Faglighed i nettet

---

Netværket opstod sidst i 90’erne med få medlemmer, men tæller i dag godt 35, primært ansat på de store sygehuse.
I 2005 delte netværket sig op i regionale netværk, der mødes hver anden eller tredje måned, mens det nationale netværk mødes en eller to gange om året.
Køkkenliv har besøgt netværket i Region Sjælland.

Gode erfaringer

– På de nationale møder er det på forhånd besluttet, hvilke emner, der skal diskuteres. Madspild, Den danske kvalitetsmodel, tilfredshedsundersøgelser og de regionale kost- og ernæringspolitikker har været til debat, fortæller en af de sjællandske kostkonsulenter. I de regionale netværk er det derimod mindre planlagt, hvad der skal ske. Vi tager f.eks. en kort runde…
– Som godt kan blive lang…
– Ja, nogle gange varer den faktisk det meste af mødet – til gengæld giver den en god fornemmelse for, hvor mange forskellige projekter, der er gang i på de andre hospitaler. Og det betyder, at vi ved, hvem vi kan kontakte, når vi selv skal udvikle nye projekter, fortsætter hun.
– Når man er alene i sin funktion – hvad de fleste af os er – har vi brug for nogle at udveksle erfaringer med og dele det med, vi hver især er en del af.
– Eller op imod, tilføjer en anden.

Bindeled mellem faggrupperne

Og sådan må det opleves af og til, når man, som kostkonsulenterne, er formidlere mellem mange faggrupper: plejepersonalet, portørerne, rengørings- og servicepersonalet – og selvfølgelig køkkenpersonalet og diætisterne.
Men det er en udfordring, de tager i stiv arm:
– Det er en positiv udfordring. Det er med til at vise, at der er brug for os som formidlere, siger de og fortæller om de væsentligste opgaver.
– Vi skal gøre opmærksom på køkkenets tilbud, vejlede i bestilling, anretning, servering, undervise plejen i ernæring. Og sætte ting i sving i relation til aktuelle kostprojekter. Det giver mange samarbejdspartnere.
– Vi har derimod sjældent direkte kontakt med patienterne. Kun når vi laver brugerundersøgelser.

Fælles vision

Det med patientkontakten viser sig at være forskelligt fra hospital til hospital, ligesom der også er forskel på kompetencerne og om kostkonsulenten f.eks. sidder med i det lokale ’ernæringsråd’ og beslutter sygehusets kostpolitik.
Formidlerrollen er de til gengæld fælles om, ligesom ønsket om at styrke det tværfaglige samarbejde omkring patienternes ernæring.
– Det kræver tværfagligt arbejde at få maden til at virke som klinisk ernæring. Og vi er formidlerne, slår en af konsulenterne fast.