliv også tidligere har skrevet om, at det er ganske forskelligt, hvordan man regner fra kommune til kommune. Og det skal jo ikke ligge de ældre til last.
Endelig er det slet ikke rimeligt, at der er ældre, der har vanskeligt ved at få råd til andet end maden. Også i den sidste ende af livet, skal der være råd til fornøjelser, som at gå til frisør og købe nyt tøj eller forære børn og børnebørn en gave. Det kan godt være, at det er en fordel for de ældre, at de ikke skal betale mere end 3.000 kr.for maden, men hvad skal køkkenet gøre, når prisloftet betyder, at de endnu engang får færre penge at lave mad for?
– Køkkenerne skal ikke acceptere at få færre penge at lave mad for. Citronen er presset til sidste dråbe. Det er kommunerne, der må til lommerne. De må vælge, hvilken service, de vil tilbyde deres ældre. Og de må betale for den velfærd, de hævder, de har.
Der er stor risiko forbundet med at forringe omstændighederne omkring måltiderne for de ældre, der i forvejen har vanskeligt ved at få spist, det de har brug for. Hvis kommunerne droppe desserten eller de vigtige mellemmåltider, der både kan redde livskvaliteten for de ældre og være et af dagens små lyspunkter, så må de sige det højt. Desuden må de overveje, hvor de vil bruge pengene: til dejlige, daglige måltider, som de ældre kan nyde i godt selskab. Eller til ekstra pleje til de ældre, der bliver svagere og svagere som følge af underernæring? I min optik er den gode hverdagsmad en investering i ældres sundhed og livskvalitet. I Egedal Kommune er konsekvensen af prisloftet over ældremaden, at produktionsformen ændres fra varm til kold. Er det en god ide?
– Det kan godt være, at det er en god ide. Det er ikke produktionsformen, det handler om, men de måltider, der kommer ud af den. Velsmagen, anretningen, omsorgen i forbindelse med måltidet. Ikke hvordan køkkenet producerer den.