Hellere en handlekraftig lønkommission end en lang dokumentation

---

Det er så ærgerligt, at vi har fået en lønkommission, der igen, igen, igen har sat sig for at beskrive et område. Jeg ville hellere have haft en intelligent lønkommission, som ville gøre noget ved uligelønnen, som jo er dokumenteret gennem ekstrem solid forskning, siger Søren Viemose, der underviser i forhandling på arbejdspladsen og er engageret i ligeløn og i kvinder og mænds forskellige måder at forhandle på.

Behandlingsplan tak

Søren Viemose kunne godt tænke sig, at lønkommissionen kom med anbefalinger til, hvad der skal gøres for at afskaffe uligelønnen. I stedet for en beskrivelse af patientens tilstand, som Lønkommissionen er sat til at lave, vil han hellere have en behandlingsplan.
– Tænk, hvis lønkommissionen i stedet for en masse data, som man kan slå hinanden oven i hovedet med, kom med 20 anbefalinger til forhandlere på samfundsplan, på arbejdsmarkedsplan og på virksomhedsplan. Hvis der skal gøres noget ved det her totalt utidssvarende problem med uligeløn – kunne kommissionen sige – så sætter vi ind der, der og der. Vi anbefaler de og de ting, og vi vil støtte på den og den måde. Så der kan ske noget! understreger Søren Viemose.
Anbefalingerne kan ikke løse hele ulighedsproblemet. Men de kan sætte sagen på dagsordenen, som andet end et spørgsmål om forskel på tal, siger han.

Fri for det politiske spil

Sit forslag har Søren Viemose faktisk sendt til deltagerne i lønkommissionen. Men hans tillid til, at de følger det, er ikke så stor.
– Faktisk burde der laves en parallel lønkommission, der er fri for hele det politiske spil og de politiske bindinger, som den lønkommission, regeringen har nedsat, kommer til at lide under, foreslår han.
– Et hvilket som helst tal og en hvilken som helst sætning, Lønkommissionen skriver, vil være hængt op i politiske hensyn til alt muligt andet. Alle vil nok kunne finde et tal, så de kan sige: Vi har sejret. Og så se bort fra resten, forudser Søren Viemose.

Arbejdsgiverne kunne slå to fluer

Arbejdsgiverne på det offentlige arbejdsmarked i kommuner, regioner og i staten kunne godt beslutte, at de ville gøre noget ved uligelønnen, mener Søren Viemose. Ja, det kunne arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening og i Dansk Industri sådan set også.
– Hvis jeg var finansminister eller formand for kommunerne, ville jeg nok sige: “Vi har godt nok lige et rekrutteringsproblem de kommende år, og der bliver flere og flere kvinder i hele den offentlige sektor. Så måske er det faktisk i vores egen interesse at lægge pengene hos kvinderne og slå to fluer med et smæk. Sikre rekrutteringen og komme uligelønnen til livs.”

Ryd op over tre OK-perioder

Søren Viemose har selv været afdelingsleder og levet med en lønforskel i afdelingen mellem kvinder og mænd, ‘der var pinlig’.
– Et år sagde jeg så, at “i år er hovedsigten altså at få løst vores ligelønsproblem”. Og det fik vi. Andre år kunne det være at øge motivationen eller øge kvaliteten i arbejdets udførelse.
Og arbejdsgiverne på det store arbejdsmarked kunne gøre det samme, mener han.
– Arbejdsgiverne kunne jo godt sige ved en overenskomstforhandling, at over de næste tre overenskomstperioder skal projektet være at få ryddet op i uligelønnen. Det kommer til at koste rigtig mange af de penge, der er at dele ud af. Men heldigvis kommer pengene jo ind i familierne, fordi de fleste kvinder på arbejdsmarkedet er gift med en mand.
– Og så kunne man nå et rigtigt langt stykke af vejen mod ligeløn, siger Søren Viemose.