Hent PDF [1.5 Mb]
I de seneste to år har der nemlig været et overvejende negativt fokus på de obligatoriske madordninger i daginstitutionerne, der forpligter kommunerne til inden januar 2011 – at lave mad til alle børn institutionerne.
Obligatorisk skolemad er næppe lige på trapperne…Loven har mødt modstand, fordi hverken kommuner eller forældre kan se, hvordan man kan lave gode ordninger og sund mad, når der ikke er penge til det. Mange skoler vil imidlertid gerne tilbyde eleverne sund frokost og forsøger med forskellige tilbud. Men alt for ofte må ordningen høre op igen, fordi det viser sig, at maden koster mere at producere end skolebørn og –forældre vil betale. Her får du et eksempel på, hvordan de har valgt at gøre i København, hvor en ny og kommunalt støttet ordning starter efter sommerferien. Og et eksempel på, hvordan de tænker og handler sydpå, nemlig i Italien, hvor skolemad er lovpligtigt og iøvrigt en meget gammel tradition.
Hvis I har lyst til at lave mad til skolerne i jeres kommune, skal I tænke på, at:
Der er gode råd at henteFødevarestyrelsen har udgivet et nyt materiale, med ernæringsmæssige anbefalinger til skolemaden og forslag til, hvordan forskellige skolemadsordninger sættes i værk.www.altomkost.dk Økologisk landsforening har forskellige forslag til mere økologi i skolemaden. Du kan se fem forslag på hjemmesiden, flere, hvor maden er produceret i et storkøkken, og ét hvor maden laves på skolen. www.okologi.dkwww.okologi.dk/skolemad I Kost & Ernæringsforbundets pjece ’Så er der serveret – skolemad, mad i skolen’ fra 2002. Og på hjemmesiden – søg under temaet: Skolemad skal give madglæde. www.kost.dk Skolemadens vej til maverneSommeren 2007 præsenterede det nyåbnede Københavns Madhus politikerne i Københavns Kommune for et forslag til en ny skolemadsordning og bedre skolemad. På det tidspunkt kneb det med kunder i skoleboderne. Og ordningen stod tilmed foran en besparelse på fire mio. kr., fordi tallene i Skoleforvaltningens budget var gået helt i rødt.Trods det, blev forslaget fra Københavns Madhus vedtaget med en bevilling på 200 mio. kr., hvor hovedparten af pengene skulle gå til anlægsudgifter – ombygning af skoleboder og etablering af spisemiljøer (caféer og lounges) til de ældste elever. Bag politikernes beslutning lå en redegørelse fra madhuset, som konkluderede, at skolemaden hidtil ikke havde været varieret, smagfuld og lækker nok, og derfor måtte der nytænkning til. Ønskescenariet var at etablere produktionskøkkener på alle skoler, men da det ikke var realistisk, besluttede man, skolemaden fortsat skulle produceres i centralkøkkenet i De Gamles By. Men menuerne skulle ændres, så de egnede sig til at blive tilberedt i et storkøkken, de skulle aldersdifferentieres, og noget af maden skulle gøres færdig på skolerne. Fem skoler blev udnævnt til madskoler med eget produktionskøkken. De skal ifølge madhusets hjemmeside fungere som et madlaboratorium, hvor maddannelse og sundhed er i centrum. Læs mere på www.kbhmadhus.dk | Artiklen er en del af et tema: Skolemad skal give madglæde Artikler i Køkkenliv: Obligatorisk skolemad er næppe lige om hjørnet Mad efter alder Nyt koncept gav nye udfordringer Skolemad i Italien: Måltidet får en førsteplads Skoleeleverne spiser på plejehjemmet Flere artikler i temaet Netnyt: Hjemmeside om kost og motion til lærere og elever Børn har ret til skolemad Sultne børn kan ikke følge med i skolen Køkkenleder: Jeg kunne godt tænkte mig debat Sund mad godt for skolebørn Flere netnyt i temaet |
